Lørdagssøvn og søndagssmil

Mara elskede at få folk til at smile. Hun fik sin skolelærer til at smile, når hun rakte sin hånd op for at spørge om noget. Hun fik sin søster, Marcella, til at smile, når hun sagde noget pænt til hende.

Og det fik også Mara til at smile selv. Det føltes godt at gøre andre glade.

Men der var et tidspunkt på ugen, hvor det var svært at få Mara til at smile. Det var tidligt søndag morgen. Der var Mara og Marcelle bare så trætte. Og det gjorde dem ikke i bedre humør, at de skulle skynde sig for at nå i kirke. Der var langt at gå hen til kirken. Der var mere end 1,5 kilometer derhen! Og Mara og Marcella kom ofte for sent. Så gik de glip af den første del af Primary.

»Vi savner jer, når I ikke kommer til tiden,« sagde søster Lima en dag. Hun var primarypræsident i deres menighed i Brasilien.

Mara vidste godt, at hun burde komme til tiden. Men hvordan? Så fik Mara en idé. Da det blev lørdag aften, prøvede Mara noget nyt.

I stedet for at snige sig til at spise godter efter middagen børstede Mara sine tænder. De fleste dage var mor nødt til at minde pigerne om at slukke for fjernsynet og gå i seng. Og så lå de alligevel og legede og hviskede under deres dyner til sent om aftenen. Sommetider blev de så længe oppe, at de knap kunne holde øjnene åbne. Så var de nødt til at vride sig for at undgå at falde i søvn.

Men i aften tog Mara nattøj på og hoppede lige i seng. Mor havde ikke engang sagt, at hun skulle. Hun kiggede på billederne forrest i Mormons Bog.

»Hvad laver du?« spurgte Marcella.

»Et eksperiment,« sagde Mara. Hun var glad. Og hun følte sig allerede søvnig.

Det næste Mara så var, at solen strålede ind igennem hendes vindue. Det var næsten tid til at blive klar til kirke. I stedet for at føle sig smadret havde Mara det bare godt. Hendes hoved var ikke tungt. Hendes krop var ikke træt.

Hun nåede hen til Primary, før nogle af lederne gjorde.

»Tak, fordi du er sådan et godt eksempel for de andre børn,« sagde søster Lima.

Nu var det Maras tur til at smile. Hun besluttede sig for, at hun altid ville gå tidligt i seng om lørdagen. For så kunne hun sprede smil hele søndagen.