Vi taler om Kristus
Enhver prøve kan give større tro
Forfatteren bor på Sardinien i Italien.
Da jeg som syvårig hørte, at min far var blevet dræbt i en ulykke, bad jeg om et mirakel.
Som barn var et af de bedste tidspunkter på dagen, når jeg ventede på, at min far kom hjem fra arbejde. Jeg kiggede ud af vinduet og så ham komme, og jeg talte hvert af hans skridt hen mod huset og så frem til den glæde, han bragte med sig. Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle klare mig uden den følelse.
En dag, hvor jeg var syv år, kom der i stedet for min far en mand med et alvorligt ansigt. Han stod i døren og fortalte os, at min far var blevet dræbt i en ulykke.
Den dag var jeg stille. Jeg så på min fireårige bror og min mor, så ung og så alene, og jeg græd ikke. Jeg troede ikke, at det kunne være sandt, så jeg gik hen til vinduet og stirrede ud på gaden. Jeg begyndte at mærke en ubærlig kraft presse ned på mine skuldre, en vægt, der ikke tillod mig at ånde normalt, et pres, der holdt mig nede.
Kort tid efter min fars død gik jeg alene ind på mit værelse i solnedgangens sidste lys og bad til min himmelske Fader, som jeg var blevet belært om. Jeg bønfaldt ham om at lade mig se min elskede far igen, blot for at give ham et knus. I mit hjerte var jeg sikker på, at vor himmelske Fader ville skænke mig det mirakel.
Den dag så jeg ikke min far eller gav ham et knus, men jeg fik meget mere. Det var, som om jeg mærkede Frelserens hænder på mine skuldre. Hans nærværelse var næsten mærkbar, da han fjernede den vægt, der trykkede mod mit bryst.
Illustration: James Johnson
Og nu næsten 20 år efter har den lindring aldrig forladt mig. Jeg har til tider følt sorg, men aldrig tomhed ved at miste min far. Jeg kan kigge tilbage og se, hvor mange gange Ånden er kommet for at trøste mig, hjælpe mig og vise mig den vej, jeg skal gå for at følge i Frelserens dyrebare fodspor. Jeg kan mærke hans tilstedeværelse i mit liv takket være denne første prøve, der hjælper mig til at se hverdagens prøvelser i et evigt perspektiv. Jeg ved, at det er evangeliet i vores tilværelse, der tillader os at mærke den usynlige berøring af Frelserens hånd.
Jeg er blevet viet for evighed, og min mand og jeg har nu tre små piger, der bringer en smagsprøve af himlen ind i vores hjem. Når jeg ser dem, fryder jeg mig i fred og i viden om, at enhver sorg, prøvelse eller udfordring i deres liv kan medbringe større tro, nye vidnesbyrd og vidunderlige mirakler. Jeg fryder mig i den sikre vished om, at hvis de har brug for noget ud over det, min mand og jeg kan give dem, vil de blive beskyttet, trøstet og reddet, ligesom jeg blev.