2005
Ikke råd til tiende?
Oktober 2005


Ikke råd til tiende?

Kort efter at jeg var blevet døbt, giftede jeg mig med en mand, som ikke var medlem af Kirken. Han satte sig på alle de penge, jeg tjente, og tillod mig aldrig at betale tiende.

Jeg led i ti lange, ulykkelige år, hvor jeg slet ikke gjorde nogle fremskridt. Til sidst blev jeg skilt og begyndte at forsørge mig selv og min datter. Men de penge, jeg tjente, rakte ikke til husleje, regninger, mad, tøj og andre fornødenheder. Hvis jeg havde penge nok til en ting, var der andet, jeg ikke havde råd til.

En dag begyndte jeg alligevel at betale tiende. Som altid lagde jeg mit budget. Og jeg opdagede, at jeg havde penge nok til det hele, selv om jeg stadig havde den samme løn. Til at begynde med kunne jeg slet ikke tro det. Så læste jeg det skriftsted i Bibelen, hvor Herren siger: »Sæt mig på en prøve, om ikke jeg åbner himlens vinduer for jer og udøser velsignelse uden mål over jer« (Mal 3:10). Jeg knælede ned og græd af taknemlighed til Herren. Han har aldrig svigtet mig.

Ana Cristina Merino Rivas er medlem af North Park 2. Menighed i North Park Stav i Provo i Utah.