Vi må bede

Billede

illustration of boy in rubble

Illustrationer: Bradley Clark

Den 12. januar 2010 viste vor himmelske Fader mig sin magt efter en fireetagers betonbygning faldt sammen omkring og på mig efter et forfærdeligt jordskælv, der ødelagde meget af Haiti.

Mens jeg råbte højt under vægten af murbrokkerne, talte en fredfyldt stemme til mig: »Jimy, hvorfor beder du ikke i stedet for at råbe?«

Men jeg kunne ikke holde op med at råbe, for jeg var bange for, at jeg ville dø i løbet af få minutter. Stemmen, der lød som en god ven, der var motiveret af et stort ønske om at hjælpe, talte til mig igen: »Jimy, du må bede.«

Smerten i mine ben blev ubærlig, og jeg var ved at løbe tør for ilt i mørket, der omgav mig. Stemmen kom igen endnu en gang: »Jimy, du må bede.«

I det øjeblik holdt jeg op med at gøre modstand. Med svag og rystende stemme sagde jeg: »Himmelske Fader, du kender min styrke, og du ved, hvor længe jeg kan bære denne smerte. Jeg beder dig, tag denne smerte fra mig. I Jesu Kristi navn. Amen.«

Umiddelbart efter at have bedt denne enkle bøn faldt jeg i søvn. Jeg husker ikke, hvad der derefter skete, men da jeg vågnede fra en dyb søvn, var smerten væk. Kort efter fandt redningsfolk mig, da de ledte efter ofre blandt ruinerne fra min kontorbygning.

Senere fandt jeg ud af, at jeg var den eneste af de fem medarbejdere på første sal i den bygning i Port-au-Prince, hvor jeg arbejdede, der kom ud af murbrokkerne i live. På grund af mine skader mistede jeg et af mine ben og tilbragte flere måneder på hospitalet. Men jeg ved, at Helligånden tilskyndede mig til at bede, og at vor himmelske Fader besvarede den bøn.

Jeg kan vidne om, at vor himmelske Fader besvarer vore bønner på sin egen måde og i henhold til hans ønsker – uanset hvor vi er, og hver gang vi beder.