Åndeverdenen

Nar I lægger dette jordiske hylster fra jer, hvor går I så hen? Til åndeverdenen (DBY, s. 376).

Er de ånder, som er gudløse, også gudløse, når de forlader dette liv og går ind i åndeverdenen? Ja (DNW, 27. aug. 1856, s. 3).

Når ånden forlader legemet … bliver den rede til at se, høre og forstå åndelige ting … Kan I se ånder i dette lokale? Nej. Forestil jer, at Herren ville røre ved jeres øjne, så I kunne se, kunne I da se ånderne? Ja, så tydeligt som I nu ser legemer, som Elisas tjener gjorde [se 2 Kong 6:16–17]. Hvis Herren ville tillade det, og det var hans vilje, at det skulle gøres, kunne I se de ånder, som har forladt denne verden så tydeligt, som I nu ser legemer med jeres naturlige øjne (DBY, s. 376–377).

Jesus var den første, som nogensinde underviste ånderne, der var i fængsel, og som havde nøglerne til frelsens evangelium til dem. Disse nøgler blev givet til ham den dag og time, som han gik ind i åndeverdenen, og med dem åbnede han døren til frelse for de ånder, der var i fængsel (DBY, s. 378).

Vi ønsker at ofre tilstrækkeligt for at gøre Guds vilje ved at forberede at ophøje dem, som ikke havde privilegiet at høre evangeliet, mens de var i kødet, af den enkle grund at de i åndeverdenen ikke kan virke i Gud hus’ ordinanser. De har gennemgået prøvelserne og kan ikke virke personligt til deres synders forladelse og for deres ophøjelse, derfor er de nødt til at stole på, at deres venner, deres børn og deres børns børn vil gøre arbejdet for dem, så de kan blive bragt op til Guds celestiale rige (DBY, s. 406).

Sammenlign de indbyggere på jorden, som har hørt evangeliet i vores tid, med de millioner, som aldrig har hørt det eller er blevet belært om frelsens nøgler, og I vil straks, ligesom jeg, konkludere, at der er et stort værk at udføre i åndeverdenen (DBY, s. 377).

Tænk på de millioner af mennesker, som har levet og er døde uden at have hørt evangeliet på jorden, uden rigets nøgler. De blev ikke forberedt til celestial herlighed, og der var ingen magt, som kunne forberede dem uden præstedømmets nøgler (DBY, s. 378).

Fader Smith [Joseph Smith sen.] og Carlos [Smith] og bror [Edward] Partridge, ja alle gode hellige har lige så travlt i åndeverdenen, som I og jeg har her. De kan se os, men vi kan ikke se dem, medmindre vores øjne åbnes. Hvad laver de der? De forkynder, forkynder hele tiden, og bereder vejen, så vi kan fremskynde vores arbejde med at bygge templer her og andre steder (DBY, s. 378).

Enhver trofast mands arbejde vil fortsætte, så længe det er Jesu arbejde, til alle ting er forløst, som kan forløses, og fremstillet for Faderen. Der ligger et stort arbejde foran os (DBY, s. 378).

De ånder, som bor i disse tabernakler på denne jord, går, når de forlader dem, direkte ind i åndeverdenen. Hvad! En forsamlet mængde dér i ånd, der omgås hinanden, som de gør her? Ja, brødre, der er de sammen, og hvis de mødes og samles i grupper og i samfund, som de gør her, er det deres privilegium. Der er ingen tvivl om, at de stadig, mere eller mindre, ser, hører og taler sammen og har med hinanden at gøre, både i godt og ondt. Hvis Israels ældster i disse sidste dage går hen og forkynder for de ånder, der er i fængsel, mødes de med dem, nøjagtigt ligesom vores ældster mødes med de onde i kødet, når de går ud for at forkynde for dem (DBY, s. 378).

Når man er i åndeverdenen, vil alt være lige så naturligt, som tingene er nu. Ånder vil kende ånder i åndeverdenen – vil tale sammen, se og udøve enhver form for kommunikation med hinanden lige så familiært og naturligt, som da de var her i tabernaklerne. Der, som her, vil alle ting være naturlige, og I vil forstå dem, som I nu forstår naturlige ting. I vil der se, at de ånder, som vi taler om, er aktive; de sover ikke. Og I vil se, at de af al magt stræber – arbejder og slider flittigt, som enhver person vil gøre for at nå en ting i denne verden (DBY, s. 380).

Ånder er lige så fortrolige med ånder, som legemer er med legemer, selvom ånder består af materiale, der er så fint, at det ikke kan røres af denne grovere skabelse. De går, taler sammen og afholder deres møder; og gode menneskers ånder som Joseph og ældsterne, der har forladt denne Kirke på jorden for en tid for at virke i en anden sfære, samler alle deres kræfter og går fra sted til sted og forkynder evangeliet, og Joseph leder dem og siger: »Gå frem, mine brødre, og hvis de spærrer vejen for jer, så gå hen til dem og befal dem at gå. I har præstedømmet, og han får dem til at gå, men hvis nogen af dem ønsker at høre evangeliet, så forkynd det for dem« (DBY, s. 379).

Med hensyn til at skilles fra vores venner og selv at dø kan jeg sige, at jeg har set næsten nok til at forstå evigheden, at jeg har været nødt til at udøve en hel del mere tro for at ønske at leve, end jeg nogensinde har udøvet i hele mit liv. Det lys og den herlighed, som er det næste sted, er ikke til at beskrive. Der er ikke besvær med, når vi bliver gamle, at stavre afsted og passe på ikke at falde. Vi ser endda ofte vores unge støde deres tæer og falde. Men hinsides, hvor anderledes! De bevæger sig med lethed og som lynet. Hvis vi ønsker at besøge Jerusalem eller dit eller dat eller et andet sted – og jeg går ud fra, at vi vil få lov, hvis vi ønsker det – er vi der og ser på dens gader. Hvis vi vil se Jerusalem, som det var på Frelserens tid, eller hvis vi ønsker at se Edens Have, som den var, da den blev skabt, er vi der, og vi ser det, som det eksisterede åndeligt, for det blev først skabt åndeligt og dernæst timeligt, og det består stadig åndeligt. Og når vi er der, kan vi se jorden som i skabelsens daggry, eller vi kan besøge en hvilken som helst by, vi ønsker, som eksisterer på jordens overflade. Hvis vi ønsker at forstå, hvordan de lever der på disse vestlige øer eller i Kina, er vi der; vi er faktisk som morgenlyset … Gud har åbenbaret nogle små ting med hensyn til hans bevægelse og magt, og lynets virke og bevægelse giver en fin beskrivelse af den Almægtiges evner (DBY, s. 380).

Når vi går ind i åndeverdenen, vil vi besidde en del af hans kraft. Her er vi stadig pinte af sygdomme og lidelser af forskellig art. I åndeverdenen er vi fri for alt dette og nyder liv, herlighed og intelligens; og vi har Faderen, der taler til os, Jesus, der taler til os, og engle, der taler til os, og vi vil nyde samvær med de retfærdige og rene, som er i åndeverdenen, indtil opstandelsen (DBY, s. 380–381).

Forestil jer da, at en mand har et gudløst hjerte – og helt har givet sig over til gudløshed og dør i den tilstand, så vil hans ånd gå til en åndeverden for at udøve gudløshed. På den anden side, hvis vi stræber af al den magt og de evner, som Gud har givet os, for at kunne udvikle vores talenter, for at forberede os til at bo i evigt liv, og graven modtager vores legeme, mens vi er i færd dermed, med hvilken karakter vil vores ånd da gå ind i den næste tilstand? Den vil stræbe efter at gøre det, som Gud ønsker, blot i lang højere grad – lære, udvikle sig, vokse i nåde og i viden om sandheden (DBY, s. 379).

Hvis vi er trofaste mod vores religion, når vi går til åndeverdenen, vil de faldne ånder – Lucifer og en tredjedel af himlens hærskarer, som fulgte ham og de ondes ånder, som har boet på denne jord, ikke have indflydelse på vores ånd. Er det ikke en fordel? Jo. Resten af menneskene er mere eller mindre underkastet dem, og de er underkastet dem, som de var her i kødet (DBY, s. 379).

Her vil [de trofaste] forvirres og jages af ham; men når vi går til åndeverdenen, er vi mestre over Satans magt, og han kan ikke plage os længere, og dette er nok for mig at vide (DNW, 1. okt. 1856, s. 3).

Hvis en person døbes til syndernes forladelse og dør kort tid derefter, er han ikke straks rede til at nyde den fylde af herlighed, som loves de trofaste i evangeliet; for han må skoles, mens han er i ånden, i de andre afdelinger af Guds hus og gå fra sandhed til sandhed, fra intelligens til intelligens, til han er rede til igen at modtage sit legeme og at træde ind i Faderens og Sønnens nærhed. Vi kan ikke gå ind til den celestiale herlighed i vores nuværende tilstand af uvidenhed og mentalt mørke (DBY, s. 378–379).

Vi har flere venner bag sløret end på denne side, og de vil hilse os med større glæde, end I nogensinde er blevet budt velkommen af jeres forældre og venner i denne verden; og I vil glæde jer mere, når I møder dem, end I nogensinde har glædet jer over at se en ven i dette liv; og da skal vi gå fra trin til trin, fra glæde til glæde og fra en intelligens og magt til en anden, vores glæde skal blive mere og mere udsøgt og følsom, når vi går frem i verdenerne og livets kraft (DBY, s. 379–380).

Når vi kommer fra denne tilværelse til det næste rum, som jeg kalder det, vil vi ikke stoppe der. Vi vil stadig gå frem og gøre alt det gode, vi kan, betjene og tjene alle, som vi får lov til at betjene og tjene, og da gå videre til det næste, og til det næste, til Herren vil krone alle, som har været trofaste på denne jord, og det værk, der hører jorden til, er afsluttet, og Frelseren, som vi har hjulpet, har udført sin opgave, og jorden med alle dens ting fremstilles for Faderen. Da vil de trofaste modtage deres velsignelser og krone, og deres arv vil blive dem tildelt og gives dem, og de vil fortsætte fra verden til verden og for evigt have fremgang (DBY, s. 376).

• Hvor går ånden hen, når legemet dør? (Se også Alma 40:11–14). Hvorfor kan vi ikke se og tale med dem, der er i åndeverdenen?

• Hvad vil det sige, at Jesus »åbnede … døren til frelse for de ånder, der var i fængsel«? (Se også L&P 138; 1 Pet 3:18–19).

• Hvordan er evangeliet blevet forkyndt i åndeverdenen, efter at Kristus dér åbnede dørene til frelse? (Se også L&P 138:30).

• Hvis ingen af de ordinanser, der hører til dette liv, ikke udføres i åndeverdenen, hvorfor bliver evangeliet så forkyndt for ånderne der? (Se også L&P 138:58–59). Hvad kan vi gøre for dem i åndeverdenen, som ikke har modtaget frelsens ordinanser? Hvordan kan vi deltage aktivt i forløsningen af de døde, selv om vi måske ikke har et tempel i nærheden?

• Hvilken indflydelse har jeres liv her på jeres liv i åndeverdenen?

• Hvad lærte præsident Young os om livet i åndeverdenen? Hvordan vil livet i åndeverdenen være ligesom livet på jorden? Hvilke aspekter af livet i åndeverdenen ser I frem til?

• Hvilken indflydelse og magt har Satan i åndeverdenen?

• Hvorfor er en person, der lige er blevet døbt, ikke straks rede til at modtage en fylde af herlighed? Hvad må vedkommende gøre for at forberede sig til denne velsignelse? Hvor kan dette gøres?