Undervisning af familien

Hvis alle, som påstår at være sidste dages hellige, virkelig var hellige, ville vores hjem være et paradis; der ville ikke høres, føles eller foretages noget andet end lovsang til vores Guds navn, vi ville udføre vores pligter og holde hans bud (DBY, s. 203).

Når en mand og en kvinde har modtaget deres begavelse og er blevet beseglet [i templet for evigt], og derefter har fået børn, er disse børn retmæssige arvinger til riget og til alle dets velsignelser og løfter, og de er de eneste, som er [retmæssige arvinger] på denne jord (DBY, s. 195).

Beseglingsordinansen skal udføres her … kvinde til mand, og børn til forældre osv., til generationerne er kædet fuldkommen sammen gennem beseglingsordinanserne tilbage til fader Adam. Derefter har vi fået befaling om at samles, om at gå ud fra Babylon og helliggøre os og opbygge vores Guds Zion … indtil jorden er helliggjort og beredt til, at Gud og englene kan bo på den (DBY, s. 407).

Vi ser barnet i dets moders arme. Hvorfor er dette barn her? Hvad er formålet med skabelsen af dette lille barn? … Man ser grundlaget, udgangspunktet, spiren til intelligens bo i dette lille barn, beregnet til at vokse og udvikle sig til en mand [eller en kvinde], dernæst til egenskab af en engel og så videre til evig ophøjelse. Men grundlaget er her … Dette er det første sted, hvor vi lærer, dette er foden af bjerget (DBY, s. 205–206).

Jeg har ofte tænkt og sagt: »Hvor er det nødvendigt for mødre, som er deres børns første lærere, og som giver dem deres unge sinds første indtryk, at være retskafne.« Hvor bør de være forsigtige med aldrig at give et barn en falsk idé! De bør aldrig lære dem noget, medmindre de ved, at det i enhver henseende er rigtigt. De bør aldrig sige et ord, især når et barn hører det, som er upassende (DBY, s. 206–207).

Lad mødrene begynde på at undervise deres børn, mens de er helt små – da lærer I dem at elske Herren og holde hans befalinger (DBY, s. 206–207).

Hvis I, mødre, vil efterleve jeres religion og i kærlighed og gudsfrygt konstant og omhyggeligt undervise jeres børn i vejen til liv og frelse og lære dem om den vej, som de bør følge, vil de, når de er gamle, ikke vige fra den [se Ordsp 22:6]. Dette lover jeg jer, det er lige så sandt som den skinnende sol, det er en evig sandhed. Vi svigter denne pligt (DBY, s. 206).

Opdrag jeres børn til at have kærlighed til Herren og være gudfrygtige; iagttag deres karakter og deres temperament, og behandl dem i overensstemmelse hermed, og tillad jer aldrig jer selv at irettesætte dem i vredens stund; lær dem at elske snarere end at frygte jer, og lad det konstant ligge jer på sinde, at de børn, som Gud så godhjertet har givet jer, tidligt i deres liv bliver undervist i vigtigheden af Guds orakler og vores hellige religions skønhed og principper, så at de, når de bliver voksne mænd og kvinder, altid kan skatte dem og aldrig fornægte sandheden (DBY, s. 207).

Forældre, undervis jeres børn ved forskrift og eksempel om vigtigheden af at træde frem for nådens trone; lær dem, hvordan de skal leve, hvordan de skal udnytte elementerne for at skaffe til livets ophold, og lær dem livets love, så de kan vide, hvordan de kan holde sig raske og være i stand til at tjene andre. Og når I underviser dem i evangeliets principper, da lær dem, at de er sande, sandheden sendt ned fra himmelen til vores frelse, og at evangeliet omfatter al sandhed, det være sig i himmelen, på jorden eller i helvede; og lær dem også, at vi har nøglerne til evigt liv, og at de må adlyde og efterleve de ordinanser og love, som hører til dette hellige præstedømme, som Gud har åbenbaret og genoprettet til menneskenes ophøjelse (DBY, s. 207).

Hvis vi ikke gør os nogen anstrengelser for at oplære vores børn, for at undervise og belære dem om disse åbenbarede sandheder, vil fordømmelsen hvile på os som forældre, eller i alle tilfælde til en vis grad (DBY, s. 207).

Vi bør aldrig tillade os at lære vores børn én ting og selv gøre en anden (DBY, s. 206).

Vi bør aldrig tillade os at gøre noget, som vi ikke ønsker at se vores børn gøre. Vi bør være et eksempel for dem, som vi ønsker, at de skal gøre efter. Indser vi dette? Hvor ser vi ofte forældre kræve lydighed, god opførsel, venlige ord, venlige blikke, blid tale og et glad ansigt fra et barn eller børn, når de selv er fulde af bitterhed og skælder! Hvor er det uoverensstemmende og urimeligt! (DBY, s. 208).

Hvor forældre konstant vil være et eksempel for deres børn, som er værdigt at efterligne og værdigt til vor himmelske Faders godkendelse, vil de vende strømmen og følelsernes tidevand hos deres børn, og de vil med tiden ønske retfærdighed frem for ondskab (DBY, s. 208).

Lad den fader og moder, som er medlem af denne Kirke og dette rige, følge den rette kurs og af al magt stræbe efter aldrig at gøre noget forkert, men at gøre godt hele deres liv; om de har et barn eller et hundrede børn, hvis de opfører sig over for dem, som de bør, og binder dem til Herren gennem deres tro og bønner, er det mig ligegyldigt, hvor de børn går hen: De er bundet til deres forældre af et evigt bånd, og ingen magt på jorden eller i helvede kan adskille dem fra deres forældre i evigheden; de vil igen vende tilbage til den kilde, som de har deres udspring i (DBY, s. 208).

Vores børn vil elske sandheden, hvis blot vi vil efterleve vores religion. Forældre bør tage denne kurs, så at deres børn kan sige: »Jeg har aldrig set min fader bedrage eller udnytte sin næste; jeg har aldrig set min fader tage noget, som ikke var hans, aldrig, aldrig! Nej, men han sagde: ›Søn, eller datter, vær ærlig, sandfærdig, dydig, venlig, flittig, fornuftig og fuld af gode gerninger.«‹ Sådanne lærdomme fra forældre til deres børn vil blive hos dem for evigt, medmindre de fornægter Helligånden (DBY, s. 209).

Vi kan vejlede, føre og beskære en sart spire, og den vokser i vores retning, hvis det gøres klogt og med kløgt. Så hvis vi omgiver et barn med sunde og gavnlige indtryk, giver det passende undervisning og fylder dets sind med sande værdier, kan dette lede dets fødder på livets vej (DBY, s. 209).

At få åndelig kontrol over sig selv og de indtryk, som vi omgives af, ved streng selvdisciplin er det, som vi først bør tænke over, det er vores vigtigste pligt, før vi kan bane vejen for vores børn til at vokse op uden synd til frelse (DBY, s. 203).

Hvad har I lovet jeres lille pige, hvis hun vil gøre sådan eller sådan? Har I lovet en hende en gave, hvis hun gør det godt? »Ja.« Kan I huske det? »Nej, det har jeg glemt,« siger moderen. Har I lovet hende irettesættelse, hvis hun gør det dårligt? »Ja.« Har I holdt ord? Det har I ikke, og barnet drager hurtigt den konklusion, at moderen siger noget, som ikke er sandt – hun siger, at hun vil gøre dette eller hint, og hun gør det ikke. Det er en enkel lektie for mødre at lære at tilbringe deres tid sammen med deres børn og aldrig give dem falske indtryk. Tænk, før I taler … Hvis I ønsker at give dem gaver, så gør det; hvis I lover dem irettesættelse, så hold ord, men vær forsigtige (DBY, s. 210).

Forældre bør aldrig tvinge deres børn, men lede dem på vej og give dem viden efterhånden som deres forstand er rede til at modtage den. Irettesættelse kan være nødvendig øjeblikkeligt, men forældre bør styre deres børn gennem tro snarere end ved spanskrøret og ved et godt eksempel venligt lede dem til al sandhed og hellighed (DBY, s. 208).

Jeg kan udpege dusinvis af mænd, som har jaget deres børn væk fra sig ved at bruge spanskrøret. Hvor der er hårdhed, er der ingen hengivenhed eller kærlighed i nogen af parternes hjerte; børnene vil hellere være væk fra faderen end være sammen med ham (DBY, s. 203).

I vores daglige gøremål, hvad end de måtte være, bør sidste dages hellige, og især dem, som har betydningsfulde stillinger i Guds rige, fastholde et ensartet og jævnt temperament, både hjemme og ude. De bør ikke tillade modgang og ubehagelige omstændigheder at gøre dem sure af natur og gøre dem pirrelige og usociale derhjemme og tale ord fulde af bitterhed og sårende skarphed … og skabe forstemthed og sorg i deres hjem og gøre sig frygtet snarere end elsket af deres familie. Man bør aldrig lade vrede opstå i sit hjerte, og ord, der er tilskyndet af vrede følelser, bør vi aldrig tillade at komme over vores læber. »Et mildt svar afvender vrede, et sårende ord vækker harme« [Ordsp 15:1]. »Harme er ubarmhjertig og vrede overvældende« [Ordsp 27:4]; men »et menneskes klogskab får ham til at holde igen på vreden, han sætter en ære i at bære over med overtrædelser« [Ordsp 19:11] (DBY, s. 203–204).

I ser, hører og er vidne til en hel del strid blandt børn – nogle af jer gør, hvis ikke alle – og jeg vil sige nogle få ord til jer med hensyn til jeres fremtidige liv, så I kan have børn, som ikke er stridige eller trættekære. Vær altid selv godmodige, det er det første skridt; lad aldrig jeres temperament løbe af med jer og blive pirrelige … De har så megen vitalitet i sig, at deres ben praktisk talt smerter af styrke. De har så megen vitalitet – liv, styrke og aktivitet, at de må af med disse ting; og de små vil strides med hinanden. Lad ikke temperamentet løbe af med jer. Sympatisér altid med dem, og formild dem. Vær milde og venlige (DBY, s. 209–210).

Jeg har af egen erfaring lært, at det sværeste, som findes i de små skænderier og stridigheder mellem mand og mand, kvinde og kvinde, børn og børn, forældre og børn, brødre og søstre og søstre og brødre opstår gennem mangel på den rette forståelse af hinanden (DBY, s. 203).

• Hvorfor er besegling af familier for evigt så vigtigt? (Se også L&P 128:18). Hvordan kan forståelse af familiebåndenes evige betydning og guddommelige natur hjælpe os i vores omgang med familiemedlemmer?

• Hvad kan I gøre for at styrke familiebåndene mellem generationerne i jeres familie? Hvordan kan jeres handlinger påvirke jeres forfædre og efterkommere?

• Hvem har det største ansvar for at undervise børnene? Hvornår bør forældre begynde at lære deres børn at være retfærdige? Hvilket råd gav præsident Young forældre med hensyn til deres rolle som deres børns første lærere?

• Præsident Young sagde, at forældre bør »opdrag[e] [deres] børn til at have kærlighed til Herren og være gudfrygtige.« (Se også L&P 68:25–28). Hvordan kan man lære børn at elske og respektere vor himmelske Fader og Jesus Kristus?

• Hvilke principper nævnte Brigham Young, som forældre bør lære deres børn? Hvad kan der ske, hvis forældre ikke underviser deres børn tilstrækkeligt?

• Hvorfor er det så stærkt et middel at undervise børn gennem eksemplet? Hvilket eksempel viser I børnene omkring jer?

• Præsident Young udtalte, at børn vil »vende tilbage til den kilde, som de har deres udspring i.« Hvorfor kan dette løfte give særlig trøst til forældre, hvis børn kommer på afveje? Hvad kan forældre gøre for at hjælpe børn, der er på afveje, med at vende tilbage til deres familie?

• Hvilke gode værdier har I lært af jeres forældre? Hvilke værdier ønsker I blandt andet, at jeres børn skal lære af jer? Hvordan kan I lære dem disse værdier? Hvilke beviser har I på, at jeres børn lærer værdier af jer?

• Hvordan kan »sande værdier« hjælpe jeres børn med at blive mere hengivne til retfærdighed? Hvilke sande værdier har styrket jeres familie? Hvilke sande værdier kunne I tænke jer at indføre i jeres familie?

• Hvad er forskellen mellem at »tvinge« børn og at »lede« dem? Hvorfor er det mere effektivt at lede børn, når man skal lære dem retfærdighed?

• Hvorfor er det absolut nødvendigt at »fastholde et ensartet og jævnt temperament,« når vi omgås andre, især børn?

• Skænderi og stridigheder er nogle gange en almindelig del af familielivet. Hvorfor er disse ting skadelige for familien? (Se også Mosiah 4:14). Hvad sagde præsident Young er den største grund til, at disse ting sker? Hvordan kan I fremme en bedre kommunikation og forståelse i jeres familie? Hvad har I gjort, som har hjulpet jeres familie med oftere at vise hinanden kærlighed?