PRÆSTEDØMMETS NØGLER

For at kunne tjene godt som bærer af det hellige præstedømme, kræves der både forberedelse og bemyndigelse. Må jeg fortælle en personlig oplevelse? Inden jeg blev kaldet til De Tolv Apostles Kvorum, virkede jeg som læge og kirurg. Jeg havde taget to lægeuddannelser. Jeg var blevet anerkendt af to særlige nævn. Den lange forberedelse havde krævet mange år, og dog bemyndigede selve uddannelsen mig ikke til at betjene offentligheden. Hvorfor? Jeg skulle først have retten til selvstændig virksomhed.

Det kunne kun gives mig af sundhedsstyrelsen og bestyrelsen på det hospital, som jeg ønskede at arbejde for. Da de rette embedsfolk havde tilstået mig en licens og bemyndigelse, kunne jeg tage mig af patienter, som havde brug for kirurgiske indgreb for at lindre deres lidelser. Da de lægelige embedsfolk havde udøvet deres nøgler, kunne jeg yde den tjeneste, som jeg var uddannet til.

Til gengæld stod jeg til ansvar over for dem, som skænkede mig disse privilegier. Jeg skulle leve op til de juridiske og etiske forventninger og aldrig misbruge den myndighed, man havde betroet mig.

Nøjagtig ligesom de afgørende skridt, forberedelse og bemyndigelse, har med medicin (og andre professioner) at gøre, har de også meget med tjeneste i præstedømmet at gøre. De, der bærer præstedømmet – det aronske og det melkisedekske – har myndighed til at udføre præstedømmetjeneste. Som Herrens repræsentanter har de ret til at udføre evangeliets hellige ordinancer. Nøgler bemyndiger dem til udførelsen af den tjenestegerning.

Der er også forskel på præstedømmemyndighed og præstedømmemagt. Når man ordineres til et embede i præstedømmet, skænkes man myndighed. Men magten eller kraften udspringer af, at man udøver den myndighed i retfærdighed.⁷ Så skønt præstedømmebærere har myndighed, skal de berede sig på at få magten eller kraften. Det gør de ved at gøre sig selv værdige og ved at lære og efterleve præstedømmets pligter og lære.

Hvorfor betyder det noget? Hvorfor er magten til at handle i Guds navn så vigtig? Hvorfor er det vigtigt, at bærere af præstedømmet forbereder sig på at tjene med magt og kraft? Fordi præstedømmet har evig betydning. Præstedømmet er til gavn for hver eneste mand, kvinde og barn, som lever, har levet eller kommer til at leve på denne klode. De, der bærer præstedømmet skal berede sig for at kunne gøre velsignelserne ved præstedømmets magt tilgængelig for alle Guds børn. De, der besidder præstedømmenøgler må forstå, hvordan de anvender disse nøgler klogt og retfærdigt.⁸

Præstedømmets nøgler og myndighed kan spores gennem tre tidsperioder i historien: I oldtiden, under Herrens jordiske virke og i nyere tid.

Første periode: Oldtiden. Præstedømmemyndigheden var kendt i fordums dage, selv før jorden blev skabt. Profeten Joseph Smith har udtalt: »Præstedømmet er et evigt princip og eksisterede hos Gud fra al evighed og vil gøre det i al evighed.«⁹ Præsident Brigham Young (1801-1877) tilføjede, at præstedømmet »er den lov, ved hvilken verdener er, var og vil fortsætte med at være i al evighed.«¹⁰

I forudtilværelsen levede vi som Guds åndelige børn. Abraham var en af os. Han fik at vide, at han var blandt dem, der inden deres fødsel blev udvalgt til at være »fyrster« (åndelige ledere).¹¹ Skriften beretter også, at Gud Herren efter sin hellige orden forudordinerede præster, som, i overensstemmelse med hans forudviden, var beredt fra før verden blev skabt. Så vores kaldelse til at bære præstedømmet er således forudsagt, før vi blev født.¹²

Adam modtog præstedømmemyndighed, før verden blev dannet.¹³ Vi ved, at »præstedømmet blev først givet til Adam; han fik overdraget Det Første Præsidentskab og havde dets nøgler fra slægt til slægt.«¹⁴ Præstedømmet blev overdraget fra generation til generation fra Adam til Moses »i lige linie fra deres fædre.«¹⁵ Med hensyn til profeterne i Det Gamle Testamente, sagde profeten Joseph Smith, at »alle profeterne havde Det Melkisedekske Præstedømme.«¹⁶

Anden periode: Herrens jordiske virke. I løbet af sit jordiske virke overdrog Jesus præstedømmet til sine tolv apostle og åbenbarede princippet om præstedømmenøgler. Til apostlen Peter sagde Frelseren: »Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene.«¹⁷ Herren lovede også Jakob og Johannes disse nøgler.¹⁸

Knap en uge efter at have afgivet dette løfte tog Jesus Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg. Under Herrens ledelse blev præstedømmets nøgler overdraget til disse apostle af Moses og Elias.¹⁹

Mesteren mindede sine disciple om kilden til deres myndighed: »Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer.«²⁰

Ikke længe efter blev Frelseren korsfæstet. Selv inden de tidlige apostle havde fuldført deres virke, satte frafaldet ind. Det begyndte, som profeteret, da de lærdomme, som blev forkyndt af mænd, som bar præstedømmet, blev forkastet, og de hellige ordinancer blev ændret.²¹

Tredje periode: Nyere tid. Gengivelsen af præstedømmets nøgler er et af de mange mirakler ved denne, tidernes fyldes uddeling.²² Som profeten sagde: »Nøglerne må bringes fra himlen, når som helst evangeliet bliver udsendt.«²³ I 1820 viste vor himmelske Fader og hans Søn, Jesus Kristus, sig for profeten Joseph Smith. I maj 1829 overdrog Johannes Døber Det Aronske Præstedømme til Joseph Smith og Oliver Cowdery.²⁴ Derved overdrog han »nøglerne til engles betjening og til omvendelsens evangelium og til dåb ved nedsænkning til syndernes forladelse.«²⁵ Kort efter modtog profeten og hans medarbejder Det Melkisedekske Præstedømme fra Peter, Jakob og Johannes.²⁶ Joseph Smith havde nøglerne til at organisere Kirken, udsende missionærer og ordinere præstedømmeledere.

Senere fortalte Herren Joseph og Oliver om andre, som havde modtaget særlige præstedømmenøgler.²⁷ Hver af dem overdrog senere disse nøgler til Joseph og Oliver:

• Moses overdrog nøglerne til Israels indsamling og tilbageførelsen af de ti stammer;²⁸

• Elias overdrog nøglerne til den abrahamitiske pagt;²⁹

• Og Elias overdrog beseglingsnøglerne.³⁰

Joseph Smith overdrog disse gengivne nøgler til alle de apostle, som blev kaldet på hans tid.³¹ Disse nøgler er så blevet overdraget fra generation til generation indtil Kirkens nuværende ledere. I dag besidder Kirkens præsident enhver nøgle, som har været besiddet af »alle dem, som på et eller andet tidspunkt har haft en uddeling fra skabelsens begyndelse.«³²

Der indtrådte et helligt øjeblik i mit liv den 12. april 1984, da Det Første Præsidentskab og medlemmerne af De Tolv Apostles Kvorum lagde deres hænder på mit hoved. Som det var sket for andre før mig, blev alle præstedømmets nøgler overdraget. Ligesom hvert af de andre medlemmer af De Tolvs Kvorum bærer jeg alle de præstedømmenøgler, som er blevet gengivet i disse sidste dage, men nogle af disse nøgler anvendes ikke, medmindre man får direkte bemyndigelse fra seniorapostlen, eller ved dennes død. Alle vi, der er medlemmer af De Tolv Apostles Kvorum, fornemmer alvoren af dette ansvar og byrden ved dette tidløse tillidshverv. Vi ved, at de nøgler, som vi bærer, er blevet gengivet i »de sidste dage og for sidste gang.«³³

Når en håndspålæggelse finder sted for at ordinere eller indsætte nogen, har både overdrageren og modtageren af den præstedømmemyndighed forpligtelser og ansvar. Lad mig illustrere det. Lad os antage, at du ejer nøgler til noget værdifuldt – et køretøj, et hus eller et udsøgt instrument. Hvis du låner disse nøgler til en anden i den hensigt, at vedkommende skal benytte din ejendel, har du visse forpligtelser. Som udlåner har du en vis pligt for at sikre lånerens succes. Så du underviser og oplærer tilstrækkeligt til at beskytte låneren og samtidig sikre din dyrebare ejendel. Modtageren har også forpligtelser. Vedkommende skal kende de nødvendige love og adlyde dem, tage vare på din ejendel og give en tilbagemelding om, hvordan han eller hun har anvendt den.

Det samme princip gælder for præstedømmets nøgler. Tempelpræsidenter, missionspræsidenter, stavspræsidenter, distriktspræsidenter, biskopper, grenspræsidenter og kvorumspræsidenter bærer præstedømmets lederskabsnøgler. Deres nøgler styrer deres enheds magt i Kirken. For at Kirkens mission kan udføres, kalder og afløser disse ledere ikke bare folk, men de underviser dem også og holder dem ansvarlige. Så medlemmer, der modtager præstedømmeordinationer eller -kaldelser til at tjene i Kirken har lydighedsforpligtelser og ansvar.

Ethvert præstedømmekvorum har en præsident, hvad enten det er et kvorum bestående af diakoner, lærere, præster, ældster eller højpræster. Hver præsident besidder myndighedsnøgler. Kvorumsaktiviteter og tjenestemuligheder bemyndiges af præsidenten, som besidder disse nøgler. Skønt kvorumspræsidenten besidder nøgler, så gør hans rådgivere det ikke. Præsidenter i hjælpeorganisationerne besidder ingen nøgler. Rådgivere og præsidenter i hjælpeorganisationerne fungerer under en, der besidder nøglerne, og som har delegeret myndighed til dem, så de kan virke i deres kaldelse.

Når man afløses fra en kaldelse i præstedømmet, hvor man har fået overdraget nøgler, så afgives disse nøgler igen, så de af den rette myndighed kan overdrages til den nye leder. Når f.eks. en biskop afløses, bevarer han sin præstedømmeordination til biskop, men hans præstedømmenøgler til at virke som menighedens biskop overdrages til den nye biskop.

De, der modtager Det Melkisedekske Præstedømme, indgår en højtidelig ed og pagt om at »leve af hvert ord, som udgår af Guds mund.«³⁴ Når man gør det, bliver man værdig til at modtage personlig åbenbaring.

Loyalitet spiller også en afgørende rolle for, om man modtager kraft i sit præstedømme. Loyalitet mod ham, der besidder nøgler til at kalde og afløse, fremmer enighed, og enighed er af afgørende betydning for fremgang.³⁵ Det forklarede Herren, da han sagde: »… dersom I ikke er et, er I ikke mine«³⁶ og »Og Israel skal blive frelst i min egen bestemte tid. Og de skal blive ledet ved de nøgler, som jeg har givet.«³⁷

Vi har brug for påmindelser om, at præstedømmets privilegier kan tages fra os, hvis vi misbruger dem. Det er ikke svært at forstå. Den samme advarsel gælder timelig tjeneste. Hvis man kørte uansvarligt i en andens bil, ville ejeren formentlig nægte at lade en køre i den igen. Sådan er det også med præstedømmets myndighed. Hvis den misbruges, »[bedrøves] Herrens Ånd … og når den er veget bort, da er den mands præstedømme og myndighed borte.«³⁸

Hver eneste bærer af præstedømmet burde føle en inderlig taknemlighed for det privilegium. Det gør en meget ydmyg at tænke på, at hver eneste af os blev forudordineret, før verden blev grundlagt, til det ansvar, som vi nu har.³⁹

Må vi leve op til den tillid, som Frelseren har vist dem, der bærer hans hellige præstedømme og besidder dets hellige nøgler. Jeg beder til, at vi må benytte dem klogt og præcis sådan, som Herren forventer af os.