Evangeliet defineres

Vores religion er hverken mere eller mindre end himmelens sande orden – det system af love, efter hvilket guder og engle styres. Styres de af en lov? Selvfølgelig. Der er intet væsen i alle evighederne, som ikke er styret af en lov (DBY, s. 1).

Guds Søns evangelium, som er blevet åbenbaret, er en plan eller et system af love og ordinanser, gennem hvilke de mennesker, som bor på jorden, er sikre på, at de kan vende tilbage til Faderens og Sønnens nærhed, dersom de efterlever disse love. Evangeliets love er hverken mere eller mindre end nogle få af evighedens principper, som er åbenbaret til folk, gennem hvilke de kan vende tilbage til himmelen, hvor de kommer fra (DBY, s. 1).

Når vi taler om den celestiale lov, altså præstedømmet, som er blevet åbenbaret fra himmelen, taler vi om princippet for frelse, et fuldkomment system af ledelse, love og ordinanser ved hvilke vi kan forberede os til at gå fra en port til den næste og fra den ene vagt til den anden, indtil vi går ind i vor Faders og Guds nærhed (DBY, s. 130).

Vi kan modtage sandheden og vide i hele vores sjæl, at evangeliet er Guds kraft til frelse, at det er vejen til evigt liv (DBY, s. 90).

Vores religion, og alt hvad Gud er ophavsmand til, er et system af lov og orden. Han har indstiftet love og ordinanser til at lede og gavne menneskenes børn for at se, om de vil adlyde dem og vise sig værdige til evigt liv i overensstemmelse med de celestiale verdeners lov (DBY, s. 1).

Herren har ikke lavet love, som siger, at jeg skal have sko, der ser ud på en bestemt måde. Han har aldrig givet en lov for at bestemme, om jeg skal have støvler med firkantede eller spidse snuder, om jeg skal have en jakke med taljen lige under armene eller skørt til hælene, eller om jeg skal have en jakke som den, jeg har på. Både hellige og syndere er i et vist omfang begavet med intelligens, som man kan bruge selvstændigt, uanset om man har præstedømmets lov eller ej, eller om man har hørt om den eller ej (DBY, s. 63).

I ved, at det er en særegenhed ved vores tro og religion aldrig at bede Herren om at gøre noget uden at være villig til at hjælpe ham, alt hvad vi kan, og så vil Herren gøre resten. Jeg bør ikke bede Herren om at gøre noget, som jeg ikke selv er villig til at gøre (DBY, s. 43).

Al sandhed er til menneskenes børns frelse – til gavn og lærdom – til deres fremme af deres guddommelige viden, og guddommelig viden er alle kendsgerninger – sandhed, og al sandheder hører til guddommelighed (DBY, s. 11).

Vær villig til at modtage sandheden, lad den komme fra hvem, det måtte være; det gør ingen forskel, ikke det mindste. Man kan lige så godt modtage evangeliet af Joseph Smith som af Peter, der levede på Jesu tid. Modtag den fra én mand lige så vel som fra en anden. Hvis Gud har kaldet en person og sendt ham ud for at forkynde evangeliet, er det nok for mig at vide; det betyder intet, hvem det er, det eneste, jeg ønsker, er at kende sandheden (DBY, s. 11).

Såkaldt »mormonisme« omfatter ethvert princip, der har med livet og frelse at gøre, for tid og evighed – ligegyldig hvem, der besidder den. Hvis den ikke-troende har sandheden, tilhører den »mormonismen.« Sandheden og den sunde lære, som den sekteriske verden besidder, og de har en hel del, tilhører altsammen Kirken. Med hensyn til deres moral, er mange af dem moralsk lige så gode, som vi er. Alt, hvad der er godt, elskeligt og prisværdigt tilhører denne Kirke og dette rige. »Mormonismen« indeholder al sandhed. Der findes ingen anden sandhed end den, der tilhører evangeliet. Det er liv, evigt liv; det er lyksalighed; det er alle tings fylde i guderne og i gudernes evigheder (DBY, s. 3).

Kort sagt, hvis »mormonismen« ikke er mit liv, ved jeg ikke af, at jeg har noget liv. Jeg forstår intet andet, for den omfatter alt, som hører ind under menneskets evne til at fatte. Hvis den ikke omfatter alt, som er i himmelen og på jorden, er den ikke det, som den giver sig ud for at være (DBY, s. 2).

Jeg ønsker at sige til mine venner, at vi tror på alt godt. Hvis man kan finde en sandhed i himmelen, på jorden eller i helvede, tilhører den vores lære. Vi tror på den; den er vores; vi vil gøre krav på den (DBY, s. 2).

[Evangeliet] omfatter al moral, al dyd, alt lys, al intelligens, al storhed og al godhed. Det indfører et system af love og ordinanser (DBY, s. 3).

En sådan plan indbefatter ethvert system af sand lære på jorden, uanset om det er på kirkeligt, moralsk, filosofisk eller civilt plan; den indbefatter alle gode love, som er blevet lavet fra Adams dage til nu; den omfatter nationers love, for den overgår dem alle i viden og renhed; den omskriver tidens lære og tager fra højre og venstre og bringer al sandhed sammen i ét system og efterlader avnerne til at blive spredt hid og did (DBY, s. 3–4).

Det er vores pligt og kald som tjenere for denne frelse og dette evangelium at samle enhver sandhed og afvise enhver fejl. Uanset om en sandhed findes hos erklærede ikke-troende eller hos universalister eller kirken i Rom eller hos metodisterne, kirken i England, presbyterianerne, baptisterne, kvækerne, shakerne eller nogen anden af de mange og talrige forskellige sekter og partier, så har de mere eller mindre sandhed, er det denne Kirkes ældsters opgave (Jesus, deres ældste bror, er deres overhoved) at indsamle alle sandhederne i verden, som hører til livet og frelsen i det evangelium, vi forkynder … til videnskaberne og til filosofi, hvor den måtte findes i enhver nation, folk, tunge og folk og bringe den til Zion (DBY, s. 248).

Al viden og visdom og alt godt, som menneskets hjerte kan ønske, er inden for den ramme af tro, vi har favnet (DBY, s. 446).

Den omfatter enhver kendsgerning, som findes i himmelen og himlenes himmel – ethvert faktum der findes på jordens overflade, i jordens dyb og på den stjernebestrøede himmel; kort sagt omfatter den al sandhed, der findes i alle Gudernes evigheder (DBY, s. 448).

Vores religion måler, vejer og omfatter al visdom i verden – alt, som Gud har åbenbaret til mennesket. Gud har åbenbaret al den sandhed, som verden nu besidder, om den så er videnskabelig eller religiøs. Hele verden står i taknemmelighedsgæld til ham for det, de ved og nyder godt af; de står i taknemmelighedsgæld til ham for det hele, og jeg anerkender ham i alle ting (DBY, s. 2).

Den omfatter al sand videnskab, som mennesket, engle og guderne kender. Der er ét sandt system og videnskab i livet, alt andet fører til død. Dette system udgår fra livets kilde (DBY, s. 2).

Sandheden vil bestå, når fejltagelser går til grunde. Livet vil bestå, når de, som har afvist ordene om evigt liv, opsluges af døden. Jeg kan lide sandheden, fordi den er sand, fordi den er elskelig og dejlig, fordi den er så glorværdig af natur og så værdig til beundring, tro og overvejelse for alle intelligente væsener i himmelen eller på jorden (DBY, s. 9).

Jeg fryder mig over dette, fordi sandheden er beregnet til at oppebære sig selv; den er baseret på evige kendsgerninger og varer ved, mens alt andet før eller senere vil forgå (DBY, s. 11).

Enhver, som lever i overensstemmelse med de love, som Gud har givet sit folk, og har modtaget de velsignelser, som han har til de trofaste, bør være i stand til at skelne alle ting, som hører Gud til, fra ting, som ikke er af Gud, lys fra mørke, det, som kommer fra himmelen fra det, som kommer fra et andet sted. Dette er den tilfredshed og den trøst, som de sidste dages hellige nyder ved efterlevelse af deres religion; dette er den viden, som alle, der lever, således besidder (DBY, s. 35).

Hvor er det let at leve efter sandheden. Har I nogensinde tænkt over det, mine venner? Har I nogensinde tænkt over det, mine søskende? I alle livets tilfælde, lige meget om det er hos den ydmyge eller den højtstående, er sandheden altid den sikreste vejleder og det letteste at forme vores liv efter (DBY, s. 11).

Vores religion er ganske enkelt sandheden. Det kan altsammen siges med dette udtryk – den omfatter al sandhed, hvor den end kommer fra, i alle værker af Gud og mennesket, som er synlige eller usynlige for jordiske øjne (DBY, s. 2).

Det evangelium, som vi forkynder, er livets og frelsens evangelium. Den Kirke, som vi repræsenterer, er Guds Kirke og rige, og har den eneste tro, ved hvilken menneskets børn kan bringes tilbage til vor Faders og Guds nærhed. Herren er gået i gang med at genoprette alt som i begyndelsen, og gennem sit hellige præstedømmes administration frelser han alle, som frelses kan, renser verden fra syndefaldets konsekvenser og overlader det i de helliges hænder (DBY, s. 4).

Præstedømmet … er en regeringsorden og et regeringssystem, som er fuldkomment, og er det eneste, der kan fri menneskeslægten fra alt ondt, som nu plager dens medlemmer, og sikre dem glæde og lykke herefter (DBY, s. 130).

Evangeliet og præstedømmet er de midler, han anvender til at frelse og ophøje sine lydige børn til sammen med ham at eje den samme herlighed og kraft til at blive kronet med herligheds kroner, udødelighed og evigt liv (DBY, s. 5).

Alle de ting, vi udfører, bør styres gennem præstedømmets vejledning (DBY, s. 133).

Der findes ingen ordinanse, som Gud har givet ved sin egen stemme, gennem sin Søn Jesus Kristus, eller ved en af sine profeters, apostles eller evangelisters mund, som er nytteløs. Enhver ordinanse, ethvert bud og krav er nødvendigt for menneskeslægtens frelse (DBY, s. 152).

Med hensyn til Guds ordinanser kan vi bemærke, at vi udviser lydighed mod dem, fordi han kræver det; og enhver tøddel af hans krav har en rationel filosofi … Denne filosofi strækker sig til al evighed og er den filosofi, som de sidste dages hellige tror på. Enhver lille del af sandhed, som mennesker modtager, er en gave fra Gud. Vi modtager disse sandheder og går fra herlighed til herlighed, fra det ene evige liv til det næste og opnår viden om alle ting og bliver guder, ja, Guds sønner (DBY, s. 152).

Jesu Kristi evangelium er en åben vej – den åbne port på vejen fra jorden til himmelen, gennem hvilken direkte åbenbaring kommer til menneskets børn igennem deres mange forskellige åndelige evner, i overensstemmelse med deres kald og stand i det samfund, som de lever i. Frelsens evangelium er en del af den lov, som hører til det rige, hvor Gud bor; og de ordinanser, der hører til det hellige præstedømme, er midler ved hvilke menneskets børn finder adgang til livets vej, hvorpå de kan fortsætte deres rejse, til de vender tilbage til deres Fader og Gud (DBY, s. 6).

De love og ordinanser, som Herren har åbenbaret i disse sidste dage, er beregnet til at frelse alle Adams og Evas sønner og døtre (DBY, s. 1).

Vi erklærer det til alle jordens indbyggere fra dalene højt oppe i disse bjerge, at vi er Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige … og vi har livets og frelsens lære for alle ærlige af hjertet i hele verden (DBY, s. 7).

• Ifølge præsident Young er Jesu Kristi evangelium »Guds kraft til frelse.« Hvordan kan denne udtalelse sammenlignes med Frelserens definition af evangeliet i 3 Nephi 27:13–14?

• Hvad er Jesu Kristi evangeliums rolle med hensyn til at tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket? (Se også Moses 1:39; Abraham 3:25). Hvorfor har vi brug for et system med love og ordinanser for at vende tilbage til Guds nærhed? På hvilken måde er Guds love og ordinanser til »gavn for menneskets børn«? (Se også 2 Nephi 2:13, 16).

• Præsident Young belærte om, at Gud er »regeret af lov.« Hvordan kan det hjælpe os at vide, at Gud er regeret af love? (Se også L&P 82:10).

• Præsident Young beskrev evangeliet som et velordnet system. I hvilke ting forventer Gud, at vi bruger vores egen sunde dømmekraft? (Se også L&P 58:26–29).

• Præsident Young udfordrede de sidste dages hellige til at søge sandheden. Hvorfor behøver vi at forstå, at Jesu Kristi evangelium omfatter al sandhed? Hvorfor bør vi acceptere sandheden, hvor end den kommer fra? Hvad kan vi lære af præsident Youngs udtalelse om, at »al sandhed hører til guddommelighed«?

• Hvad lærer præsident Youngs udtalelser os om at acceptere og elske folk af andre trosretninger?

• Hvordan kan vi skelne mellem sandhed og fejl? (Se også 1 Kor 2:11, 14; Moroni 7:12–17). Hvorfor er evnen til at »samle enhver sandhed og afvise enhver fejl« så vigtig i de sidste dage?

• Hvilken indflydelse har det på vores levevis, at vi kender evangeliets sandheder? Hvorfor er sandheden altid »den sikreste vejleder og det letteste at forme vores liv efter«? Hvordan påvirkes vores liv, når vi lever efter løgne og bedrag? (Se også L&P 88:86).

• Hvilken forbindelse er der mellem præstedømmet og Jesu Kristi evangelium? Hvorfor er præstedømmets ordinanser nødvendige i evangeliets plan?

• Hvad er de lokale præstedømmekvorummers, gruppers og komitéers rolle som tjenere i evangeliet? Hvilken plads indtager Hjælpeforeningen i undervisning om sandheden og opbyggelse af tro på Jesu Kristi evangelium? Hvilke erfaringer har I haft med medlemmer, som har ydet Kristuslignencle tjeneste? På hvilken måde har sådanne erfaringer påvirket jer?

• Præsident Young belærte om, at evangeliet er »den åbne port på vejen fra jorden til himmelen.« Hvilket ansvar ligger der hos dem, som har accepteret det genoprettede evangelium med hensyn til at udbrede deres vidnesbyrd om dets love, ordinanser og sandhed? (Se også Matt 28:19–20; Ordsp 22:6).