Trygheden og freden ved at holde befalingerne

Jesu Kristi evangelium viser vejen til lykke. Det er en enkel og værdifuld sandhed, der findes igennem hele Mormons Bog. Især belæringerne fra profeten Lehi til sine sønner, da han nærmede sig enden på sit liv, beskriver det ganske godt. I sin henvendelse til sønnen Jakob siger han: »For det må nødvendigvis være sådan, at der er en modsætning i alt« (2 Ne 2:11). Et par vers senere tilføjer han: »Menneskene er til for at kunne nyde glæde« (2 Ne 2:25).

Lehis belæringer i denne prædiken til Jakob kan opsummeres meget enkelt: Lydighed og retfærdighed fører til velsignelser, der fører til glæde. Omvendt fører ulydighed og ugudelighed til straf, der fører til sorg. Frelseren er menneskehedens store Mægler og sponsor for vejen til lykke og evigt liv. Djævlen er den elendige fader til al løgn og sponsor for vejen til fangenskab og død.

Modstanderen er udmærket klar over, at vi ikke bevidst ville vælge fangenskab og død, dog søger han at gøre alle mennesker ulykkelige, fordi han selv til evig tid vil være ulykkelig (se 2 Ne 2:27). Dette gør han ved at fordreje konsekvenserne for synd og ulydighed. Det er en af årsagerne til, at han kaldes faderen til alle løgne.

Præsident Spencer W. Kimball (1895-1985) har sagt: »I… kender alle til Satan, faderen til alle løgne. I ved, hvorledes han vender en sandhed til en løgn. Han pynter på ondskaben for at få den til at synes smuk, behagelig, let og selv god.«¹

Satan ønsker, at vi skal tro, at anvisningen for lykke begynder med ugudelighed og synd. Vi advares om, at hans fristelser er så dygtigt tildækket, at han sommetider fremstår som en »lysets engel« (2 Ne 9:9). Herren beskrev Satans fald og mål:

»Derfor, fordi Satan satte sig op mod mig og stræbte efter at tilintetgøre menneskets handlefrihed, som jeg, Gud Herren, havde givet det, og også fordi jeg skulle give ham min egen magt, foranledigede jeg ved min Enbårnes magt, at han skulle styrtes ned.

Og han blev Satan, ja, Djævelen, faderen til alle løgne, så han kunne bedrage og forblinde mennesker og føre dem fangne efter sin vilje« (Moses 4:3-4).

Vejen til lykke begynder med retfærdighed gennem lydighed mod befalingerne. Befalingerne er blevet givet os som et guddommeligt manuskript for at lede os væk fra ulykker i jordelivet. Herren erklærede følgende i genoprettelsens spæde begyndelse: »Derfor har jeg, Herren, eftersom jeg kendte de ulykker, der var ved at komme over jordens indbyggere, kaldet min tjener Joseph Smith jun. og talt til ham fra himlen og givet ham befalinger« (L&P 1:17, fremhævelse tilføjet).

Nogle mennesker synes, det er ulogisk, at befalingerne befinder sig ved begyndelsen af vejen til lykke frem for at være noget, man tager med sig på vejen. Følgende beretning fra min tid som missionspræsident i Nagoya i Japan år tilbage illustrerer dette:

Min hustru, Lesa, og jeg lærte en ung kvinde at kende, kort tid efter hun var begyndt at deltage i engelskundervisningen i kirken, hvor missionærerne underviste. Hun var udadvendt, sprudlende og havde styr på sit liv, hvilket indbefattede et godt job, en kæreste gennem længere tid og sin familie. Hendes omgang med missionærerne og medlemmerne gennem engelskundervisningen vakte en interesse for Kirken, og hun begyndte at modtage missionærlektionerne. Hendes vidnesbyrd om det gengivne evangeliums sandhed syntes at blomstre, hver gang hun mødtes med missionærerne. Når hun læste i Mormons Bog og grundede over og bad om den og de ting, hun hørte, så vidste hun, at de var sande.

Da missionærerne begyndte at undervise hende om befalingerne, vidste hun, at hun måtte adlyde dem. Hun slog op med sin kæreste og sagde sit job op, fordi det krævede, at hun arbejdede om søndagen. Hun begyndte at overholde visdomsordet og acceptere tiendeloven. Hendes tro var så stærk, at hun stort set begyndte at holde befalingerne fra det øjeblik hun blev undervist i dem.

Da hun bekendtgjorde sin interesse for Kirken og sit studium af det gengivne evangelium for sin familie, fortalte hendes forældre hende, at det ville gå ud over deres forhold. Få uger efter at hun havde accepteret befalingerne, stod hun nu uden job, lejlighed eller familiens støtte. Konsekvenserne for hendes lydighed påvirkede tydeligvis hendes liv på en frygtelig måde.

Jeg var dybt bekymret for hendes situation. En sen aften efter en travl dag forlod Lesa og jeg missionshjemmet for at gå en tur og få en stille stund sammen. Vi blev overraskede, da vi mødte denne sprudlende, unge undersøger på sin cykel ved et travlt kryds. Hun mødte os med et varmt smil og et kram. Overraskede over, hvorfor hun var ude så sent, spurgte vi hende om, hvad hun lavede.

»Jeg er på vej til min nattevagt på mit nye arbejde på en fastfood restaurant,« forklarede hun glædeligt.

Hun var i forhold til sit tidligere job gået ned i løn, ansvar og arbejdstimer. På trods af de store prøvelser og tilbageslag hun oplevede i den timelige del af sit liv, så udstrålede hun glæde. Hun fortalte, at der var blevet sat en dato for hendes dåb. På vores vej tilbage til missionshjemmet var Lesa og jeg forundrede over at se, hvorledes hendes tro og lydighed mod de nyfundne befalinger havde ført hende ind på vejen til sand glæde.

Få uger senere blev hun døbt. Efter nogen tid blev hun forsonet med sin familie og fandt et bedre job. Et par år efter hendes dåb blev hun beseglet i templet i Tokyo i Japan til en hjemvendt missionær, som hun havde mødt til en aktivitet for unge voksne. Nu er de som en evig familie for nylig blevet velsignet med en smuk lille søn. En kort, smuk salme beskriver det, der skete i hendes liv som resultat af at holde befalingerne:

De eksempler og sandheder, der findes i Mormons Bog er tydelige og lærerige, enkle og værdifulde. Når vi lægger ud med retfærdighed og lydighed, ender vi med velsignelser og glæde.