Tempeltjeneste

Min fader, døde, før tempelbegavelsen blev givet. Ingen af hans børn er beseglet til ham. I, som var i Nauvoo, husker nok, at vi havde meget travlt i den korte tid, vi tilbragte der, efter templet var færdigt. Pøblen var der, parat til at ødelægge os; de var parate til at brænde vores huse, det havde de gjort længe; men vi fuldførte templet i overensstemmelse med den befaling, som blev givet Joseph, og rejste derefter. Vores tid var derfor kort, og vi havde ikke tid til at tage os af dette. Min faders børn er derfor ikke blevet beseglet til ham. Måske går alle hans sønner ind i evigheden, ind i åndeverdenen, før dette kan gøres; men det vil ikke gøre nogen forskel; familiens arvinger vil sørge for dette, om det så først sker om hundrede år (DBY, s. 401).

Hundredvis af millioner af mennesker er blevet født, har levet deres korte liv på jorden og er gået bort, uvidende om sig selv og om den frelsesplan, der er tilvejebragt for dem. Men det er en stor trøst at vide, at denne herlige plan, som er tilvejebragt af Herren, følger dem ind i den næste tilværelse, og hvis de accepterer den, tilbyder dem evigt liv og ophøjelse til troner, herredømmer, fyrstendømmer og magter i deres Faders og Guds nærhed gennem Jesus Kristus, hans Søn (DBY, s. 404).

Vi forkynder frelsens evangelium for dem – for de døde – gennem dem, som har levet i denne uddeling [se L&P 138:57] (DBY, 357).

Der er mulighed for folk, som er i åndeverdenen, for at modtage evangeliet. Jesus gik, mens hans legeme var i graven i to nætter og en dag, til åndeverdenen for at vise brødrene, hvordan de skulle opbygge riget og bringe ånderne til kundskab om sandheden i åndeverdenen; han kom dertil for at give dem et mønster, som han havde gjort på denne jord. Deraf forstår man, at dér har ånderne mulighed for at acceptere sandheden. Spørger I, om de bliver døbt der? Nej. Kan de få håndspålæggelse for at modtage Helligåndens gave? Nej. Ingen af de ydre ordinanser, som hører til kødet, udføres der, men lyset, herligheden og Helligåndens kraft nydes der lige så frit som på denne jord; og der er love, som regerer og kontrollerer åndeverdenen, og som de er underkastet (DBY, s. 397).

Kan vi gøre noget for dem? Ja. Hvad prøver vi at bygge et tempel til? Og vi skal ikke blot bygge et tempel her, hvis det lykkes os, og vi bliver velsignede og skånet, men vi vil så sikkert påbegynde to eller tre til og så videre lige så hurtigt, som værket kræver det, med det særlige formål at forløse vores døde. Når jeg får en åbenbaring om, at nogle af mine forfædre har levet og er døde uden evangeliets velsignelser, eller endda uden at høre om det, men var ligeså ærlige som jeg, ligeså oprigtige som jeg eller ligesom nogen mand eller kvinde kan være det på jorden, ja, så retfærdige, i det omfang de havde kendskab til, som nogen apostel eller profet, der nogensinde har levet, vil jeg lade mig døbe, bekræfte, tvættes og salves og gå gennem alle ordinanserne og tempelbegavelsen for dem, så vejen kan åbnes for dem til det celestiale rige (DBY, s. 403).

Denne lære om dåb for de døde er en storslået lære, en af de mest herlige lærdomme, som er blevet åbenbaret for den menneskelige familie; og der er lys, kraft, herlighed, ære og udødelighed i den (DBY, s. 399).

Jeg kender mange mennesker, der er sovet hen, som vi er blevet døbt for, efter at Kirken er blevet organiseret — gode, ærlige, retskafne mennesker, godgørende mod alle, som levede et godt og dydigt liv. Vi vil ikke lade dem gå ned til helvede; det vil Gud ikke. Frelsesplanen er tilstrækkelig til at få dem op og placere dem, hvor de kan nyde alt det, de nogensinde kunne vente sig (DBY, s. 403).

De har gennemgået [dette livs] prøvelser og har ikke længere mulighed for personligt at udføre ordinanserne til syndernes forladelse og til deres ophøjelse, derfor er det nødvendigt for dem at stole på, at deres venner, deres børn og deres børns børn vil udføre arbejdet for dem, så de kan blive bragt op til Guds celestiale rige (DBY, s. 406).

Hvad tror I, at vores forfædre ville sige, hvis de kunne tale fra de døde? Ville de ikke sige: »Vi har hvilet her i tusinder af år, her i dette fængsel, og ventet på, at denne uddeling skulle komme?« … Hvad ville de hviske i vores ører? Ja, hvis de havde kraft dertil, ville vi høre selve himmelens torden i vores ører, hvis vi kunne indse nødvendigheden af det værk, vi har del i. Alle himmelens engle ser på denne lille håndfuld mennesker og stimulerer dem til at medvirke til den menneskelige families frelse. Ligeledes ser djævlene i helvede også på dette folk og prøver at vælte os, og folk giver stadig djævelens tjenere hånden i stedet for at hellige sig og påkalde Herren og udføre det værk, som han har befalet os og lagt i vores hænder at udføre (DBY, s. 403–404).

Jeg tror, at der er et arbejde at udføre [i tusindårsriget], som hele verden synes besluttet på, at vi ikke skal udføre. Hvad er det? At bygge templer. Vi har indtil nu aldrig lagt fundamentet til et tempel, hvor ikke helvede kæmpede imod os … Hvad skal vi lave i disse templer? Alt, hvad der kan gøres der. Ja, og vi vil ikke vente til tusindårsriget og til Guds herligheds fylde er på jorden; vi vil begynde, så snart vi har et tempel, og arbejde for vores forfædres frelse; vi vil finde deres slægt så langt tilbage, vi kan. Efterhånden skal vi fuldende dette. I disse templer vil vi udføre Jesu Kristi evangeliums ordinanser for vores venner (DBY, s. 402).

Vi døber nu for de døde … for vores fædre, mødre, bedstefædre, bedstemodre, onkler, tanter, slægtninge, venner og gamle bekendte … Herren lader det gå til hjertet på mange … og der er nogle, som er helt opslugte af at spore deres forfædre og finde deres optegnelser. De ved ikke hvorfor, de gør det, men Herren tilskynder dem; og de vil fortsætte og gå fra fader til dennes fader og videre, til de finder deres forfædre så langt tilbage, som de på nogen måde kan (DBY, s. 406).

Når hans rige er oprettet på jorden, og Zion er opbygget, vil Herren sende sine tjenere og frelsere til Zions bjerg [se Obad 1:21]. Guds tjenere, som har levet på jorden før i tiden, vil åbenbare, hvor forskellige personer har boet, som er døde uden evangeliet, give deres navne og sige: »Gå nu ud, I Guds tjenere, og udøv jeres rettigheder og privilegier; gå ud og udfør Gud hus’ ordinanser for dem, som har tilbragt deres prøvestand uden evangeliet, og for alle, som vil modtage nogen form for frelse; bring dem op, så de kan arve det celestiale, terrestriale eller det telestiale rige« … for alle vil modtage i overensstemmelse med sine evner og det, vi har gjort, mens vi levede, godt eller dårligt, meget eller lidt (DBY, s. 407).

Herren siger: Jeg har sendt profeten Elias’ nøgler — jeg har åbenbaret den lære, som skal vende fædrenes hjerte til børnene og børnenes hjerte til fædrene [se L&P 2; 110:13–15]. Nå, alle I børn, har I jeres forfædres frelse for øje? Søger I flittigt at forløse dem, der er døde uden evangeliet, som de søgte den almægtige Herre for at få løfter til jer? For vores forfædre fik virkelig løfter om, at deres afkom ikke ville blive glemt. O, I, jeres forfædres børn, se på disse ting. I skal gå ind i Herrens templer og udføre arbejde for jeres forfædre (DBY, s. 408).

Vi er kaldet, som I har fået fortalt, til at forløse jordens nationer. Fædrene kan ikke fuldkommengøres uden os, ej heller kan vi blive fuldkomne uden fædrene. Der skal være denne kæde i præstedømmet; den skal kædes sammen fra den sidste generation, som lever på jorden, tilbage til fader Adam for at bringe alle tilbage, som kan frelses og placeres, hvor de kan modtage frelse og en herlighed i et rige. Dette præstedømme skal gøre det; dette præstedømme er til for dette formål (DBY, s. 407).

Frelserens lærdomme åbenbarer og giver de troende principper, hvorved frelsere vil komme til Zions bjerg for at frelse … alle undtagen dem, som har syndet mod Helligånden. Mænd og kvinder vil gå ind i Guds templer og blive som søjler der [se Åb 3:12] og tjene år efter år for dem, som er hensovet for tusinder af år siden (DBY, s. 407).

For at fuldføre dette værk er det nødvendigt med mere end blot ét tempel, men med tusindvis af dem, og tusindvis og titusindvis af mænd og kvinder vil gå ind i disse templer og udføre arbejde for folk, som har levet lige så langt tilbage, som Herren vil åbenbare (DBY, s. 394).

Det er det, som vi vil gøre for jordens indbyggere. Når jeg ser på det, ønsker jeg ikke at hvile ret meget, men at være arbejdsom hele dagen lang; for når vi tænker over det, har vi ingen tid at spilde, for det er et ret arbejdskrævende værk (DBY, s. 410).

Det præstedømme, som Herren atter har givet til dem, som vil modtage det, er til det bestemte formål at berede dem til at blive fortrolige med de principper, der har med det celestiale riges lov at gøre. Hvis vi adlyder denne lov og ikke krænker den, men efterlever den, vil vi være beredte til at nyde et celestialt riges velsignelser. Vil nogen andre? Ja, tusinder og millioner af jordens indbyggere, som ville have modtaget og adlydt den lov, som vi forkynder, hvis de havde haft mulighed derfor. Når Herren skal vende hjem til Zion og vægterne løfte røsten, og Zion skal oprettes, vil der komme frelsere til Zions bjerg og frelse alle Adams sønner og døtre, som kan frelses, ved at udføre arbejde for dem (DNW, 16. maj 1860, s. 1).

Vores forfædre kan ikke fuldkommengøres uden os; vi kan ikke fuldkommengøres uden dem. De har gjort deres arbejde og sover nu. Vi er nu blevet kaldet til at gøre vores del, som vil være det største værk, som mennesket nogensinde har udført på jorden. Der må gøres stedfortrædende arbejde for millioner af vores medskabninger, som har levet på denne jord og er døde uden viden om evangeliet, for at de kan arve evigt liv (altså alle, som ville have modtaget evangeliet her). Og vi er kaldet til at gå i gang med dette værk (DBY, s. 406).

Hvem vil eje jorden og dens fylde? Vil det ikke være dem, som Herren har bevaret til denne ære? Og de vil komme til Zions bjerg som frelsere for at arbejde i tusindårsriget med at frelse andre (DBY, s. 407–408).

Vi prøver at frelse de levende og de døde. De levende kan vælge, det kan de døde ikke. Millioner af dem er døde uden evangeliet, uden præstedømmet og uden de muligheder, som vi nyder godt af. Vi skal gå ud i Israels Guds navn og sørge for at udføre ordinanserne for dem. Og i tusindårsriget, de et tusinde år, hvor folk vil elske og tjene Gud, vil vi bygge templer og tjene deri for dem, som er hensovet for hundreder og tusinder af år siden — dem, som ville have modtaget sandheden, hvis de havde haft muligheden; og vi vil bringe dem op og gøre kæden fuldkommen tilbage til Adam (DBY, s. 404).

Som jeg ofte har fortalt jer, er dette tusindårsrigets værk. Det er det værk, som skal udføres af Abrahams slægt, den udvalgte slægt, kongeslægten, den slægt som Herren har udvalgt, dem som Herren har indgået pagter med. De vil gå frem og frelse enhver af Adams sønner og døtre, som vil modtage frelse her på jorden; og der vil blive forkyndt for alle ånderne i åndeverdenen, talt med dem, og frelsens principper vil blive bragt til dem, så de kan få mulighed for at modtage evangeliet; og de vil have mange børn her på jorden, som kan være stedfortrædere for dem i evangeliets ordinanser, som hører kødet til (DBY, s. 403).

Vi stoler på Gud. Jeg går ud fra, at han vil kæmpe vores slag, og vi vil blive døbt for den menneskelige familie gennem et tusinde år; og vi vil have hundredvis af templer og tusindvis af mænd og kvinder, som vil gøre arbejde deri for dem, som er hensovet uden at have haft mulighed for at høre og adlyde evangeliet, så de kan blive bragt frem og få en herlig opstandelse og nyde det rige, som Gud har beredt til dem. Djævelen vil kæmpe hårdt for at forhindre os, og vi vil ikke komme så meget som en tomme fremad uden ved lydighed mod og tro på Guds Søns evangeliums kraft. Hele verden er imod denne lære. Men er der noget ondt i den? Hvis de blot kunne se den, som Herren ser den, ville de glæde sig derover og i stedet for at bekæmpe den, ville de prise Gud for at have åbenbaret så herlig en lære (DBY, s. 401).

• Den »herlige plan« til forløsning af dem, som er døde uden at have modtaget evangeliets fulde velsignelser var en »stor trøst« for præsident Young. Hvorfor? Hvad betyder denne plan for jer og jeres kære?

• Hvordan og hvornår blev forkyndelsen af evangeliet i åndeverdenen organiseret? Hvem fortsætter nu dette arbejde? (Se L&P 138:57).

• Hvad vil det sige at forløse vores døde og åbne det celestiale rige for dem? (Se også L&P 138:58).

• Hvorfor modarbejder Satan så aktivt arbejdet i templerne? Hvilke beviser har I set på, at Satan ikke kan forhindre, at der bliver bygget templer, eller forhindre, at de frelsende ordinanser vinder frem?

• Præsident Youngs talte om en tid, hvor vi vil fuldføre vores genealogi eller slægtshistorie. Hvordan vil vi gøre dette? Hvad kan I personligt gøre for at bidrage til jeres slægtshistorie?

• Hvem, ifølge præsident Young, »lader det gå til hjertet på mange« at lære noget om deres forfædre? Hvilke beviser har I set på, at dette er tilfældet i dag?

• Hvad er »profeten Elias’ nøgler«? (Se også L&P 27:9; 110:13–15).

• Hvordan kan vi blive frelsere på Zions bjerg?

• Hvorfor er det umuligt for vores afdøde slægtninge at blive fuldkommengjort uden os? Hvorfor er det umuligt for os at blive fuldkommengjort uden dem?

• Hvad vil »tusindårsrigets værk« være? Hvem vil udføre det?

• Hvordan kan vi overvinde Satans forsøg på at forhindre værket? Hvordan hjælper »lydighed mod og tro på Guds Søns evangeliums kraft« os med at forberede os til tusindårsriget?