Tilgiv

Guy de Maupassant, den franske forfatter, fortæller en historie om en bonde ved navn Hauchecorne. Mens han gik over byens torv, fik han øje på et stykke snor, som lå på brostenene. Han samlede det op og lagde det i sin lomme.

Senere på dagen blev det indberettet, at der manglede en pung. Hauchecorne blev arresteret og slæbt for borgmesteren. Han bedyrede sin uskyld, idet han fremviste det stykke snor, som han havde samlet op. Men man troede ikke på ham og lo blot ad ham.

Næste dag blev pungen fundet, og Hauchecorne blev frikendt for alle beskyldninger. Men fornærmet på grund af en falsk anklage, blev han bitter og ville ikke lade sagen dvæle. Uvillig til at tilgive og glemme, talte og tænkte han ikke på andet. Og over alt, hvor han kom frem, fortalte han om den uretfærdighed, han havde lidt. Besat af sine klager, blev han syg og døde. Mens han kæmpede mod døden, mumlede han gentagne gange: »Et stykke snor, et stykke snor« (se The Works of Guy de Maupassant , s. 34-38).

Med andre hovedpersoner og under andre omstændigheder kunne denne historie gentages mange gange i vor egen tid. Hvor er det dog svært for os at tilgive dem, som har såret os.

Mine brødre og søstre, lad os forbinde de sår, som er forvoldt af planer »om hævn« over dem, der har såret os. Vi har alle en lille smule af denne hævngerrige ånd i os. Heldigvis har vi alle evnen til at hæve os over den. Jeg bønfalder jer om at bede Herren om styrke til at tilgive. Det vil måske ikke blive let, og det sker måske ikke hurtigt. Men hvis I stræber efter det, vil I opleve en fred i hjertet. Det er Kristi fred, han, som sagde: »Salige er de, som stifter fred, thi de skal kaldes Guds børn« (Matt 5:9).

Fra »Af jer forlanges det, at I tilgiver«, Stjernen, november 1991, s. 2-7.