Bibliotek
Hvorfor er undervisning i evangeliet vigtigt i frelsesplanen?


Hvorfor er undervisning i evangeliet vigtigt i frelsesplanen?

For at opnå frelsesplanens formål er det nødvendigt, at vor himmelske Faders børn lærer om evangeliet. Af denne årsag har Gud brug for, at vi alle underviser vores familie i evangeliet, såvel som andre medlemmer af Kirken og dem, der ikke har modtaget evangeliet.

Billede

Forbered dig åndeligt

Hvordan er du blevet påvirket af en lærer, der underviste i evangeliet? Hvordan påvirker du dem, som du underviser?

Hvem underviser ellers de unge i din klasse? Hvordan har disse lærere påvirket de unges tilværelse?

Hvornår har de unge haft mulighed for at undervise? Hvordan har de hjulpet andre?

Studér bønsomt disse skriftsteder og hjælpekilder. Hvad føler du dig tilskyndet til at fortælle de unge om?

Luk 2:46–52 (I en ung alder underviste Frelseren andre i evangeliets sandheder)

2 Ne 2:8 (Det er af stor vigtighed at gøre dette kendt)

L&P 43:8; 88:77-80 (Herren befaler os at undervise hinanden)

Undervisning, den største kaldelse, 2000, s. 3-4

Video:

Undervisning på Frelserens måde

Frelseren forberedte sig til at undervise andre i evangeliet. Han brugte tid for sig selv på bøn og faste. I stille stunder søgte han sin himmelske Faders vejledning. Hvordan kan du forberede dig åndeligt til at undervise de unge?

Billede

Video:

Se mere

Skab sammenhænge

Hjælp i de første få minutter i hver klasse de unge til at skabe sammenhæng mellem det, de lærer i forskellige situationer (som for eksempel personligt studium, seminar, andre klasser i Kirken eller oplevelser med deres venner). Hvordan kan du hjælpe dem til at se betydningen af evangeliet i deres hverdag? Forslagene herunder kan eventuelt hjælpe dig:

  • Følg op på det, de unge lærte i Søndagsskolen i sidste uge. Hvordan fortsatte de deres læring i løbet af ugen?

  • Bed de unge om at drøfte oplevelser, hvor en person har undervist dem i noget på en konstruktiv måde. Du kan også fortælle om en af dine egne oplevelser.

  • Bed de unge om at gengive en situation, hvor de underviste i evangeliet (for eksempel derhjemme, til en ven eller i kirken). Hvorfor er undervisning vigtig i Guds plan for sine børn?

Lær sammen

Alle forslagene herunder vil hjælpe de unge til at forstå betydningen af at undervise i evangeliet i vor himmelske Faders plan. Følg Åndens inspiration, og vælg et eller flere af de forslag, der vil virke bedst i din klasse:

  • Vis et billede af Frelseren, der underviser i templet (se hæftet Evangelisk kunst, nr. 34), og bed de unge om at læse Luk 2:46-52. Hvordan havde Frelseren det allerede som dreng omkring betydningen af undervisning? Hvad lærer denne historie os om betydningen af undervisning i vor himmelske Faders plan? Bed de unge om at tænke over og lave en liste over alle de undervisningsmuligheder, de har på nuværende tidspunkt (lad dem inkludere uformelle situationer, såsom samtaler med venner). Bed de unge om at vælge et punkt fra listen og overveje dette spørgsmål: »Hvordan kan jeg hjælpe med at opfylde vor himmelske Faders plan ved at benytte mig af denne undervisningsmulighed?« Bed dem om at fortælle om deres tanker.

  • Vis videoen, og bed de unge om at tænke på de dygtige lærere i evangeliet, som de har haft, herunder forældre og andre familiemedlemmer. Del dem op i par og bed dem om at fortælle hinanden om de lærere, de tænkte på. Hvad gjorde disse lærere gode? Hvordan har disse lærere hjulpet til at opfylde vor himmelske Faders plan? Hvad kan de unge gøre for at følge deres eksempel?

  • Bed de unge om at læse s. 3 og 4 i Undervisning, den største kaldelse og finde en udtalelse, der besvarer spørgsmålet: »Hvorfor er evangelisk undervisning betydningsfuld i frelsesplanen?« Bed dem om at skrive denne udtalelse på et lille kort, og indsaml kortene. Læs, hvad der står på et af kortene, og bed den elev, der skrev dette svar, om at komme op og forklare, hvorfor han eller hun valgte den udtalelse. Bed dem om at fortælle om en oplevelse, de har haft, som illustrerer den udtalelse, de valgte.

Bed de unge om at fortælle om det, de har lært i dag. Forstår de den rolle, som evangelisk undervisning spiller i frelsesplanen? Hvilke følelser eller indtryk har de fået? Har de yderligere spørgsmål? Vil det være værd at bruge mere tid på denne læresætning?

Undervisningstip

»Du bør først og fremmest tænke på at hjælpe andre med at lære evangeliet at kende og ikke på at komme med en imponerende fremlæggelse. Dette medfører, at du må give eleverne mulighed for at undervise hinanden« (Undervisning, den største kaldelse, 2000, s. 64).

Opfordring til handling

  • Spørg de unge, hvilke indtryk de i dag har modtaget om undervisningen. Hvad kan de gøre for at handle ifølge disse tilskyndelser?

  • Bær dit vidnesbyrd om vigtigheden af undervisning.