1 Korintherbrev 15:20-22

Billede

Præsident Thomas S. Monson

»Ingen ord i kristendommens historie betyder mere for mig end englens ord til den grædende Maria Magdalene og den anden Maria, da de nærmede sig graven for at sørge for deres Herres legeme: ›Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde? Han er ikke her, han er opstået‹ (Luk 24:5-6).

Med den bekendtgørelse er de, som har levet og er døde, de, der lever nu og en dag skal dø, og de, der endnu ikke er født og endnu ikke døde, blevet reddet.

Som følge af Kristi sejr over graven skal vi alle opstå. Det er sjælens forløsning.«

Førstegrøden – frugten, grøntsagerne og kornene, der modnes og høstes først.

Under moseloven blev førstegrøden ofret som et helligt offer til Herren for at vise taknemlighed og hengivenhed. Eftersom førstegrøden er et tegn på, at høsten er begyndt, og at der ventes mange flere afgrøder, så siger apostlen Paulus, at Jesus Kristus var den første af de døde (»dem, der sover hen«), der opstod, og at mange flere vil opstå.

Fordi Adam og Eva faldt, må hele menneskeheden opleve en fysisk død (se 2 Ne 9:6; Moses 6:48).

Billede

Ældste Dallin H. Oaks

»Jeg spekulerer på, om vi virkelig påskønner den enorme betydning af vores tro på en bogstavelig, altomfattende opstandelse. Visheden om udødelighed er grundlæggende for vores tro …

På vores evige rejse er opstandelsen den store milepæl, der markerer afslutningen på jordelivet og begyndelsen på udødeligheden … Vi ved også fra nutidig åbenbaring, at vi ikke uden genforeningen af vores ånd og legeme i opstandelsen kan modtage en ›fylde af glæde‹ (L&P 93:33-34).«