Liahona
Primaryaktivitet i Københavns Stav
Januar 2024


Primaryaktivitet i Københavns Stav

I Jesu fodspor

Vi har det så sjovt i Primary. Og dette år læser vi jo alle i Det Nye Testamente, så vores aktivitet i august handlede om at gå i Jesu fodspor. Vi mødte ham aldrig, men vi mødte mennesker, som kunne fortælle os om ham. Vi begyndte med alle at være sammen og tale om, hvad Jesus har lært os: At elske sin næste. Og det kan man gøre på mange måder, bl.a. ved at hjælpe i haven, smile til personer man møder, vinke, holde fred i hjemmet eller andre ting. Så det begyndte vi at male noget om. Bagefter var vi rundt i 5 lokaler.

Jesu fødsel

I det ene talte vi om Jesu fødsel, og hvor fantastisk det var, at folk kunne komme og besøge ham i stalden, hvor han var med sine forældre.

Vi kunne lege lidt med et krybbespil, som var lavet af stof. Så var vi inde i dåbslokalet, hvor vi talte om dåb, om Kristi dåb, og hvordan man bliver døbt. Vi var nede og stå i dåbsbassinet uden vand og prøvede, hvordan man skal holde, når man skal døbes. Vi legede bagefter »Jesus siger«. Nogle gange bliver vi distraheret, og så er det måske svært at gøre, som vi har lovet i dåbspagten, men vi skal bare prøve vores bedste.

Den blinde

Vi hørte om den blinde, hvordan det var at skulle finde Jesus, og prøvede at finde rundt med bind for øjnene. Sikke en dejlig oplevelse, det må have været at få sit syn og kunne se.

Vi talte også om, hvordan der var i Gethsemane have, hvordan det var at skulle tage alles skyld og sorger på sig, og hvordan Jesu disciple og venner faldt i søvn. Så vi legede »Byen sover«.

Korsfæstelsen

Og så var vi inde og tale om, at Kristus blev korsfæstet og opstod. Vi talte om, hvordan folk bagefter ledte efter Kristus. Så vi legede tampen brænder og fandt Jesus blandt de levende.

Tak for en hyggelig dag

Til sidst fik vi noget at spise. En hyggelig dag for både de børn, som var der, og dem, der holdt workshops. Der var en dejlig ånd og samtidig nysgerrige børn, som lærte nogle nye børn at kende. Tak for jeres dejlige børn, det er en fornøjelse at være sammen med dem.