Bibliotek
Hvad lærer Joseph Smiths eksempel mig om at studere evangeliet?


Hvad lærer Joseph Smiths eksempel mig om at studere evangeliet?

Joseph Smith søgte åndelig viden, mens han virkede som Herrens instrument ved gengivelsen af evangeliet. Han overvejede skrifterne, stillede inspirerede spørgsmål og handlede ifølge det, som han lærte. Når vi følger profetens eksempel, så kan vi modtage svar på vore spørgsmål samt inspiration til at vejlede os i vores tilværelse.

Billede

Forbered dig åndeligt

Tænk over de oplevelser, du har haft, når du har studeret evangeliet. Hvordan inspirerer Joseph Smiths eksempel dig til at lære evangeliet at kende?

Hvilken tilgang har de unge i din klasse til læring? Hvordan kan Joseph Smiths eksempel berige deres evangeliske læring?

Studér Joseph Smiths liv. Hvad lærer hans eksempel dig om at studere evangeliet? Hvad kan du fortælle de unge?

L&P 76:15-21 (Joseph Smith mediterede over skrifterne)

Joseph Smith – Historie (Joseph Smith anvendte skrifterne på sig selv, stillede inspirerede spørgsmål og handlede efter det, han lærte)

Jairo Mazzagardi, »Genoprettelsens hellige sted«, Liahona, maj 2016, s. 56-58

Craig C. Christensen, »Jeg kender selv til dette«, Liahona, nov. 2014, s. 50-52

»Opnå kundskab om evige sandheder«, Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 259-267

»Joseph Smiths første bøn«, Salmer og sange, nr. 18

Video:

Undervisning på Frelserens måde

Frelseren forberedte sig på at undervise ved at tilbringe tid alene i bøn og under faste. Han søgte sin himmelske Faders vejledning. Hvordan kan du følge Frelserens eksempel på undervisning?

Billede

Videoer:

Se mere

Skab sammenhæng

Hjælp i de første få minutter i hver klasse de unge til at skabe sammenhæng mellem det, de lærer i forskellige situationer (som for eksempel personligt studium, seminar, andre klasser i Kirken eller oplevelser med deres venner). Hvordan kan du hjælpe dem til at se anvendeligheden af evangeliet i deres hverdag? Forslagene herunder kan eventuelt hjælpe:

  • Lad de unge stille de spørgsmål, de har vedrørende en lærdom, de studerer.

  • Lad de unge hver især tegne en enkel tegning på tavlen, der forestiller noget, de ved om Joseph Smiths liv (eller vis og drøft billeder af begivenheder fra hans liv. Se hæftet Evangelisk kunst, nr. 89-97). Skriv på tavlen: »Hvad lærer Joseph Smiths eksempel mig om at studere evangeliet?« Bed de unge om at komme med svar og fortsætte med at tænke på dette spørgsmål i løbet af lektionen.

Lær sammen

Alle forslagene herunder vil hjælpe de unge til at lære af Joseph Smiths eksempel som en, der studerer evangeliet. Følg Åndens vejledning, og vælg et eller flere af de forslag, der vil virke bedst i din klasse:

  • Bed de unge om i løbet af ugen at gennemgå Joseph Smith – Historie 1:5-17 og komme forberedt på at fortælle, hvad Joseph Smith gjorde for at finde svar på sine spørgsmål. Gennemgå som klasse ældste Jairo Mazzagardis tale »Genoprettelsens hellige sted« og se efter, hvordan ældste Mazzagardi fandt svar på sit spørgsmål. Hvordan minder ældste Mazzagardis oplevelse om Joseph Smiths? Hvilke spørgsmål om evangeliet har de unge? Hvordan kan de acceptere ældste Mazzagardis udfordring om at »følge profeten Joseph Smiths eksempel«, når de har spørgsmål?

  • Bed eleverne om at læse afsnittet med titlen »Han skal bede om at få den af Gud« i ældste Craig C. Christensens tale »Jeg kender selv til dette«. Bed dem om på tavlen at skrive mulige svar på ældste Christensens spørgsmål: »Kan I i Josephs oplevelse se en fremgangsmåde, som I kan anvende til at få eller styrke jeres eget vidnesbyrd?« Tilskynd dem til at gennemgå Joseph Smith – Historie 1:5-17 for at finde svar på dette spørgsmål.

  • Hjælp de unge til at lave en liste over principper og egenskaber, der hjælper os til at lære evangeliet at kende (såsom ydmyghed, overvejelse, anvendelse af skriften og at stille inspirerede spørgsmål). Giv alle de unge hver et af følgende afsnit fra Joseph Smith – Historie: Vers 10-20, 21-26, 28-33, 34-47, 48-54, 68-75. Bed de unge om at studere disse vers og finde yderligere læringsprincipper og eksempler på Joseph Smiths anvendelse af disse principper. Hvordan kan de unge anvende disse principper i deres egne bestræbelser på at lære evangeliet?

  • Læs sammen ordene til »Joseph Smiths første bøn« (Salmer og sange, nr. 18) og find de ord, der beskriver Joseph Smiths indstilling, da han søgte sandheden. Hjælp de unge til at forstå eventuelle svære ord. Hvordan kan de unge følge Joseph Smiths eksempel i deres søgen efter sandheden? Som en del af denne aktivitet kan du overveje at vise videoen  

  • Opdel klassen i grupper, og giv hver gruppe et afsnit af kapitlet »Opnå kundskab om evige sandheder« fra Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith. Lad de unge tegne noget, der repræsenterer Joseph Smiths lærdomme om, hvordan de kan forbedre deres studium af evangeliet.

Bed de unge om at fortælle om det, de har lært i dag. Forstår de, hvad Joseph Smiths oplevelser fortæller om at studere evangeliet? Hvilke følelser eller indtryk har de fået? Har de yderligere spørgsmål? Ville det være værd at bruge mere tid på dette emne?

Skriftstudiemetoder

Søg efter principper. Et princip er en sandhed, der vejleder vore handlinger. Nogle gange fremstilles principper åbenlyst i skrifterne eller profeternes ord, og andre gange er de underforståede i en beretning. I den første aktivitet i dette afsnit bliver de unge opfordret til at nævne principper om læring. Følgende spørgsmål kan være nyttige, når de søger i skrifterne: Hvilke principper lærer jeg af denne passage? Adskiller de sig fra det, som jeg troede eller tidligere har lært? Inspirerer de mig til at ændre noget hos mig selv? Tilskynd dem til at se efter principper i deres personlige eller i familiens studium af evangeliet.

Opfordring til handling

Lad de unge hver især nedskrive en ting, som de takket være Joseph Smiths eksempel vil gøre for at blive bedre til at studere evangeliet. Bed derefter de unge om at fortælle hinanden, hvad de har skrevet.