Bibliotek
Hvordan kan det være til velsignelse for mig og min familie, at jeg fører en dagbog?


Hvordan kan det være til velsignelse for mig og min familie, at jeg fører en dagbog?

Herren og hans profeter har fremhævet vigtigheden af at føre optegnelser. Når vi fører en personlig dagbog, giver det os mulighed for at reflektere over vores tilværelse og anerkende de mange velsignelser, Gud har givet os. Vore dagbøger kan også være en kilde til inspiration og styrke for kommende generationer i vores familie.

Billede

Forbered dig åndeligt

Studer bønsomt disse skriftsteder og hjælpekilder. Hvad vil inspirere de unge, du underviser?

1 Ne 1:1-3; Alma 37:8-9; Moses 6:5, 45-46 (Eksempler i skriften på at føre optegnelser)

1 Ne 6:3-6 (Hvad man kan skrive om i en personlig optegnelse)

3 Ne 23:6-13 (Frelseren revsede nefitterne for mangler i deres optegnelser)

Henry B. Eyring, »O, husk, husk«, Liahona, nov. 2007, s. 66-69; se også videoen »«

Skab sammenhænge

Hjælp i de første få minutter i hver klasse de unge til at skabe sammenhæng mellem det, de lærer i forskellige situationer (som for eksempel personligt studium, seminar, andre klasser i Kirken eller oplevelser med deres venner). Hvordan kan du hjælpe dem til at se betydningen af evangeliet i deres hverdag? Forslagene herunder kan eventuelt hjælpe dig:

  • Lad de unge fortælle om nylige oplevelser, hvor de har vidnet om en evangelisk sandhed.

  • Hvis det er muligt, så gengiv et indlæg fra din egen dagbog eller fra en forfaders dagbog (eller bed en elev eller et medlem af menigheden om at gøre dette). Hvorfor var det vigtigt at nedskrive denne oplevelse? Hvordan bliver andre velsignet ved, at en person fører en dagbog?

Lær sammen

Alle forslagene herunder vil hjælpe de unge til at forstå vigtigheden af at føre en dagbog. Følg Åndens inspiration, og vælg et eller flere af de forslag, der vil virke bedst i din klasse:

  • Bed de unge om at læse de første otte afsnit af præsident Henry B. Eyrings tale »O husk, husk (eller visbaseret på talen)«, og bed dem om at være opmærksomme på, hvilke velsignelser, der kom af, at præsident Eyring dagligt skrev om sine oplevelser. Hvad lærer præsident Eyrings budskab dem ellers om at føre en personlig dagbog? Læs sammen det sidste afsnit af hans tale, og fortæl om en oplevelse, du har haft for nyligt, hvor du så Guds hånd, eller det virkede til, at han havde et budskab til dig. Bed de unge om at overveje de spørgsmål, som præsident Eyring stiller, og nedskrive deres tanker.

  • Bed de unge om hver især at læse et af følgende skriftsteder: 1 Nefi 1:1-3; Alma 37:8-9; Moses 6:5, 45-46. Bed de unge om at tænke over og gengive nogle af de velsignelser, der er kommet som resultat af, at menneskene i disse skriftsteder førte en optegnelse. Hvilke årsager kan der være til, at folk ikke fører en personlig dagbog? Hvad lærer de unge af disse vers, der hjælper dem til at se vigtigheden af at skrive dagbog? Tilskynd dem til at læse en forfaders dagbog (hvis det er muligt) eller interviewe en forælder eller bedsteforælder og nedskrive deres vidnesbyrd, omvendelseshistorie, vigtige oplevelser og yndlingsminder.

  • Bed de unge om at lave en liste over ting, de kan skrive om i en personlig dagbog. Læs sammen i klassen 1 Nefi 6:3-6. Bed de unge om at finde ud af, hvad Nefi ønskede at inkludere i sin optegnelse, og tilføj dette til listen. Bed de unge om at overveje, hvad de føler, at de bør skrive om i deres dagbog, og afsæt tid til, at de kan skrive et par afsnit af et dagbogsindlæg.

  • Bed de unge om at læse 3 Nefi 23:6-13. Hvordan kan dette skriftsted anvendes på vores bestræbelser på at føre en personlig dagbog? Lad de unge tænke over, hvilke åndelige eller betydningsfulde oplevelser, de har haft, som de føler, at de burde nedskrive. Hvordan ville de eller andre blive velsignet ved at læse om denne oplevelse? Afsæt tid til, at de kan skrive om disse oplevelser.

  • Vælg en tale eller artikel af en generalautoritet om at skrive dagbog eller føre en personlig historie. Bed de unge om at læse dele af den og derefter på et stykke papir skrive en tanke eller et indblik eller måske to, som de finder inspirerende eller nyttige fra talen. Når alle er færdige, så bed de unge om at give deres papir til den person, der sidder ved siden af dem. Bed dem om på de andres papir at tilføje deres indsigt og fortsæt med at sende papirerne rundt, indtil de har gengivet deres indsigt til alle i klassen. Tilskynd de unge til at tage deres papir med hjem og referere til dem for at få vejledning, når de skriver i deres personlige dagbog.

Bed de unge om at fortælle om det, de har lært i dag. Forstår de velsignelserne ved at føre en dagbog? Hvilke følelser eller indtryk har de fået? Har de yderligere spørgsmål? Vil det være nyttigt at bruge mere tid på dette emne?

Opfordring til handling

Spørg de unge, hvad de føler sig inspireret til at gøre på grund af det, de har lært i dag. Tilskynd dem til at handle ifølge disse følelser. Overvej, hvordan du kan følge op på dem.