Velsignelserne ved prøvelser, revselse og forfølgelse

Den højeste Guds folk må prøves. Det står skrevet, at de vil blive prøvet i alle ting, selv som Abraham blev prøvet [se L&P 101:1–4]. Hvis vi kaldes til at gå op på Morijas bjerg for at ofre nogle få af vores Isak’er, gør det ingen forskel; vi kan lige så godt gøre det, som noget andet. Jeg tror, at der er en mulighed for, at de hellige kan få alle de prøvelser, de kan ønske eller begære. Hvis I nu er i besiddelse af Helligåndens lys, kan I tydeligt se, at prøvelser i dette liv virkelig er nødvendige (DBY, s. 346).

Vi befinder os i en prøvestand for at vise os værdige eller uværdige til den dag, som er os i vente (DBY, s. 345).

Alle intelligente væsener, som er kronet med herlighedskroner, udødelighed og evigt liv må gennemgå enhver prøve, som det er meningen, at intelligente væsener skal gennemgå for at opnå deres herlighed og ophøjelse. Enhver ulykke, som kan tilstøde jordiske væsener, vil det blive tilladt nogle få at lide for at berede dem til at nyde Herrens nærhed. Hvis vi opnår den herlighed, som Abraham opnåede, må vi gøre det på samme måde, som han gjorde det. Hvis vi nogensinde skal blive forberedt til at nyde Enoks, Noas, Melkisedeks, Abrahams, Isaks og Jakobs eller deres trofaste børns selskab, må vi gennemgå de samme erfaringer og opnå den viden, intelligens og belæring, som vil forberede os til at træde ind i vor Faders og Guds celestiale rige … Enhver prøvelse og erfaring, som I har gennemgået, er nødvendig for jeres frelse (DBY, s. 345).

Hvis vi skulle leve et tusinde år, skulle vi stadig leve og lære. Enhver forandring, som vi gennemgår, er nødvendig som erfaring og eksempel for os og som forberedelse til at nyde den belønning, som venter de trofaste (DBY, s. 345).

Hvis Adam ikke havde syndet, og hvis hans afkom havde fortsat på jorden, ville de ikke have kendt synd eller kendt forskel på et bittert og et sødt smil, de ville heller ikke have kendt retfærdighed af den simple grund, at alt kun kan blive fuldt ud kendt gennem modsætning. Hvis de hellige kunne indse tingene, som de er, når de kaldes til at gå gennem prøvelser og til at lide det, de kalder offer, ville de anerkende dem som værende de største velsignelser, som de kunne få. Men giv dem de sande principper og sande nydelser uden modsætning, og de kunne ikke forstå nydelse, de kunne ikke forstå lykken. De kunne ikke kende forskel på lys og mørke, fordi de ikke ville have nogen viden om mørke og derfor var blottet for at kunne se lyset. Hvis de ikke skulle smage det bitre, hvordan kunne de så forstå det søde? Det kunne de ikke [se L&P 29:39] (DBY, s. 345–346).

Vi er det lykkeligste folk, når vi har det, der kaldes prøvelser, for da udgydes Guds Ånd over de trofaste i større mål [se 1 Pet 3:14] (DBY, s. 347).

Jeg siger til de sidste dages hellige, at det eneste, som vi skal gøre, er at lære af Gud. Lad løgnerne blive ved med at lyve, og lad dem, der bander, blive ved med at bande, og de vil gå tilintetgørelsen i møde. Det eneste, som vi skal gøre, er at gå videre frem og opad og holde Gud vor Faders befalinger, og han vil gøre vores fjender til skamme (DBY, s. 347).

Vi har gennemgået en hel del ting, kan vi sige, af prøvelser, selv om jeg gerne ville have, at mine brødre skulle forstå, at jeg ikke selv vil bruge dette ord, for alt det, som jeg har gået igennem, har været glæde og glædeligt for mig; men vi har tilsyneladende ofret en hel del og gennemgået mange prøvelser og fristelser, det er der ingen tvivl om. Vi har måttet lide fristelser, mere eller mindre, og vi har med glæde accepteret ødelæggelsen af vores ting. Før jeg kom til denne dal, har jeg selv fem gange før forladt alt, før jeg kom til denne dal, som Herren havde velsignet mig med, af denne verdens goder, som i det land, hvor jeg boede, ikke var så lidt (DBY, s. 347–348).

Hvad prøvelser angår, for at sige det mildt, så har den mand eller kvinde, som nyder vores religions ånd, ingen prøvelser, men den mand eller kvinde, som prøver at leve i overensstemmelse med Jesu Kristi evangelium og samtidig holder fast ved verdens ånd, har prøvelser og sorger, der er skarpe og smertefulde, og det hele tiden (DBY, s. 348).

Kast din fjendes åg af dig, og tag Kristi åg på, og du vil sige, at hans åg er let. Dette ved jeg af erfaring (DBY, s. 347–348).

Når vi ser på de sidste dages hellige, spørger vi: Er det nødvendigt, at de forfølges? Ja, hvis de er ulydige. Er det nødvendigt at tugte en søn eller en datter? Ja, hvis de er ulydige [se L&P 105:6]. Men forestil jer, at de er fuldt ud lydige mod ethvert af deres forældres krav, er det så nødvendigt at tugte dem? Hvis det er, forstår jeg ikke principperne i det. Jeg har endnu ikke kunnet se nødvendigheden i at revse et lydigt barn, ej heller har jeg kunnet se nødvendigheden i revselse fra Herren af et folk, som er fuldt ud lydigt. Er dette folk blevet tugtet? Ja, det er (DBY, s. 350).

De, som vender sig bort fra de hellige befalinger, vil møde prøvelser, som virkelig er prøvelser. De vil føle den Almægtiges vrede på sig. De, som stadig er gode børn, vil modtage Guds deres Faders velsignelser. Vær ikke bekymrede, og lad jeres tro hvile på den almægtige Herre [se L&P 101:16] (DBY, s. 351).

Vi er uendeligt meget mere velsignede i forbindelse med den forfølgelse og uretfærdighed, som vi har lidt, end vi kunne have været, hvis vi var blevet i vores hjem, som vi blev drevet ud af – end hvis vi havde fået lov til at besidde vores gårde, haver, forretninger, fabrikker, maskiner og alt, som vi før ejede (DBY, s. 346).

Frygt ikke, for hvis Herrens ord er sande, vil I endnu blive prøvet i alle ting; glæd jer, og bed uophørligt, og sig tak under alle forhold, selv hvis det er, når jeres ting ødelægges, for det er Guds hånd, der fører os og vil blive ved med at gøre det. Lad enhver mand og kvinde hellige sig for Herren, og ethvert af den Almægtiges forsyn skal helliges til deres gavn (DBY, s. 347).

[Gud] har ledt dette folk i forskellige dele af De Forenede Stater, og der er med foragt blevet peget fingre ad dem … Herren har en plan med dette. I kan spørge, hvad hans plan er. I ved alle, at de hellige skal gøres rene for at kunne træde ind i det celestiale rige. Der står skrevet, at Jesus blev fuldkommengjort gennem lidelse [se Hebr 5:8–9]. Hvorfor skulle vi et eneste øjeblik forestille os, at vi kan være beredt til at træde ind i riget og hvile hos ham og Faderen uden at gennemgå tilsvarende prøvelser? (DBY, s. 346).

Joseph kunne ikke være blevet fuldkommengjort, om han havde levet i et tusinde år, hvis han ikke var blevet forfulgt. Hvis han havde levet et tusinde år og ledet dette folk og forkyndt evangeliet uden forfølgelse, ville han ikke være blevet fuldkommengjort lige så godt, som han blev i en alder af [38] år. I kan godt regne med, at når dette folk kaldes til at gå gennem prøvelser og lidelser, bliver drevet ud fra deres hjem og kastet ned i støvet og spredt og for at blive et granvoksent og glinsende folk, så fremskynder den Almægtige sit værk med større hast (DBY, s. 351).

Hver gang I sparker til »mormonismen«, sparker I den frem; I sparker den aldrig nedad. Herren den Almægtige forordner det således (DBY, s. 351).

Hvis vi ikke måtte tåle forfølgelsens jernhånd, ville de principper, som vi tror på, og som tiltrækker sig både godes og ondes opmærksomhed på jorden, og som mange taler om og omfatter deres filosofi, blive accepteret af tusinder, som nu er ligegyldige over for dem (DBY, s. 351).

Hver gang de forfølger og prøver at overvinde dette folk, opløfter de os, svækker deres egne hænder og styrker dette folks hænder og arme. Og hver gang de påtager sig at formindske vores antal, øger de det. Og når de søger at ødelægge dette folks tro og dyd, styrker han de kraftes- løse knæ og bekræfter de vaklende i deres tro og kraft på Gud i lys og intelligens. Retskaffenhed og kraft hos Gud øges hos dette folk i forhold til djævelens kamp for at ødelægge det (DBY, s. 351).

Lad os være, og vi vil sende ældster til jordens fjerneste egne og samle Israel, hvor det end er; og hvis I forfølger os, vil vi gøre det så meget hurtigere, fordi vi af naturen er dorske, når vi lades alene, og tilbøjelige til at tage lidt søvn, en lille lur, lidt hvile. Hvis I lader os være, vil vi gøre det i lidt mere roligt tempo; men hvis I forfølger os, vil vi blive oppe om natten for at forkynde evangeliet (DBY, s. 351).

• Hvorfor tror I, at præsident Young kaldte dette liv »en prøvestand«? (Se også Abraham 3:22–26). Hvordan kan prøvelser forberede os til at træde ind i det celestiale rige?

• Hvorfor et det nødvendigt at oplevet modsætningerne til godt og ondt? (Se også 2 Nephi 2:11–14).

• Hvorfor tror I, at præsident Young var så taknemmelig for de prøvelser, som han og de første hellige fik? Hvordan har prøvelser hjulpet jer til at blive bedre sidste dages hellige?

• Hvad vil det sige at »tag[e] Kristi åg på sig«? (Se også Matt 11:28–30). Hvordan kan det at tage Kristi åg på os hjælpe os med at have glæde, når vi står over for prøvelser? (Se også Mosiah 24:13–15).

• Hvorfor tugter Herren os sommetider? (Se også L&P 101:2–8). Hvor vigtig er vores reaktion på tugtelsen? Hvordan kan det at lære dette princip på rette måde hjælpe forældre og børn med at skabe bedre familier?

• Præsident Young sagde, at de hellige var »uendeligt meget mere velsignede gennem den forfølgelse og uretfærdighed [de havde] … end hvis [de] havde fået lov til at besidde … alt, som [de] før ejede.« Hvorfor er det en større velsignelse at blive straffet for ulydighed end at få lov til at have det godt i en syndig tilstand?

• Præsident Young sagde, at de ulydige ville blive forfulgt, men han talte også om lydige mennesker – som f.eks. Jesus Kristus, Joseph Smith og missionærer – som er blevet forfulgt. Hvorfor tillader Gud ifølge præsident Young de onde at forfølge de retfærdige?

• Præsident Young sagde, at forfølgelse af Kirken blot ville få Herrens værk til at gå frem »med større hast.« Hvad fortæller dette os om, hvordan vi bør reagere på angreb mod sandheden? Hvad kan vi gøre for at lære vores børn at overvinde forfølgelse?