Satans oprør

Visse ideer om, hvad Satan foreslog i forudtilværelsen, synes snarere at udspringe af tradition end af faktisk åbenbaring om emnet. Derfor kan det være gavnligt at vende tilbage til selve skriften og finde ud af, hvad Herren faktisk har åbenbaret om denne vigtige sag. I skrifterne finder man den primære kilde om Satans forslag i de første vers af det fjerde kapitel i Moses’ Bog:

»Og jeg, Gud Herren, talte til Moses og sagde: Denne Satan, som du har befalet i min Enbårnes navn, er den samme, som har været til fra begyndelsen, og han trådte frem for mig og sagde: Se, her er jeg, send mig, jeg vil være din søn, og jeg vil forløse hele menneskeheden, så ikke en eneste sjæl skal fortabes, og jeg vil visselig gøre det; giv mig derfor din ære.

Men se, min elskede Søn, som var min elskede og udvalgte fra begyndelsen, sagde til mig: Fader, din vilje ske, og æren være din for evigt.

Derfor, fordi Satan satte sig op mod mig og stræbte efter at tilintetgøre menneskets handlefrihed, som jeg, Gud Herren, havde givet det, og også fordi jeg skulle give ham min egen magt, foranledigede jeg ved min Enbårnes magt, at han skulle styrtes ned.

Og han blev Satan, ja, Djævelen, faderen til alle løgne, så han kunne bedrage og forblinde mennesker og føre dem fangne efter sin vilje, ja, så mange, som ikke vil lytte til min røst« (Moses 4:1-4).

I disse vers står det klart, at vor himmelske Fader ikke bad om frivillige, der skulle træde ind og præsentere forskellige og modstridende planer for frelse, som visse har antaget. Det var snarere Faderens plan, og han præsenterede den for sine åndebørn, som var samlet i det store råd i himlen. Jesus Kristus, der var den »udvalgte fra begyndelsen« til at være Frelser i den plan, foreslog ydmygt, at Faderens plan blev sat i værk ved at sige: »Fader, din vilje ske.« Det var i denne ramme, at Satan kom med det uvelkomne og arrogante forslag om at ændre vor himmelske Faders plan, så alle skulle frelses (se Moses 4:1). Inden vi kommer nærmere ind på, hvordan Satan hævdede at kunne udvirke dette, er det vigtigt at bemærke, at Satan i disse vers omtales som »faderen til alle løgne« (Moses 4:4). I en anden sammenhæng omtales han som »en løgner fra begyndelsen« (L&P 93:25). Det ville være absurd naivt at tro, at Satan fortalte sandheden, da han fremkom med den overdrevne påstand om at kunne frelse alle.

Hvis vi forstår Satans væsen og historie, vil det ikke være upassende at betragte ham som den første bondefanger, der prøvede at sælge os noget, han vidste, at han ikke var i stand til at fremskaffe. Han påstod, at han ville frelse os alle, hvis vi fulgte ham frem for den plan, som vor himmelske Fader havde udarbejdet for vores frelse, og som blev stadfæstet af vor Frelser Jesus Kristus.

Satan foreslog en løgn. Den ville ikke have virket. Den var ikke et levedygtigt alternativ til vor himmelske Faders allerede fuldkomne plan, den var snarere en fælde til at fange og bedrage folk til at følge Satan. Den var i sidste ende en plan for evig fortabelse, ikke for frelse.

Det er vigtigt at bemærke, at disse skriftsteder ikke tydeliggør, hvordan Satan foreslog at gennemføre løgnen. Alt, skriften siger om det, er, at den ville »tilintetgøre menneskets handlefrihed« (Moses 4:3). Præsident J. Reuben Clark jun. (1871-1961), førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, havde to mulige bud på, hvad det var, Satan agtede at gøre og mindede os samtidig om, at ingen af dem ville have virket. Han sagde: »Som jeg læser skriften, krævede Satans plan en af disse to ting: Enten at tvinge … mennesket, eller også at frelse mennesket i synd. Jeg tvivler på, at menneskets intelligens kan fremtvinges. Men sikkert er det, at mennesket ikke kan frelses i synd« (Conference Report, okt. 1949, s. 193; citeret i Doctrines of the Gospel Student Manual, 2010, s. 15).

Selvom begge disse eventualiteter var uladsiggørlige, ser vi elementer af begge i Satans bestræbelser og taktik i dag. Tvang og magt anvendes for eksempel i dag af tyranner, der søger magt over nationer og af politiske aktivister, som forsøger at begrænse religionsfriheden og gennemtvinge accept af syndig adfærd i samfundet. Herren har eftertrykkeligt fordømt enhver udøvelse af »magt eller herredømme eller tvang over menneskenes børns sjæle i nogen som helst grad af uretfærdighed« (L&P 121: 37).

Dog har Herren også forklaret, at magt og indflydelse kan udøves i retfærdighed ved kærlig overtalelse, retfærdig irettesættelse og passende konsekvenser (se L&P 121:41-43). Denne vigtige tydeliggørelse viser, at passende kirkedisciplin og irettesættelse fra forældres side, håndhævelse af regler og standarder i missioner og på Kirkens skoler og vedtagelse af retfærdige love i samfundet er noget, der er godkendt af Herren, og er ikke en del af »Satans plan«. At man ærer handlefriheden betyder ikke, at man opfordrer til anarki.

Det andet mulige bud på, hvordan Satan havde tænkt sig at frelse alle, er beskrevet i Bible Dictionary: »Lucifer og hans følge ønskede, at frelse automatisk blev alle, der levede på jorden, til del, uagtet hvad deres personlige præferencer, handlefrihed eller hengivenhed var« (»War in Heaven«). Den anden tolkning er med andre ord, at Satan foreslog at frelse os alle, uanset hvad vi gjorde. Dette ville i princippet tilintetgøre handlefriheden, fordi den blev gjort nyttesløs. Hvis alle konsekvenser af vore valg blev fjernet, og alle modtog den samme belønning, ville vore valg blive meningsløse, og vores handlefrihed forødt.

Denne fortolkning af, hvordan Satan foreslog at frelse os, ses også i mange af hans bestræbelser og taktikker, som vi er bekendt med i dag. Satan lover konstant mennesker, at de kan leve i synd og stadig blive frelst, eller at de kan finde glæde i ugudelighed. Dette besnærende budskab om en nem frelse og syndig livsstil er meget populær i dag, ligesom Satans forslag var det i himlen, hvor mange fulgte ham (se Abr 3:28).

Disse eksempler viser os, at Satans tilgang ikke har ændret sig meget siden forudtilværelsen. Satan fortsætter med at lyve for folk ved at love dem, at de vil blive frelst, lykkelige eller hvad de nu ønsker at høre, hvis de følger ham. Han fortsætter også med at bruge tvang til at gennemtvinge sine uretfærdige synspunkter og metoder på andre. Således »fortsætter denne krig [fra himlen] på jorden … der kriges om de samme emner, og den samme frelse er på spil« (Bible Dictionary, »War in Heaven«).

Måske er den enkleste måde at beskrive Satans plan på ikke baseret på spekulationer eller teorier om, hvad Satan foreslog at gøre, men på hvad det var, at hans plan førte ham og hans tilhængere til – oprør. I skriften gentages det flere gange, at Satan gjorde åbent oprør mod Gud. Herren siger for eksempel: »Satan satte sig op mod mig« (Moses 4:3); »en af Guds engle, som havde myndighed i Guds nærhed … gjorde oprør mod den enbårne Søn« (L&P 76:25) og »han satte sig op mod mig, idet han sagde: Giv mig din ære! hvilket er min magt« (L&P 29:36).

Disse vers gør det klart, at Satans udspil ikke var et uskyldigt forslag for at forbedre Guds plan. Det var et oprør, en revolte, et forsøg på mytteri for at vælte Gud fra hans trone og overtage himlen. De, der fulgte Satan, erklærede krig i himlen og gjorde sig til fjender af Gud. De tilintetgjorde deres handlefrihed, fordi de nægtede »at vælge frihed og evigt liv ved alle menneskers store formidler«, i stedet for valgte de »fangenskab og død i overensstemmelse med Djævelens fangenskab og magt; for han stræber efter at gøre alle mennesker elendige, ligesom han selv er« (2 Ne 2:27). Følgen blev, at »en tredjedel af himlens hærskarer … vend[t]e sig bort fra [Gud] på grund af deres handlefrihed« (L&P 29:36).

Den enkleste måde at betragte Satans plan på er med andre ord at se den som en oprørsplan og ulydighed mod Gud. Gud opsummerede derimod sin plan med disse ord: »Og vi vil prøve dem hermed for at se, om de vil gøre alt, hvad Herren deres Gud vil befale dem« (Abr 3:25). Dertil kommer: »Vi tror, at hele menneskeheden i kraft af Kristi forsoning kan blive frelst ved lydighed mod evangeliets love og ordinancer« (TA 1:3). Således er Guds plan en plan for lydighed og retfærdighed, hvorimod Satans plan handler om ulydighed og oprør.

En god forståelse af forskellen på Guds plan og Satans mål kan hjælpe os til klart at skelne mellem, hvem der følger Satan, og hvem der ikke gør. Det kan hjælpe os til at undgå at beskylde dem, som opfordrer til retfærdighed og lydighed, for at følge Satans plan, når de i virkeligheden følger Guds plan. Det vil også afsløre, hvem der følger Satans plan i dag.

De, som protesterer og gør oprør mod Gud og hans profeter, de, som søger at ændre Guds plan, de, som kræver slækkelse af retfærdige standarder og som tvinger andre til at skulle acceptere umoralsk adfærd, og de, som søger at lokke folk til at tro, at ugudelighed er lykke, og at vi kan finde frelse i synd, støtter alle forskellige dele af Satans oprørske strategi.

Må vi følge vor himmelske Faders sande plan, en plan til frelse »i kraft af Kristi forsoning« og »ved lydighed mod evangeliets love og ordinancer« (TA 1:3).