2015
Invitér og følg op
Marts 2015


Invitér og følg op

Prøv disse 11 enkle forslag til at fortælle om evangeliet i almindelige hverdagssamtaler.

Billede
Two young women standing and talking by their school lockers.

Hvis du gerne vil fortælle andre om evangeliet, men føler dig nervøs eller usikker over for det, er denne artikel til dig. At fortælle andre om evangeliet handler om mere end bare at indbyde sine venner til at møde missionærerne. Det er en storartet idé, men der er så mange andre ting, man kan gøre for at » indbyde andre til at komme til Kristus« (Forkynd mit evangelium: En vejledning til missionering, 2007, s. 1). Og det er lettere, end man tror. Det kan måske hjælpe at sammenligne med fodbold.

Gode spillere ved, hvordan og hvornår man giver bolden videre til sine holdkammerater, så de får mulighed for at komme videre. At indbyde andre til at lære om evangeliet svarer til at spille bolden videre, men i stedet for at give dem mulighed for at score et mål, giver du dem mulighed for at komme til Kristus.

Her er nogle forslag at komme i gang på. Bed om inspiration og vær kreativ, når du tilpasser disse forslag til dine venners situation og interesser. Og giv dem så støtte og opmuntring!

Invitér en ven med til GUF

Du har en ven, der er vild med sport. Så da du hører, at GUF-aktiviteten i denne uge er sportsaften, indser du, at det er den perfekte anledning til at invitere hende med.

Bed en ven om at hjælpe dig med et Personlig fremgang- eller Pligt mod Gud-projekt.

Når du planlægger dit store projekt, opdager du, at du har brug for hjælp, så du beslutter at spørge en af dine ikke-medlemsvenner om hjælp. Det kan give dig mulighed for at forklare, hvorfor du tjener andre, og I kan også få det sjovt ved at tjene sammen.

Invitér en ven til fest i Kirken

Din bedste ven spørger, om I ikke skal finde på noget hyggeligt på fredag, men der er fest i Kirken den aften. Så i stedet for blot at afvise invitationen inviterer du ham med til festen!

Fortæl nogen om Mormons Bog

I menigheden har man sat et mål om at læse Mormons Bog fra ende til anden inden årets udgang, så du tager dine skrifter med i skole. En af dine venner bemærker din bog og spørger, hvad den handler om, så du forklarer, hvad Mormons Bog er og bærer dit vidnesbyrd om den.

Læs Kenneths historie senere i denne artikel og se, hvad der skete, da han så et medlem af Kirken læse Mormons Bog på skolen.

Invitér en ven med i kirke

Du er blevet bedt om at undervise som en del af lektionen på søndag. Da en ven spørger, hvad du skal i weekenden, forklarer du, i stedet for at skippe dine planer, at du skal undervise i Kirken om søndagen. Din ven bliver nysgerrig, så du inviterer hende med, så hun kan høre dig undervise.

Vis dine venner Mormon.org

Dine venner har en masse spørgsmål om vores tro, så du viser dem Mormon.org, hvor der er svar på en masse spørgsmål.

Del en artikel fra Liahona

Billede
Two young women reading a copy of the "Liahona" magazine together.

En af artiklerne i et nyere nummer af Liahona minder dig om en samtale, du har haft med en af dine venner. Du giver ham en kopi af bladet eller et link til artiklen og beder ham om at læse artiklen.

Citér et skriftsted i en sms

Da du studerer om morgenen, falder du over et skriftsted, som kan være en hjælp for en ven, der har haft det svært på det sidste. Du sender hende en sms, hvor du lader hende vide, at du tænker på hende og faldt over et skriftsted, hun måske kan lide.

Invitér nogle over til middag

Far skal lave sin berømte pastaret i denne uge! Du bemærker en ny elev på skolen, som ikke virker til at have mange venner, så du beslutter at invitere ham hjem til familiemiddag. Hvis det er en mandag, kan du oven i købet spørge, om han vil blive til familieaften.

Indbyd en ven til at se generalkonference med dig

Du lytter til en tale fra generalkonferencen på din MP3-afspiller på vej til skole. En ven spørger, hvad du lytter til. Du fortæller hende sandheden – at du lytter til en af Guds levende profeters ord. »Hvad betyder det?«, spørger din ven. Du forklarer om nutidige profeter og apostle og spørger så din ven om, hun kunne tænke sig at være med til at høre, hvad disse ledere siger til april.

Giv en ven Til styrke for de unge

Hvis en ven spørger, hvorfor du lever efter visse standarder, kan du give ham et eksemplar af Til styrke for de unge og fortælle om, hvordan standarderne har hjulpet dig til at være gladere.

Læs Hannahs historie i denne artikel og se, hvordan hun fik givet hæftet til en ven.

Glem ikke at følge op

Når man har inviteret, er det næste skridt at følge op. I fodbold ved de bedste spillere, at deres job ikke er gjort, når de har spillet bolden videre – de skal blive ved med at bevæge sig og holde sig åbne.

Opfølgning kan være noget så enkelt som at spørge, hvad din klassekammerat syntes om det skriftsted, du sendte, eller hvordan din ven oplevede at være i kirke med dig.

Læs Kenneths historie og se et eksempel på, hvordan opfølgning ændrede en ung mands liv.

Når du følger op, efter du har indbudt nogen til at høre om din tro, viser du, at du er interesseret i deres ve og vel. De vil kunne mærke dit oprigtige ønske om at hjælpe, og det vil gøre dem trygge ved at stille dig flere spørgsmål i fremtiden.