Han lever! Pris hans kære navn!

Det er påskemorgen, den helligdag, som i hele den kristne verden er udpeget til at mindes, at Jesus Kristus overvandt døden. Hans opstandelse brød det, der indtil da havde været dødens ubrydelige lænker. Han åbnede den sti, ad hvilken ethvert af vor himmelske Faders børn på denne jord kan få mulighed for at opstå fra døden for at leve igen.

Hvor må vor Fader i himlen have frydet sig den hellige dag, hvor hans totalt lydige, fuldkommen værdige Søn tilintetgjorde dødens lænker. Hvilket evigt formål ville vor Faders plan for lykke have haft, hvis den ikke var blevet bragt til live gennem hans ærefulde, lydige Søns uendelige og evige sonoffer? Hvilken evig hensigt ville der have været med skabelsen af jorden, hvor intelligenser med åndelige legemer kunne få en krop, hvis døden var slutningen på al eksistens, og ingen kunne opstå? Hvilket herligt øjeblik var den morgen for alle, som forstod dens betydning.

Påske er en hellig højtid, hvor hjertet hos enhver gudfrygtig kristen i ydmyg taknemlighed vender sig mod vor elskede Frelser. Det er en højtid, som bør bringe fred og glæde til alle, som elsker ham og viser det ved at adlyde hans bud. Påsken rummer tanker om Jesus, hans liv, hans sonoffer, hans opstandelse og hans kærlighed. Han opstod fra de døde med »helbredelse i sine vinger« (Mal 4:2; 3 Ne 25:2). Hvor har vi dog alle brug for den helbredelse, som Frelseren kan give. Mit budskab er et budskab om håb, baseret på de principper, som ligger i Mesterens, Jesu Kristi, belæringer.

Medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige har en dybere forståelse for bredden og dybden af den helbredelse, som hans sonoffer bragte, fordi vi har fylden af hans lære. Vi ved, at det, som han villigt gjorde med overvældende lidelse og offer, ikke kun vil påvirke os i dette liv, men gennem hele evigheden.

Når du denne påske mindes opstandelsen og den pris, der blev betalt og den gave, der blev givet gennem forsoningen, så tænk over, hvad skriften lærer os om disse hellige begivenheder. Dit personlige vidnesbyrd om, at de virkelig har fundet sted, vil blive styrket. De må være mere end principper, du kan udenad. De må være vævet ind i hver eneste fiber i din krop som et kraftfuldt bolværk mod den tiltagende vederstyggelighed, som inficerer vores verden.

Profeten Lehi udtalte en dyb sandhed, da han sagde: »Derfor udvirkes forløsningen i og ved den hellige Messias, for han er fuld af nåde og sandhed. Se, han bringer sig selv som et offer for synd for at opfylde lovens formål for alle dem, der har et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd, og for ingen andre kan lovens krav blive opfyldt« (2 Ne 2:6-7). Det skriftsted siger, at for de stolte og hovne er det som om, at der aldrig har fundet en forsoning sted.

Jesus Kristus lever. Han er vor Frelser, vor Forløser. Han er et herliggjort, opstandent væsen. Han har evnen til at kommunikere kærlighed, der er så kraftig og så overvældende, at det overgår den menneskelige tunges formåen præcist at kunne beskrive den. Han gav sit liv for at bryde dødens bånd. Hans forsoning aktiverede vor himmelske Faders plan for lyksalighed.

Jesus forvalter balancen mellem retfærdighed og nåde, som er betinget af vores lydighed mod hans evangelium. Han er hele menneskehedens lys. Han er kilden til al sandhed. Han opfylder alle sine løfter. Alle, som adlyder hans bud, vil blive belønnet med de mest herlige velsignelser.

Uden forsoningen kunne vor himmelske Faders plan for lykke ikke fuldt ud være trådt i kraft. Forsoningen giver alle muligheden for at overvinde konsekvenserne af livets fejltrin. Når vi adlyder en lov, modtager vi en velsignelse. Når vi overtræder en lov, er der ikke noget tilovers fra tidligere lydighed, til at tilfredsstille retfærdighedens krav for den brudte lov. Frelserens sonoffer gør det muligt for os at omvende os fra enhver ulydighed og således undgå den straf, som retfærdigheden ville have pålagt os.

Min ærbødighed og taknemlighed for det sonoffer, som Israels Hellige, Freds Fyrsten og vor Forløser udførte, øges bestandigt, når jeg stræber efter en større forståelse af det. Jeg har indset, at intet menneskeligt sind helt kan fatte, ej heller kan et menneskes tunge klart udtrykke hele betydningen af alt det, som Jesus Kristus har gjort for vor himmelske Faders børn gennem sit sonoffer. Alligevel er det afgørende, at vi lærer, hvad vi kan om det. Forsoningen er den livsvigtige ingrediens i vor himmelske Faders plan for lykke, uden hvilken planen ikke kunne være blevet sat i værk. Din forståelse af forsoningen og den indsigt, den giver i dit liv, vil i høj grad øge din evne til at bruge al den viden, erfaring og færdighed, du opnår i jordelivet.

Jeg tror på, at det er lærerigt at prøve at forestille sig, hvad forsoningen krævede af både Faderen og hans villige Søn. Tre af de udfordringer, som Frelseren stod over for, var:

For det første en enorm følelse af ansvar, idet han indså, at medmindre det blev udført perfekt, ville ingen af Faderens børn kunne vende tilbage til ham. De ville for evigt være forvist fra hans nærhed, eftersom der ikke ville være nogen mulighed for at omvende sig fra en overtrædelse af loven, og intet urent kan eksistere i Guds nærhed. Faderens plan ville have fejlet og alle hans åndelige børn ville have været under Satans evige herredømme og plage.

For det andet måtte han i sit fuldkomment rene sind og hjerte personligt føle konsekvenserne af alt det, menneskeheden nogensinde ville blive udsat for, selv de mest fordærvede og modbydelige synder.

For det tredje måtte han udholde de ondskabsfulde angreb fra Satans horder, mens han fysisk og følelsesmæssigt blev presset til grænsen. Og dernæst, af årsager vi ikke helt forstår, lod hans Fader, da Frelseren var presset til det yderste og havde mest brug for hjælp, ham bære dette byrdefulde ansvar alene kun ved hjælp af sin egen styrke og evne.

Jeg prøver at forestille mig, hvor skærende et øjeblik det må have været for vor himmelske Fader, da Frelseren på korset råbte: »Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?« (Matt 27:46; Mark 15:34). Jeg tror ikke, at Faderen forsagede sin Søn på korset. Jeg tror, at det råb var motiveret af, at Sønnen følte, at den støtte han altid havde følt fra sin Fader, blev fjernet. Faderen vidste, at Frelseren var nødt til at udvirke forsoningen helt og aldeles på egen hånd, uden hans støtte udefra. Faderen forlod ikke sin Søn. Han gjorde det muligt for sin fuldkomne Søn at vinde alle forsoningens evige frugter.

Ingen af os kan i dette jordeliv fuldt ud forstå alle forsoningens gavnlige konsekvenser.

Vi har alle et bydende behov for at styrke vores forståelse af vigtigheden af Jesu Kristi sonoffer, så det vil blive et urokkeligt fundament, vi kan bygge vores liv på. Som verden bliver mere blottet for grundlæggende standarder, og som ære, dyd og renhed i stigende grad bliver tilsidesat for at forfølge nydelse, vil vores forståelse af og tro på Jesu Kristi forsoning give den styrke og kapacitet, der er nødvendig for et vellykket liv. Det vil også give tillid i tider med prøvelse og fred i tider med tumult.

Jeg opfordrer dig ihærdigt til at lægge en personlig læseplan for at få en større forståelse og påskønnelse af de uforlignelige, evige, grænseløse konsekvenser af Jesu Kristi fuldkomne udførelse af sin guddommelige kaldelse som vor Frelser og Forløser. Dybsindig, personlig gransken af skriften ledsaget af søgen og inderlige bønner vil styrke din forståelse og påskønnelse af hans dyrebare forsoning. En anden virkningsfuld måde at lære om Jesus Kristus og hans forsoning er ved regelmæssige tempelbesøg.

Må vi hver især forny vores beslutsomhed om at undervise i de sande principper i vores hjem. Når vi gør det, tilvejebringer vi den største mulighed for lykke for de ånder, vi har fået betroet i vores varetægt. Brug Kirken som et retfærdigt værktøj til at styrke hjemmet, men indse også, at vi som forældre har det grundlæggende ansvar for og privilegium af at blive vejledt af Herren i opdragelsen af hans åndelige børn, som han har betroet os i vores varetægt.

Vigtigheden af at undervise i sandheden i hjemmet er fundamental. Kirken er vigtig, men det er i hjemmet, at forældre giver børnene den påkrævede forståelse og vejledning. Det er så sandt, som det er sagt, at den vigtigste kaldelse i tid og al evighed er kaldelsen som far og mor. Med tiden vil vi blive afløst fra alle andre kaldelser, vi får, men ikke fra den som far og mor.

Når du gransker – ikke bare læser, men gransker og mediterer over passager i skriften – vil Helligåndens kraft afsætte sandheder i dit sind og hjerte som et sikkert fundament i disse usikre tider, vi lever i. Som forældre må I forberede jeres børn på de udfordringer, de vil møde. Lær dem sandheden, tilskynd dem til at efterleve den, og så skal de nok klare sig, uanset hvor meget verden end måtte blive rystet i sin grundvold.

Beslut dig i denne påske for at gøre Herren Jesus Kristus til det levende centrum i dit hjem. Sørg for, at enhver beslutning, som du træffer, hvad enten den er af åndelig eller fysisk karakter, bliver ledet af tanken: »Hvad ønsker Herren, Jesus Kristus, at jeg gør?« Når Frelseren er centrum i dit hjem, så fyldes det med fred og ophøjet ro. En ånd af rolig overbevisning gennemtrænger hjemmet og mærkes både af børn og voksne.

Den bedste måde at lave en varig, god ændring på er ved at gøre Jesus Kristus til dit forbillede og lade hans belæringer lede dit liv.

Har du været ulydig mod hans bud og føler dig for uværdig, så skal du vide, at dette er grunden til, at Herren Jesus Kristus nedlagde sit liv. Gennem sit sonoffer har han for altid åbnet muligheden for at besejre sådanne fejltrin, at omvende sig fra dårlige valg og at overvinde de negative følger af et liv i modstrid med hans belæringer.

Frelseren elsker enhver af os og vil gøre det muligt for os at få opfyldt ethvert af vore behov, når vi gennem lydighed kvalificerer os til alle de velsignelser, han ønsker for os på denne jord. Jeg elsker og tilbeder ham. Som hans bemyndigede tjener vidner jeg højtideligt fra det inderste af min sjæl om, at han lever. I Jesu Kristi navn. Amen.