At kende og ære guddommen

Vi tror på én Gud, én mellemmand og én Helligånd [se Trosartikel 1:1]. Vi kan ikke et øjeblik tro, at Gud er uden legeme, dele, følelser eller egenskaber. Egenskaber kan kun manifesteres gennem en organiseret person. Alle egenskaber findes udtrykt gennem resultatet af organiseret eksistens (DBY, s. 23).

Nogle vil have, at vi skal tro, at Gud findes overalt. Sådan er det ikke. Han er ikke mere personligt tilstede overalt, end Faderen og Sønner er én person (DBY, s. 23–24).

Gud anses for at være til stede overalt samtidig; og salmisten siger: »Hvor skulle jeg flygte hen fra dit ansigt?« (SI 139:7). Han er til stede hos alle sine skabninger gennem sin indflydelse, gennem sin regering, Ånd og kraft, men han selv er en person med et tabernakel, og vi er skabt i hans billede (DBY, s. 24).

Nogle tror eller forestiller sig den idé, at det at kende Gud ville gøre ham mindre i vores agtelse; men jeg kan sige, at for mig mindsker forståelse af et hvilket som helst princip eller skabning, på jorden eller i himmelen, ikke den sande værdi, tværtimod; og jo mere jeg kan kende Gud, desto mere kær og mere dyrebar er han for mig, og desto mere ophøjede er mine følelser for ham (DBY, s. 18).

Lad enhver være Guds ven [se Jak 2:23] (DBY, s. 18).

Den store arkitekt, leder og tilsynsfører, kontrollør og absolutte hersker, som leder dette værk, kan ikke ses med vores naturligt øjne. Han lever i en anden verden; han er i en anden form for eksistens; han har gennemgået de prøvelser, som vi gennemgår; han har modtaget erfaring, har lidt og nydt og kender alt, som vi kender til jordelivets møje, lidelser, liv og død, for han har gennemgået det hele og har modtaget sin krone og ophøjelse og holder nøglerne til og magten i dette rige; han svinger sit scepter og udfører sin vilje blandt menneskenes børn, blandt hellige og blandt syndere, og frembringer resultater til at passe til sit formål blandt riger og nationer og imperier, så at alt tjener til hans herlighed og til hans værks fuldendelse (DBY, s. 22).

Han præsiderer over den ene verden efter den anden, som giver lys til denne lille planet, og millioner og atter millioner af verdener, som vi ikke kan se; og alligevel ser han til den mindste ting i sin skabelse; ikke én af disse skabninger undgår hans opmærksomhed, og der er ikke én af dem, som hans visdom og kraft ikke har frembragt (DBY, s. 24).

Vor himmelske Fader avlede alle de ånder, som nogensinde har eksisteret, eller som vil eksistere på denne jord [se Hebr 12:9]; og de blev født som ånder i den evige verden. Derefter organiserede Herren i sin magt og visdom et jordisk tabernakel til mennesket. Vi blev først skabt åndeligt og derefter timeligt (DBY, s. 24).

Det står skrevet, at Gud kender alle ting og har al magt [se 1 Nephi 9:6] (DBY, s. 20).

Han er den højeste leder af dette univers. Ved hans trussel lægges havet tørt, og floderne bliver en ødemark. Han måler vandene i sin hule hånd og afgrænser himmelen med udspændte fingre, måler jordens støv i et mål og vejer bjergene med én vægt og bakkerne med en anden; for ham er nationerne som en dråbe i en spand, og han ser øerne som en meget lille ting; håret på vores hoved er talt af ham, og ikke en spurv falder til jorden uden vor Fader; og han kender enhver tanke og hensigt i alle levendes hjerte, for han er til stede overalt gennem sin Ånds kraft – sin tjener, Helligånden. Han er Fader til alt, er over alt, i alt og i jer alle [se Ef 4:6]; han kender alle ting, som hører til denne jord, og han kender alle ting, som hører til millioner af verdener som denne (DBY, s. 19).

Han har givet denne fysiske verden form, bevægelse og liv, har skabt store og små lys, som er sat på firmamentet over os; har tildelt dem deres tid og deres årstider, og har markeret deres sfære. Han har fået luften og vandene til at myldre med liv og dækket bakkerne og sletterne med krybende ting, og har gjort mennesket til hersker over sine skabninger (DBY, s. 18).

Gud er udspringet, kilden til al intelligens, lige meget hvem der besidder den, om det er mennesket på jorden, ånderne i åndeverdenen, englene, som dvæler i gudernes evigheder, eller den mindste intelligens blandt djævlene i helvede. Alle har fået deres intelligens, lys, kraft og liv fra Gud – fra den samme kilde, som vi har fået vores. Alle gode og fuldkomne gaver kommer fra Gud [se Jak 1:17]. Enhver videnskabelig og kunstnerisk opdagelse, som virkelig er sand og brugbar for mennesket, er givet gennem direkte åbenbaring fra Gud, selvom kun få anerkender det. Det er givet med henblik på at forberede vejen til endelig triumf for sandheden og forløsning af jorden fra Satans synds magt (DBY, s. 18).

Mange har prøvet at gennemskue den første årsag til alle ting; men det ville være lige så let for en myre at tælle jordens sandkorn. Det er ikke muligt for mennesket med dets begrænsede intelligens at fatte evigheden med sin forstand … Det ville være lige så let for en myg at spore menneskets historie tilbage til dets oprindelse som for mennesket at favne den første grund til alle ting, løfte sløret til evigheden og afsløre de mysterier, der er blevet søgt efter af filosoffer fra begyndelsen. Hvad bør da være menneskenes børns kaldelse? I stedet for at søge efter gudernes oprindelse – i stedet for at søge at udforske dybderne af de evigheder, der har eksisteret, som findes, og som vil findes, i stedet for at kaste sig ud i at finde grænserne i et grænseløst rum, så lad dem søge at kende formålet med deres nuværende tilværelse, og hvordan de på den bedst mulig måde kan anvende den intelligens, de besidder, til deres fælles bedste og frelse. Lad dem søge at kende og indgående forstå ting inden for deres rækkevidde og gøre sig godt bekendt med formålet med, at de er her, ved flittigt at søge til Gud for at få viden og grundigt studere de bedste bøger (DBY, s. 25).

Sidste dages hellige tror på Jesus Kristus, Faderens enbårne Søn [i kødet], som kom i tidernes midte, udførte sit værk, led straffen og betalte prisen for menneskets oprindelige synd ved at ofre sig selv, opstod fra de døde og steg op til sin Fader; og ligesom Jesus steg ned under alle ting, vil han stige op over alle ting. Vi tror, at Jesus Kristus vil komme igen, som det står skrevet om ham: »Som de nu stirrede mod himlen, mens han for bort, se, da stod der to mænd i hvide klæder hos dem. De sagde: ›Hvorfor står I og ser op mod himlen, galilæere? Den Jesus, som er blevet taget fra jer op til himlen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare op til himlen.‹ [ApG 1:10–11]« (DBY, s. 26).

Vores tro er koncentreret om Guds Søn og gennem ham om Faderen (DBY, s. 26).

Sidste dages hellige og alle andre mennesker, som er berettiget til frelse, og alle undtagen dem, som har syndet mod Helligånden, kan vide, at Jesus er Kristus på samme måde, som Peter vidste det [se Matt 16:13–19]. Mirakler giver ikke menneskeheden denne viden, selv om de kan tjene som sideløbende bevis for at styrke den troende. Jesu mirakler var kendt af jøderne, og dog tillod de, at han blev slået ihjel som en bedrager af menneskeheden og en, der var besat af en djævel (DBY, s. 28).

Jesus påtog sig at oprette Guds rige på jorden. Han indførte rigets love og ordinanser (DBY, s. 29).

Han gjorde intet af sig selv. Han udførte mirakler og et godt værk på jorden; men han gjorde intet af sig selv. Han sagde: »Hvad jeg har set min Fader gøre, gør jeg ligeledes« [se Joh 5:19]. »Jeg kom ikke for at gøre min vilje, men hans vilje, som har sendt mig« [se Joh 5:30]. Vi må komme til den konklusion, at Guds Søn ikke foreslog, dikterede, handlede eller udviste sin magt, sin herlighed eller sin mission på jorden, men kun det, der kom fra hans Faders sind og vilje (DBY, s. 26).

»Jeg og Faderen er ét,« [Joh 10:30] siger Jesus; hvilket, ét legeme? Nej … De er ikke mere én person, end jeg og en af mine sønner er én person. Hvis min søn modtager min lære, vil gå på samme sti, som jeg viser ham, at han skal følge, hvis hans tro er som min, hans formål er det samme, og han gør sin faders arbejde, lige som Jesus gjorde sin Faders arbejde, så er min søn ét med mig i skriftmæssig forstand (DBY, s. 28).

Herren har åbenbaret os en plan, ved hvilken vi kan frelses både her og herefter. Gud har gjort alt, vi kan bede om, og mere end vi kunne bede om. Jesu mission på jorden var at bringe sine søskende tilbage til Faderens nærhed; han har gjort sin del af arbejdet, og nu skal vi gøre vores del. Der er ikke én ting, som Herren kunne gøre for menneskets frelse, som han har undladt at gøre; og det er nu op til menneskets børn at modtage sandheden eller afvis.e den. Alt, hvad der kan opnås for menneskenes frelse, uafhængigt af dem, er opnået i og af Frelseren … Han er nu kongernes konge og herrernes Herre, og den tid vil komme, hvor ethvert knæ vil bøje sig og hver tunge bekende [se Mosiah 27:31], til Gud Faderens herlighed, at Jesus er Kristus [se Fil 2:10–11]. Selve den person, der blev set, ikke som Frelseren, men som en udstødt, som blev korsfæstet mellem to tyve og behandlet med hån og latterliggørelse, vil blive hilst af alle mennesker som den eneste, gennem hvem de kan opnå frelse (DBY, s. 27).

Helligånden, tror vi, er en af de personer, som udgør … guddommen. Ikke én person i tre, heller ikke tre personer i én, men Faderen, Sønnen og Helligånden er ét i væsen, som tre mænds hjerter, der er forenet i alle ting. Han er en af de tre personer, vi tror på, hvis kald det er at betjene dem i menneskenes familie, som elsker sandheden. Jeg har sagt, at de er ét, som tre mænds hjerte kan være ét. For at I ikke skal misforstå mig, vil jeg sige, at jeg ikke ønsker, at I skal forstå, at Helligånden er en person med et tabernakel som Faderen og Sønnen; men han er Guds sendebud, som spreder sin indflydelse gennem hele den Almægtiges værk (DBY, s. 30).

Helligånden er [Faderens og Sønnens] tjener, som bringer sandheder til vores erindring, for at åbenbare nye sandheder til os og belære, vejlede og lede ethvert sinds vej, til vi bliver fuldkommengjorte og forberedt til at gå hjem, hvor vi kan se og tale med vor Fader i himmelen (DBY, s. 26).

Jeg har til min tilfredsstillelse bevist, i overensstemmelse med den bedste viden, som jeg kan indsamle, at mennesket kan bedrages af det naturlige øje, at han kan bedrages af øret og af en hånds berøring; at han kan bedrages af alt, hvad der kaldes de naturlige sanser. Men der én ting, som han ikke kan bedrages med. Hvad er det? Det er Helligåndens virken, Guds Ånds og krafts indvirken på skabningen. Den belærer ham om himmelske ting; den leder ham på livets vej; den giver ham nøglen, med hvilken han kan teste menneskets list, og opfordrer ham til at gøre ting, som er af Gud. Ikke kun de hellige, som er til stede, og som er samlet i Zion, men folk i alle nationer, på alle kontinenter og øer, som efterlever den religion, som vor Frelser og hans apostle har belært om, og ligeledes Joseph Smith; de bærer også det samme vidnesbyrd, deres øjne er blevet levendegjort af Guds Ånd, og de ser på samme måde, deres hjerte er blevet levendegjort, og de føler og forstår på samme måde, og der er ingen ordstrid blandt dem med hensyn til Frelserens lærdomme (DBY, s. 31).

Uden Helligåndens kraft kan en person gå til højre eller venstre fra pligtens lige sti; de kan gøre ting, som de er kede af; de kan begå fejl; og når de prøver at gøre deres bedste, se, da gør de det, som de ikke kan lide (DBY, s. 31).

Jeg ønsker at se mænd og kvinder have Helligånden i hvert et åndedrag i deres liv og konstant leve i lyset af Guds ansigt (DBY, s. 31).

• Hvad belærte præsident Young om med hensyn til nødvendigheden af at kende Gud Faderen? (Se også Joh 17:3). Hvordan påvirker det vores forhold til en person, når vi kender den pågældende? Hvilke ting har hjulpet jer med at komme til at kende Gud Faderen?

• Hvordan kan »Gud anses for at være til stede overalt samtidig«? Hvilke eksempler er der blandt andet på vor himmelske Faders bekymring for »den mindste ting i sin skabelse«?

• Læren om, at Gud engang var et menneske og har udviklet sig til at blive en gud, er enestående for denne Kirke. Hvad får det jer til at føle at vide, at Gud gennem sin egen erfaring »kender alt, som vi kender til jordelivets møje [og] lidelser«?

• Præsident Young belærte om, at alle gode og sunde opdagelser inden for videnskab og kunst er »givet gennem direkte åbenbaring fra Gud.« Hvordan har inspirerede fremskridt på disse områder hjulpet til med at føre Guds værk frem?

• Hvad siger præsident Young er »menneskets børns kald og pligt«? Hvordan kan vi bedre forstå ting inden for vores rækkevidde og lære vores formål på jorden at kende? Hvor bør vi søge efter en sådan forståelse?

• Hvad lærte præsident Young os om Jesus Kristus og hans mission på jorden?

• Evangeliets første princip er tro på Herren Jesus Kristus. Hvordan kan det ændre vores liv at tro på Guds Søn? (Se også Jakobs Bog 4:10–11 og Moroni 7:41–42).

• Præsident Young belærte om, at alle sidste dages hellige kan vide, at Jesus er Kristus, på samme måde som apostlen Peter vidste det (se også Matt 16:13–19). Hvordan kan man få at vide, at Jesus er Kristus? Hvorfor giver mirakler alene ikke nok viden til, at en person kan vide, at Jesus er Kristus? Hvorfor er denne viden så vigtig for vores frelse?

• Hvis mission udførte Jesus, da han betjente jordens indbyggere? Hvad kan vi lære af Jesu eksempel og anvende i vores liv? Hvordan kan vi lære samt acceptere vores egen mission fra Herren at kende og acceptere den?

• Præsident Young mindede os om, at en dag skal »ethvert knæ … bøje sig og hver tunge bekende,« at Jesus er Kristus (Mosiah 27:31; se også Fil 2:9–11). At leve som Jesu Kristi sande disciple er sværere end blot at sige, at Jesus er Kristus. Hvad kan give jer styrke til at efterleve evangeliet som hengivne disciple?

• Hvad er Helligåndens mission? Hvordan virker han i Guds børns liv?

• Hvordan adskiller Helligåndens person sig fra Gud Faderens og hans Søns, Jesu Kristi person? (Se også L&P 130:22). På hvilken måde er de tre medlemmer af guddommen »ét«?

• På hvilken måde er Helligånden Faderens og Sønnens tjener?

• Hvilke erfaringer har I haft, som vidner for jer om Helligåndens evne til at undervise og vejlede jer?