Skriften under stjernerne
»For dybt i mit hjerte Ånden si’r, at skriften kommer fra Gud« (Børnenes Sangbog, s. 66).
Da jeg var barn, kunne mine brødre og jeg godt lide at sove udenfor om sommeren. Vi bredte vore soveposer ud på verandaen og fandt stjernebilleder og lyttede til fårekyllingerne, mens vi faldt i søvn.
En aften var min storebror Larry og jeg ude på verandaen. Vi lå og så op på stjernerne. Larry var ikke den mest snakkesalige type, men den aften sagde han, at han ville fortælle mig nogle historier. Han fortalte mig historier fra Mormons Bog. Han begyndte med Lehi, og hvordan han og hans familie forlod Jerusalem.
Jeg havde hørt historier fra Mormons Bog før i Primary, men da Larry fortalte dem, var det helt anderledes. Det føltes virkeligt. Mens jeg så op på stjernerne og lyttede til min bror, havde jeg en dejlig varm følelse indeni. Selvom jeg ikke vidste det gengang, så følte jeg Helligånden, som fortalte mig, at Mormons Bog var sand.
Få måneder efter fandt jeg en bog med illustrerede historier fra Mormons Bog derhjemme. Da jeg begyndte at læse, fik jeg den samme varme, trygge følelse, som jeg havde, da Larry fortalte de samme historier.
Da jeg nogle år senere prøvede at afgøre, om jeg havde et vidnesbyrd, blev jeg lidt skuffet, for jeg fik ikke et stort eller stærkt svar. Betød det så, at jeg ikke havde et vidnesbyrd? Så kom jeg i tanker om, hvordan det føltes, da min bror fortalte mig historier fra Mormons Bog, og så vidste jeg, at jeg vidste, at Kirken er sand.
Et vidnesbyrd kommer ikke altid som en stor, pludselig begivenhed. Det kommer oftest i mange små, stille stunder, hvor Helligånden kan hviske til os, at disse ting er sande.