Bibliotek
Hvordan kan jeg forklare andre om vigtigheden af ægteskab og familie?


Hvordan kan jeg forklare andre om vigtigheden af ægteskab og familie?

De fleste folk har mulighed for at fortælle andre om evangeliske sandheder. Fordi der i verden i dag er mange modstridende holdninger til ægteskab og familie, er det særligt vigtigt, at vi ved, hvordan vi kan forklare vigtigheden af ægteskab og familie i vor himmelske Faders plan. Når vi gør det, bør vi sikre os, at vi med Åndens vejledning kan forklare vores tro kort og enkelt, så andre folk kan forstå evangeliets sandheder.

Billede

Forbered dig åndeligt

Hvordan har du hjulpet andre til at forstå det, du tror på omkring ægteskab og familie? Hvordan har du forklaret begreber som evigt ægteskab til venner, der ikke er medlemmer af Kirken?

Hvilke oplevelser og ideer påvirker de unges opfattelse af ægteskab og familie? Hvordan kan du forberede dem til at forklare andre om sandhederne om ægteskab og familie?

Brug hjælpekilderne herunder til at lære mere om, hvordan man kan forklare andre om ægteskabets og familiens betydning. Dine egne erfaringer med at forklare denne lære til andre vil hjælpe dig til at undervise effektivt i det. Overvej, hvordan forslagene i dette oplæg kan hjælpe de unge til at lære, hvordan man underviser.

»Familien: En proklamation til verden«, Liahona, nov. 2010, s. 129

Neil L. Andersen, »Åndelige hvirvelvinde«, Liahona, maj 2014, s. 18-21

D. Todd Christofferson, »Hvorfor ægteskab, hvorfor familie«, Liahona, maj 2015, s. 50-53

»Ægteskab«, Tro mod sandheden, 2005, s. 174-177

»Evigt ægteskab« og »Templer og slægtshistorie«, Forkynd mit evangelium, 2007, s. 85-86

Undervisning på Frelserens måde

Jesus Kristus opfordrede dem, han underviste, til at handle i tro og efterleve de sandheder, han belærte om. I al sin undervisning fokuserede han på at hjælpe sine tilhængere til at efterleve evangeliet af hele deres hjerte. Hvordan kan du hjælpe de unge til i tro at handle ifølge det, de lærer?

Billede

Video:

Se mere

Skab sammenhænge

Hjælp i de første få minutter i hver klasse de unge til at skabe sammenhæng mellem det, de lærer i forskellige situationer (som for eksempel personligt studium, seminar, andre klasser i Kirken eller oplevelser med deres venner). Hvordan kan du hjælpe dem til at se betydningen af evangeliet i deres hverdag? Forslagene herunder kan eventuelt hjælpe dig:

  • Bed de unge om at fortælle, hvordan et familiemedlem har eksemplificeret et evangelisk princip overfor dem.

  • Bed nogen, der taler et andet sprog (om muligt en elev) om at komme og tale på det sprog. Bed de unge om at forklare, hvordan det at lytte til et sprog, som de ikke forstår, kan være ligesom at lytte til medlemmer af Kirken, der forklarer andre om evangelisk sandheder og benytter sig af ord, der måske er ukendte, såsom evigt ægteskab, besegling eller celestialt rige.

Lær sammen

Alle forslagene herunder vil hjælpe de unge til at lære, hvordan de kan forklare andre om ægteskabets og familiens betydning. Følg Åndens inspiration, og vælg et eller flere af de forslag, der vil virke bedst i din klasse:

  • Bed de unge, hvis de er blevet bedt om det, om at forklare Kirkens holdning til ægteskab mellem et par af samme køn. Hvordan svarede de? Bed dem om at læse udvalgte afsnit af D. Todd Christoffersons tale »Hvorfor ægteskab, hvorfor familie« eller dele af ældste Neil L. Andersens tale »Åndelige hvirvelvinde«. Hvad lærer de unge om vigtigheden af et ægteskab mellem en mand og en kvinde? Tilskynd de unge til at planlægge eller lave et rollespil over, hvad de vil sige næste gang, de har mulighed for at give udtryk for deres holdning til ægteskab.

  • Bed de unge om at tænke på spørgsmål, som andre, der ikke er af vores tro, har omkring ægteskab og familie, såsom »Hvorfor skal jeg blive gift og få børn?« eller »Hvorfor bør ægteskab være mellem en mand og en kvinde?« Skriv spørgsmålene på tavlen. Bed dem om at vælge nogle af spørgsmålene og finde svar på dem i skrifterne (se for eksempel de skriftsteder, der er henvist til i afsnittene »Ægteskab« og »Familie« i Tro mod sandheden og i »Familien: En proklamation til verden«). Bed dem om at forberede et svar på et minut til de spørgsmål, de valgte, og bed dem om at undgå ord og begreber, som ikke alle forstår, såsom celestialt ægteskab eller besegling. Lad dem fortælle om deres svar.

  • Bed de unge om at skrive en nyhedshistorie om ægteskabets og familiens betydning. Det kan være et kort indlæg, der for eksempel kunne være i en skoleavis eller på en blog. Lad dem fortælle de andre i klassen, hvad de har forberedt.

  • Læs sammen i klassen »Familie« i Til styrke for de unge. Lad de unge forberede sig til at undervise primarybørnene i nogle af de lærdomme om familier, som de har lært. De kunne for eksempel undervise børnene ved hjælp af spørgs- målet: »Hvorfor er familien vigtig?« Lad dem lave en oversigt, der hjælper dem til at forklare dette begreb hurtigt og enkelt. Få tilladelse af biskoppen og primarypræsident- skabet, og sørg for, at de unge kan undervise i deres lektioner. Når de har haft mulighed for at undervise, beder du dem om at drøfte, hvordan de underviste i dette evangeliske princip.

  • Bed med biskoppens tilladelse fuldtidsmissionærerne om at fortælle klassen, hvordan de forklarer andre om lærdom- mene om ægteskab og familie. Del klassen op i to grupper, og bed den ene gruppe om at forberede sig til at undervise om evigt ægteskab, og bed den anden gruppe om at forberede sig til at undervise om templer og slægtshistorie ud fra de kildematerialer, der er foreslået i dette oplæg, eller andet, de kan finde. Når de har forberedt en enkel og kortfattet forklaring af deres emner, så bed dem om at undervise en fra den anden gruppe i den lærdom, som de har studeret.

Bed de unge om at fortælle om det, de har lært i dag. Forstår de, hvordan de kan forklare andre om ægteskabets og familiens betydning? Hvilke følelser eller indtryk har de fået? Har de yderligere spørgsmål? Ville det være værd at bruge mere tid på dette emne?

Undervisningstip

»Samtaler i små grupper [kan] straks inddrage dem, der synes at miste interessen og koncentrationen« (Undervisning, den største kaldelse, 2000, s. 72).

Opfordring til handling

Spørg de unge, hvad de føler sig inspireret til at gøre på grund af det, de har lært i dag. Tilskynd dem til at handle ifølge disse følelser. Overvej, hvordan du kan følge op på dem.