Det dyrebareste jeg har
Forfatteren bor i Brasilien.
Ved vores multistavs-ungdomskonference fik vi alle en Mormons Bog og blev opfordret til at give den videre. Jeg ville give min til min yndlingspopsanger.
Da jeg fandt ud af, at han holdt koncert i min by, tænkte jeg, at det var den perfekte anledning. Ved hver af hans koncerter bliver der trukket lod, så 15 fans kan komme backstage og møde ham. Det er noget nær umuligt at blive valgt, men jeg deltog alligevel.
Nogle få uger inden koncerten skrev jeg mit vidnesbyrd i en Mormons Bog og bad. Jeg forklarede vor himmelske Fader, at jeg havde alle odds imod mig, og at jeg havde brug for hans hjælp.
Så snart jeg havde sagt »amen«, ringede min mobiltelefon, og det var fra sangerens kontor. Jeg var blandt de 15 heldige fans!
Da vi kom backstage ved koncerten, præsenterede jeg bogen for sangeren. Han åbnede den og læste mit vidnesbyrd: »Jeg har brugt meget tid på at tænke på, hvad der var den mest værdifulde og nyttige gave til dig. Jeg indså, jeg måtte give dig noget, som var værdifuldt på grund af indholdet, og ikke fordi det kostede mange penge. Dette er Mormons Bog; den er det dyrebareste, jeg har. Det vil den også blive for dig, hvis du læser den.«
Han gav mig et kram og sagde, at han ville læse den. Så begyndte jeg at tude!
Det er en særlig oplevelse at give Mormons Bog til en berømt person. Men at give bogen til andre bør være noget, vi er vant til. Jeg kunne have givet den til en ven i skolen, en nabo eller hvem som helst.
At give Mormons Bog til andre, bære vores vidnesbyrd, tale om Kirken og at være et godt eksempel er vores pligt. Vi bør aldrig skamme os over at fortælle andre om Jesu Kristi evangelium.