Til vi ses igen
Bygget på klippen
Fra en tale holdt ved generalkonferencen den 7. okt. 1916 og genoptrykt som »Bygget på klippen«, Liahona, juni 2010, s. 12-13.
Der findes ingen bog, som er stor nok eller god nok til at præsidere over denne kirke.
For mange år siden ankom en lærd prælat fra [et andet] trossamfund til Utah … Han havde overværet et »mormonsk« nadvermøde og havde megen kritik af den måde, hvorpå vi forrettede Herrens nadver, især vores anvendelse af vand i stedet for vin ved denne lejlighed. Han sagde, at det gav ham kuldegysninger at se folk sidde og nippe til vand, og han påpegede den kendsgerning, for det er en kendsgerning, at Frelseren ifølge Bibelen anvendte vin, da han indstiftede nadveren blandt jøderne, og sagde, at det var hans blod eller at det repræsenterede hans blod. Jeg kunne tilføje, at Mormons Bog også erklærer, at Frelseren anvendte vin, da han indstiftede nadveren blandt nefitterne.
Min … ven havde, hvad enten han var klar over det eller ej, berørt den store forskel, som adskiller Guds kirke fra alle andre kirker under himlen – nemlig denne, at mens de bygger på bøger og traditioner og menneskers forskrifter, så er denne kirke bygget på Kristi klippe, på princippet om direkte og fortsat åbenbaring. De sidste dages hellige gør ikke noget, bare fordi det står i en bog [med hellig skrift]. De gør ikke noget, fordi Gud sagde til jøderne, at de skulle gøre sådan; ej heller gør de noget, fordi Gud instruerede nefitterne i at gøre sådan.
Herren viser sig i templet i Kirtland, af Del Parson
Alt, hvad vi gør [officielt] i denne kirke, sker, fordi Gud, der taler fra himlen i vore dage, har befalet denne kirke at gøre det … Det er Kristi kirkes grundlov. Når vi anvender vand i stedet for vin ved Herrens nadver, så er det, fordi Kristus har befalet os det [se L&P 27:1-4].
Guddommelig åbenbaring er tilpasset menneskenes omstændigheder og forhold, og der sker stadige forandringer, mens Guds værk skrider frem mod sit endelige mål. Der findes ingen bog, som er stor nok eller god nok til at præsidere over denne kirke.
Jeg siger dette med den største respekt for Guds skrevne ord, som står trykt i bøgerne, nogle er til en vis grad forældet, har opfyldt sit formål og er blevet lagt på hylden [som fx dyreofre; se 3 Ne 9:19-20], mens andre dele er livskraftige, energiske og anvendelige i vor tid – på vores udviklingsstade. Men selv den del skal tolkes rigtigt. Intet menneske bør fremhæve det, der står i bøgerne, frem for Guds talerør, der taler for ham og tolker hans ord [se L&P 1:37-38]. At gøre det er at forsvare det døde bogstav frem for det levende orakel, og det vil altid være forkert.
Det, som Herren sagde til jøderne og nefitterne for 2000 år siden, eller det, han sagde til de sidste dages hellige for 50 eller 60 år siden, har ingen relevans i dag, medmindre det stemmer overens med nutidig åbenbaring, altså med Herrens nyeste instrukser til sit folk, givet gennem hans udvalgte eller indsatte tjenere eller tjener; de, der overser denne kendsgerning, risikerer at få problemer.