2015
Forslag til familieaften
Marts 2015


Forslag til familieaften

Dette nummer indeholder artikler og aktiviteter, der kan anvendes til familieaften. Her følger to forslag:

Billede
illustration of a path in form of question mark

»Når der opstår tvivl og spørgsmål«, side 38: Drøft forskellen på spørgsmål og tvivl med familien, når I har læst artiklen. Læs beretninger fra skriften om folk, der havde spørgsmål og hvad de gjorde ved dem (fx 1 Ne 11; Eter 2:19-3:16; JS–H 1:10-19; eller henvisningerne ved slutnote 1 i denne artikel).

I kan eventuelt bede nogle stykker i familien om at stille nogle spørgsmål, de har. Brug skrifterne, lds.org/topics eller personlig erfaring til at finde svar på de spørgsmål. Hvis man skaber en atmosfære af åbenhed og ærlighed i hjemmet, vil det hjælpe familiemedlemmerne til at turde at italesætte spørgsmål, når de opstår.

»Bliv klar til påske«, side 70: Inden familieaften kan I skrive forskellige hverdagsudfordringer ned på nogle sedler. Det kan være: »Du bliver sur, når din bror ikke vil dele sit legetøj med dig« eller »du lægger mærke til, at far er ked af det, da han kommer hjem fra arbejde.« Lad børnene skiftes til at vælge en seddel, læs scenariet op og spørg, hvordan de kunne opføre sig som Frelseren i den situation. Præsenter påskeaktiviteten fra denne artikel og opfordr jeres børn til at tage syvdages-udfordringen op for at lære mere om Jesus Kristus og følge hans eksempel.