Bibliotek
Hvordan kan tillid til Frelserens nåde hjælpe mig til at blive en bedre lærer?


Hvordan kan tillid til Frelserens nåde hjælpe mig til at blive en bedre lærer?

Vi kan nogle gange føle os utilstrækkelige i vore bestræbelser på at undervise i evangeliet. Men vi kan finde styrke i Herrens løfte om, at hans »nåde er tilstrækkelig … [til at] gøre det svage stærkt« (Eter 12:27). Når vi ydmyger os selv, anerkender vore svagheder og udøver tro på Jesus Kristus, så vil han styrke os, så vi kan undervise i hans evangelium til hans behag.

Billede

Forbered dig åndeligt

Hvordan har du fundet svar på dine spørgsmål om evangeliet? Hvilke studiemetoder har hjulpet dig?

Hvilke studiemetoder kender de unge? Er der en studiemetode, som en af de unge kan undervise klassen om?

Jer 1:5-9; Moses 6:31-34 (Profeter, der følte sig utilstrækkelige, men modtog styrke fra Herren)

1 Kor 1:27-31; L&P 1:19-23 (Evangeliet bliver forkyndt af de svage og ringe)

Jakob 4:7; Eter 12:23-29 (Frelserens nåde er tilstrækkelig til at styrke de ydmyge)

Alma 17:9-11; 29:9 (Vi kan blive redskaber i Guds hænder til at bringe andre til Kristus)

David A. Bednar, »I Herrens styrke«, Liahona, nov. 2004, s. 76-78

»Den største kaldelse«, Undervisning, den største kaldelse, 2000, s. 3-4

David M. McConkie, »Evangelisk indlæring og undervisning«, Liahona, nov. 2010, s. 13-15

Undervisning på Frelserens måde

Frelseren forberedte sig på at undervise ved at tilbringe tid alene i bøn og faste og på at søge vejledning fra sin Fader. Hvordan kan du følge hans eksempel i din forberedelse til at undervise de unge?

Skab sammenhænge

Hjælp i de første få minutter i hver klasse de unge til at skabe sammenhæng mellem det, de lærer i forskellige situationer (som for eksempel personligt studium, seminar, andre klasser i Kirken eller oplevelser med deres venner). Hvordan kan du hjælpe dem til at se betydningen af evangeliet i deres hverdag? Forslagene herunder kan eventuelt hjælpe dig:

  • Bed de unge om at fortælle, hvad de har lært om forsoningen, og hvilke spørgsmål de har til det, de har lært.

  • Bed de unge om at læse afsnittet »Alle medlemmer er lærere« fra Undervisning, den største kaldelse (s. 3-4). Lad de unge fortælle, hvad de føler vedrørende deres ansvar om at undervise om evangeliet. Hvilke muligheder har de for at undervise andre om evangeliet? Hvordan hjælper Herren os med at udføre vores undervisningsansvar?

Lær sammen

Alle forslagene herunder kan opmuntre de unge til at stole på Frelserens nåde for at blive bedre lærere. Følg Åndens inspiration, og vælg et eller flere af de forslag, der vil virke bedst i din klasse:

  • Bed de unge om at fortælle om en oplevelse, hvor de er blevet bedt om at gøre noget, der virkede svært eller overvældende. Hvad kan de blive bedt om at gøre fremover, som kunne være overvældende for dem? Læs sammen de første 11 afsnit af ældste David A. Bednars tale »I Herrens styrke«, og bed de unge om at række hånden op, når de hører eller læser noget, der kan styrke eller opmuntre dem, når de modtager sådanne opgaver, og derefter fortælle klassen, hvad de har lært. Hvordan kan de anvende det, de har lært, på de muligheder, de har for at undervise andre om evangeliet? Overvej at fortælle om en personlig oplevelse, hvor Herren har styrket dig i at udføre en opgave, der virkede svær.

  • Bed på forhånd en af de elever, der spiller et musikinstrument, om at medbringe sit instrument (eller vis et billede af instrumentet). Bed de unge om at drøfte, hvad vedkommende gør for at sikre sig, at musikinstrumentet fungerer. Lad klassen læse Alma 17:9-11 og forklare, hvordan en person, der spiller et musikinstrument er ligesom Herren, der bruger os som instrumenter til at undervise i hans evangelium. Hvad gjorde Mosijas sønner for at forberede sig til at være effektive instrumenter i Herrens hænder? Hvordan kan de unge følge deres eksempel, når de underviser?

  • Bed de unge om at læse David M. McConkies tale, »Evangelisk indlæring og undervisning«. Lad dem lave en liste på tavlen over det, som bror McConkie siger, er vigtigt i evangelisk undervisning, og det der ikke er vigtigt. Bed dem om at fortælle, hvordan de historier, Bror McConkie benytter, illustrerer det, de har skrevet på tavlen. Lad de unge planlægge, hvordan det, de har lært fra talen, kan bruges til at trække på Herrens styrke, når de underviser andre.

  • Bed de unge om at forestille sig, at biskoppen har bedt deres ven om at undervise en klasse eller holde en tale, og at vennen føler sig utilstrækkelig og ikke ønsker at gøre det. Hvordan kan de unge opmuntre deres ven? Hvilke skriftsteder kan de benytte for at hjælpe vedkommende? (Se for eksempel de skriftsteder, der er foreslået i dette oplæg). Lad dem lave et rollespil, hvor de benytter disse skriftsteder for at hjælpe nogen i denne situation.

Bed de unge om at fortælle om det, de har lært i dag. Forstår de, hvordan Frelserens nåde kan hjælpe dem til at blive bedre lærere? Har de yderligere spørgsmål? Ville det være værd at bruge mere tid på dette emne?

Undervisningstip

»Du må aldrig gøre nar af eller kritisere et spørgsmål eller kommentar, men vis venlighed og kærlighed, idet du gør dit bedste for at svare. Når folk føler, at der sættes pris på deres kommentarer, vil de føle sig mere frie til at fortælle om deres erfaringer, følelser og vidnesbyrd« (Undervisning, den største kaldelse, 2000, s. 64-65).

Opfordring til handling

  • Spørg de unge, hvad de føler sig inspireret til at gøre på grund af det, de har lært i dag. Tilskynd dem til at handle ifølge følelser. Overvej, hvordan du kan følge op på dem.

  • Bær vidnesbyrd om den styrke og hjælp, som Herren har givet dig i din opgave med at undervise.