Præsident Brigham Youngs vidnesbyrd om profeten Joseph Smith

Det blev vedtaget i evighedens råd, længe før jorden blev grundfæstet, at han, Joseph Smith, skulle være den mand i den sidste uddeling af denne verden, som skulle frembringe Guds ord til menneskene og modtage Guds Søns præstedømmes nøglers og magts fylde. Herren holdt øje med ham og hans fader og hans faders fader og deres forfædre helt tilbage til Abraham, og fra Abraham til syndfloden, fra syndfloden to Enok og fra Enok til Adam. Han har holdt øje med den familie og det blod, som har løbet fra dets kilde til denne mands fødsel. Han blev for- udordineret i evigheden til at præsidere over denne sidste uddeling (DBY, s. 108).

[Herren] kaldte sin tjener Joseph Smith junior, da han var dreng, til at lægge grundvolden til sit rige for sidste gang. Hvorfor kaldte han Joseph til at gøre det? Fordi han var venligt stemt for at gøre det. Var Joseph Smith den eneste på jorden, som kunne have udført dette værk? Der var uden tvivl mange andre, som under Herrens ledelse kunne have udført dette værk; men Herren valgte den, som det passede ham, og det er tilstrækkeligt (DBY, s. 460).

Hvor bliver det ofte smidt i ældsternes ansigt, når de er ude og forkynde, at Joseph Smith, grundlæggeren af deres Kirke og deres religion, kun var en lille fattig, udannet dreng. Det var det, der blev brugt som et af de stærkeste argumenter, som kunne frembringes imod frelsens lære af denne verdens kloge og lærde, selvom det slet ikke er et argument. Herren burde have åbenbaret sig for en af de lærde præster eller begavede ældre mænd, siger de, som kunne have gjort noget godt og fået evangeliet til at sejre gennem deres indflydelse og uddannelse, og ikke til en fattig, uvidende, ulærd ung dreng. Ikke mange vise, ikke mange store, ikke mange ædle, der taler som menneskene, bliver kaldet, men Gud har valgt de tåbelige ting i verden til at forvirre de kloge, de svage ting i verden til at forvirre de ting, som er store og Gud har i sin visdom valgt verdens enkle ting – ting, som ringeagtes af verden; ja, ting som ikke er, for at tilintetgøre ting, som findes, så intet kød kunne opnå herlighed i hans nærhed [1 Kor 1:26–29] (DBY, s. 321–322).

I den tid [før jeg sluttede mig til Kirken], følte jeg, at hvis jeg kunne se en profets ansigt, som havde levet på jorden førhen, en mand, der fik åbenbaringer, for hvem himlene åbnede sig, som kendte Gud og hans person, ville jeg med glæde gå hele jorden rundt på mine hænder og knæ; jeg mente, at der ikke var nogen trængsel, som jeg ikke kunne udholde, hvis jeg kunne se en person, som vidste, hvad Gud er, og hvor han er, hvordan hans person er, og hvad evigheden er (DNW, 8. okt. 1856, s. 3).

Hvad er beskaffenheden af og skønheden i Josephs mission? … Da jeg hørte ham tale for første gang, førte han himmelen og jorden sammen (DBY, s. 458).

Joseph Smith har lagt grundvolden til Guds rige i de sidste dage; andre vil rejse overbygningen (DBY, s. 458).

Jeg havde aldrig set nogen, før jeg mødte Joseph Smith, som kunne fortælle mig om Guds person, personlighed og bolig, eller noget fyldestgørende om engle eller menneskets forhold til sin Skaber. Alligevel var jeg lige så flittig, som man kan være, for at prøve at finde ud af disse ting (DBY, s. 458).

Han tog himmelen og bragte den billedligt talt ned til jorden; og han tog jorden og viste den frem og åbnede i enkelthed og jævnhed det, som hører Gud til; og det er skønheden i hans mission. Jeg fik et vidnesbyrd længe før end dette, om at han var Herrens profet, og det trøstede. Har Joseph gjort det samme ved jeres forståelse? Ville han ikke tage skrifterne og gøre dem så enkle og lette, at alle kunne forstå dem? Alle siger: »Ja, det er beundringsværdigt; det binder himmelen og jorden sammen,« og hvad tid angår, er det intet, kun at undervise os i, hvordan vi kan leve i evigheden (DBY, s. 458–459).

Jeg ærer og agter Joseph Smiths navn. Jeg nyder at høre det; jeg elsker det. Jeg elsker hans lære (DBY, s. 458).

Det, som jeg har modtaget fra Herren, har jeg modtaget gennem Joseph Smith; han var et redskab, der blev brugt. Hvis jeg dropper ham, må jeg aflægge disse principper; de er ikke blevet åbenbaret, erklæret eller forklaret af nogen anden siden apostlenes dage. Hvis jeg tilsidesætter Mormons Bog, vil jeg benægte, at Joseph er profet; og hvis jeg tilsidesætter læren og hører op med at forkynde Israels indsamling og opbyggelsen af Zion, må jeg tilsidesætte Bibelen, og derfor kan jeg lige så godt gå hjem og begynde at forkynde uden disse tre ting (DBY, s. 458).

Der findes ikke én, som nogensinde har haft mulighed for at høre om vejen til liv og frelse, som den er beskrevet i Det Nye Testamente og i Mormons Bog og i Lære og Pagter af en sidste dages hellig, som kan sige, at Jesus lever, at hans evangelium er sandt, og samtidig sige, at Joseph Smith ikke var Guds profet. Det er et stærkt vidnesbyrd, men det er sandt. Ingen kan sige, at denne bog (han lagde hånden på Bibelen) er sand, er Herrens ord, er vejen, er vejskiltet på stien og den ting, ved hvilken vi kan lære Guds vilje, og samtidig sige, at Mormons Bog ikke er sand, hvis han har haft mulighed for at læse den eller høre den læst og lære dens lærdomme. Der er ikke nogen på jordens overflade, som har haft privilegiet at lære om Jesu Kristi evangelium gennem disse to bøger, som kan sige, at den ene er sand, og den anden er falsk. Ingen sidste dages hellig, ingen mand eller kvinde, kan sige, at Mormons Bog er sand og samtidig sige, at Bibelen er usand. Hvis én er sand, er de begge; og hvis en er falsk, er de begge falske. Hvis Jesus lever og er verdens Frelser, er Joseph Smith Guds profet og lever i sin fader Abrahams skød. Selvom de har dræbt hans legeme, lever han og ser sin himmelske Faders ansigt; og hans klæder er rene som de engle, der omgiver Guds trone; og ingen på denne jord kan sige, at Jesus lever, og samtidig benægte min påstand om profeten Joseph. Dette er mit vidnesbyrd, og det er stærkt (DBY, s. 459).

Fra den dag da Joseph fik pladerne og før den tid, gav Herren ham befalinger. Han befalede ham dag for dag og time for time (DBY, s. 461).

Joseph fortsatte med at modtage åbenbaring på åbenbaring, ordinanse på ordinanse, sandhed på sandhed, indtil han modtog alt, hvad der var nødvendigt for menneskeslægtens frelse (DBY, s. 461).

Alle jordens indbyggere er kaldet af Gud; de er kaldet til at omvende sig og blive døbt til syndernes forladelse (DBY, s. 461).

Vi er gået fra en ting til en anden, og jeg kan sige, fra en grad af viden til en anden. Da Joseph først modtog viden om pladerne, som var i Cumorah-højen, modtog han ikke nøglerne til Det Aronske Præstedømme men modtog blot viden om, at pladerne var der, og at Herren ville frembringe dem … Han modtog viden om, at [Amerikas tidligere indbyggere] engang havde evangeliet, og fra da af fortsatte han, skridt for skridt, til han fik pladerne og Urim og Tummim og fik kraft til at oversætte dem. Dette gjorde ham ikke til apostel, det gav ham ikke rigets nøgler eller gjorde ham til ældste i Israel. Han var profet, og han havde profetiens gave og havde modtaget alt dette, før Herren ordinerede ham. Og da Herren gennem åbenbaring befalede ham at tage til Pennsylvania, gjorde han det og afsluttede oversættelsen af Mormons Bog; og da Herren i en anden åbenbaring befalede ham at tage tilbage til staten New York og gå til gamle fader Whitmers hjem, som boede et sted i nærheden af Waterloo, og gøre holdt der, gjorde han det og afholdt møder og samlede nogle få, som troede på hans vidnesbyrd [se HC, 1:48–51]. Han modtog Det Aronske Præstedømme, og dernæst modtog han Det Melkisedekske Præstedømmes nøgler og organiserede Kirken [se L&P 13; 20; 128:20]. Han fik først myndighed til at døbe, og vidste stadig ikke, at han ville modtage mere, før end Herren fortalte ham, at der var mere til ham. Da modtog han Det Melkisedekske Præstedømmes nøgler og havde myndighed til at bekræfte, når han havde døbt, som han ikke før havde. Han ville have været ligesom Johannes Døber, hvis ikke Herren havde sendt sine andre sendebud, Peter, Jakob og Johannes, for at ordinere Joseph til Det Melkisedekske Præstedømme … Og dernæst har [vi] modtaget andre ordinanser (DBY, s. 462).

På dette tidspunkt [1840] kom der en åbenbaring om, at vi kunne blive døbt for vores afdøde venner, men i første omgang blev det ikke åbenbaret, at der skulle føres optegnelser over dem, som blev døbt; men da han modtog yderligere åbenbaring herom, blev der ført optegnelser (DBY, s. 462).

Det eneste, som Joseph Smith gjorde, var at forkynde sandheden – det evangelium, som Herren åbenbarede for ham – og fortælle folk, hvordan de kunne blive frelst, og dem, der var ærlige af hjertet samledes og flokkedes omkring ham og elskede ham så højt som deres eget liv. Han kunne ikke gøre andet end at forkynde om de sande principper, som vil samle de hellige i de sidste dage, ja, de ærlige af hjertet. Alle, som tror på og adlyder Jesu Kristi evangelium, er hans vidner om sandheden i disse udtalelser (DBY, s. 463).

Bror Joseph Smiths fremragende og herlige karakter bestod i, at han kunne gøre himmelens ting forståelige for et almindeligt menneske. Når han forkyndte for folket – åbenbarede det, som hører Gud til, Guds vilje, frelsesplanen, Jehovas formål, det forhold, vi har til Herren og alle de himmelske skabninger, forenklede han sine lærdomme, så at alle mænd, kvinder og børn kunne forstå dem, og gjorde dem så jævne som en tydelig sti. Dette skulle kunne overbevise alle, som nogensinde har hørt om ham og hans guddommelige myndighed og kraft, for ingen anden mand kunne undervise, som han kunne, og ingen person kan åbenbare det, der hører Gud til, uden gennem Jesu Kristi åbenbaringer (DBY, s. 463).

Der kunne ikke findes nogen mand, som kunne lære om omvendelse og dåb til syndernes forladelse med myndighed til at udføre ordi- nanserne, før Gud bemyndigede Joseph Smith og sendte ham frem med sin befaling til folket. Før den tid undersøgte jeg alt, som har med kirker at gøre; jeg søgte alle vegne for at finde ud af, om der fandtes ren religion på jorden; jeg søgte efter en mand, der kunne fortælle mig noget om Gud, om himmelen, om engle og om evigt liv. Jeg troede på Gud Faderen og på Jesus Kristus, men jeg kunne ikke tro, at Jesu Kristi Kirke var på jorden (DBY, s. 463).

Jeg kunne have fortsat med at studere Bibelen og alle de bøger, der er blevet skrevet, og uden åbenbaring fra Gud ville jeg have været som et rungende malm og som en klingende bjælde og ikke have viden om Gud, om sand religion, om forløsning af de levende og døde; jeg ville have levet og været død i uvidenhed; og dette var alle jordens indbyggeres tilstand (DBY, s. 463).

Joseph Smith blev mange gange spurgt af herrer, som kom for at se ham og hans folk: »Hvordan kan det være, at De kan styre Deres folk så let? Det synes, som om de kun gør, hvad De siger; hvordan kan det være, at De kan styre dem så let?« Han sagde: »Jeg styrer dem slet ikke. Herren har åbenbaret visse principper fra himlene, som vi skal efterleve i disse sidste dage. Den tid nærmer sig, hvor Herren vil indsamle sit folk fra de onde, og han vil udføre sit værk i hast og i retfærdighed, og de principper, som han har åbenbaret, har jeg belært folket om, og de prøver at efterleve dem, og de styrer sig selv.«

Mine herrer, dette er den store hemmelighed for at kunne styre dette folk. Man tror, at jeg styrer dem, men sådan er det ikke. Det er det, som jeg kan gøre for at kontrollere mig selv og holde mig på rette sti og belære folket om de principper, de bør efterleve (DBY, s. 470).

Jeg husker, at mange gange, hvor bror Joseph tænkte over, hvor mange der ville komme ind i Guds rige og gå ud igen, sagde han: »Brødre, jeg er endnu ikke faldet fra, og det har jeg ikke lyst til at gøre.« Mange af jer husker uden tvivl hans ord. Joseph måtte bede hele tiden, udøve tro, efterleve sin religion og ære sin kaldelse for at opnå Herrens tilkendegivelser og forblive standhaftig i troen (DBY, s. 469).

Hvis nu, så dårlig som jeg selv og brødrene er, og så langt væk fra målet som vi er, og fra de privilegier, vi skulle nyde, at Joseph Smith jun., profeten, kunne have set, at folket på hans tid var lige så villigt til at adlyde hans stemme, som det i dag er til at adlyde deres præsidents stemme, ville han have været en lykkelig mand. Han levede, arbejdede, sled og virkede; hans mod var som en engels mod, og hans vilje var som den Almægtiges vilje, og han arbejdede, til de slog ham ihjel (DBY, s. 464).

Mange af profeterne har beseglet deres vidnesbyrd med deres blod, så deres vidnesbyrd kan gå frem med kraft … i gamle dage som i dag. Da Joseph Smith beseglede sit vidnesbyrd med sit blod, var hans vidnesbyrd i kraft for hele verden fra det øjeblik; og ve dem, der kæmper imod det (DBY, s. 467).

Da [Joseph Smith] tog til Carthage, sagde han: »Jeg går i døden; jeg går som et lam til slagtebænken; jeg går min skæbne i møde« (DBY, s. 467).

Hvem reddede Joseph Smith fra hans fjender [indtil] den dag, han døde? Det var Gud; han blev bragt til randen af døden om og om igen, og efter hvad folk kan forstå, kunne han ikke blive reddet, og der var ingen sandsynlighed for, at han blev frelst. Da han var i fængsel i Missouri, og ingen ventede, at han nogensinde kunne undfly dem, havde jeg så stor tro som Abraham og sagde til brødrene: »Så sandt som Gud Herren lever, skal han komme ud af deres hænder.« Selvom han havde profeteret om, at han ikke ville blive fyrre år, havde vi alle dog det håb, at det ville være en falsk profeti, og vi for evigt ville have ham hos os; vi troede, at vores tro ville få det til at ske, men vi tog fejl – han faldt til sidst som martyr for sin religion. Jeg sagde: »Det er i orden; nu er vidnesbyrdet i fuld kraft; han har beseglet det med sit blod« (DBY, s. 469–470).

Hans embede er ikke taget fra ham, han er blot gået hen for at arbejde i en anden del af den Almægtiges værk. Han er stadig apostel, stadig profet og udfører en apostels og profets arbejde; han er gået et skridt længere end os og har vundet en sejr, som I og jeg ikke har vundet (DBY, s. 468).

Jeg ved, at [Joseph Smith] blev kaldet af Gud, og det ved jeg gennem Jesu Kristi åbenbaringer til mig og gennem Helligåndens vidnesbyrd. Hvis jeg ikke havde lært denne sandhed, ville jeg aldrig være det, der kaldes en »mormon«, ej heller ville jeg have været her i dag (DNW, 22. okt. 1862, s. 2).

• Hvilken rolle spillede Joseph Smiths forfædre i at forberede ham til at blive den første profet i denne uddeling? Hvordan har jeres forfædres tro haft indflydelse på jeres liv? Hvad kan I gøre for at få en retfærdig indflydelse på jeres efterkommere?

• Hvilke fordele havde det, at Herren kaldte en, som kun var en dreng, til at lægge grundvolden til Herrens rige i de sidste dage? Hvordan hjælper det jer med at se Herrens hånd virke i jeres liv?

• Præsident Young sagde, at profeten Joseph Smith lagde grundvolden til Jesu Kristi Kirke i de sidste dage, og at andre ville rejse overbygningen. Hvad er grundvolden? (Se også L&P 5:9–10; 135:3). Hvad er overbygningen? Hvilke beviser har I set på, at Kirkens overbygning bliver opbygget? Hvordan kan vi alle bidrage til dette arbejde?

• Hvad antydede præsident Young var »beskaffenheden og skønheden i Josephs mission«? Hvordan kan vi følge profeten Joseph Smiths undervisningsmetode, når vi underviser vores børn og andre?

• Hvordan »undervis[t]e [han] os i, hvordan vi kan leve i evigheden«? Hvordan gælder disse lærdomme for vores liv her på jorden?

• Hvorfor tror I, at Herren åbenbarer sine sandheder »åbenbaring på åbenbaring« i stedet for på samme tid? (Se også L&P 93:11–14). Hvordan gjaldt dette i profeten Joseph Smiths liv? Hvordan har det været tilfældet i jeres liv?

• Hvorfor var profeten Joseph Smith en så elsket og indflydelsesrig lærer? Hvad var hans »store hemmelighed« med hensyn til at regere Herrens folk? Hvordan kan vi anvende dette princip i vores ansvar derhjemme, på arbejdet og i Kirken?

• Hvordan kunne profeten »opnå Herrens tilkendegivelser og forblive standhaftig i troen«? Hvordan kan vi kende Herrens vilje med os? Hvorfor må vi fortsætte med at være trofaste for at kunne beholde vores vidnesbyrd om evangeliet?

• Hvorfor var det nødvendigt for Joseph og Hyrum Smith at besegle deres vidnesbyrd med deres eget blod? (Se også L&P 135; 136:39).

• Præsident Young sagde: »Jeg ved, at [Joseph Smith] blev kaldet af Gud, og det ved jeg gennem Jesu Kristi åbenbaringer til mig.« Hvad føler I for profeten Joseph Smith? Hvordan kan I passende fortælle om jeres følelser til jeres familie, venner og omgangskreds? Overvej på en eller anden måde at nedskrive jeres følelser for profeten til jeres efterkommere.