Er du mormon?

Under mit andet studieår på college arbejdede jeg som studentermedhjælp i universitetsbiblioteket. En dag i december fik jeg til opgave at arbejde sammen med en anden studentermedhjælp. Jeg havde aldrig truffet ham før, så mens vi arbejdede, forsøgte jeg at få gang i en samtale. Vi talte om studierne, arbejde og familie.

Senere den eftermiddag begyndte han at synge sange, som omtalte Gud. Jeg spurgte ham, hvilken tro han tilhørte. Jeg håbede, at han ville spørge mig om det samme, så jeg kunne fortælle ham om Kirken, og det gjorde han da også. Jeg var meget begejstret, for det var en stor mulighed for at missionere lidt. Smilende fortalte jeg ham, at jeg var medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Han så forbløffet ud, og i en ikke særlig behagelig tone sagde han: »Mormonerne? Er du mormon? De tror jo ikke på Jesus Kristus.«

De ord var barske at høre. Jeg havde bestemt ikke ventet at høre ham sige, at jeg ikke troede på Jesus Kristus. Jeg havde hørt andre fortælle om den slags oplevelser, og nu var det altså sket for mig. Hvad skulle jeg sige? Hvad kunne jeg svar på sådan en anklage? Det eneste, der faldt mig ind, var: »Men det er jo Jesu Kristi Kirke!«

Jeg vidste, at jeg i tankerne måtte gentage Unge Pigers valgsprog – »Stå for sandhed og ret« – og omsætte det til handling. Men hvordan?

Jeg begyndte at fortælle studentermedhjælpen, at vores kirke er Jesu Kristi Kirke, at vi tror på, at han er vores Frelser, og at jeg forstod den kærlighed, som han nærer til Guds børn. Af hjertets inderste udtrykte jeg, at jeg troede på Jesus Kristus, at jeg var medlem af hans kirke, og at jeg havde lært at elske ham og følge hans eksempel.

Min kollega havde ikke lyst til at høre mere. Han svarede vredt på det, jeg sagde, selv om jeg prøvede at forklare min tro. Han talte også om Mormons Bog på samme måde, som han havde talt om Kirken. Jeg kunne mærke, at han ikke ville høre på mig. Jeg havde heller ikke lyst til at høre på ham, fordi han kun ville diskutere med mig. Jeg vidste, at jeg ikke skulle blive ved med at forklare mig, så jeg bar mit vidnesbyrd. Jeg fortalte ham, at jeg vidste , at alt det, jeg havde sagt, var sandt. Jeg kunne fornemme det i mit hjerte.

Da jeg forlod biblioteket, tænkte jeg over, hvordan nogen dog kunne omtale Kirken på den måde. Jeg tænkte på, hvad jeg havde følt, mens jeg bar vidnesbyrd for ham, og jeg spekulerede på, om jeg skulle have ladet ham sige alt det, han sagde. Jeg fyldtes af vrede og frygt og tænkte på alt det, jeg kunne have sagt. Jeg var frustreret og tvivlede på min egen åndelighed, fordi han ikke havde ændret sindelag. Havde jeg fejlet?

På vej hjem bad jeg. Jeg ville gerne af med de negative tanker.| Jeg ville være sikker på det, som jeg havde lært hele mit liv, og jeg ville føle, at vor himmelske Fader var tilfreds med mig for det, jeg havde gjort. Bøn var det bedste redskab, jeg havde. Bøn og Helligånden havde hjulpet mig med at vide, hvad jeg skulle sige til min kollega, og de hjalp mig også med at føle, at min himmelske Fader var tilfreds med mig.

Denne oplevelse hjalp mig til med større sikkerhed at vide, at dette er Jesu Kristi sande kirke, og at hans kirke, ligesom han selv, bliver forfulgt. Jeg erfarede betydningen af at have et stærkt vidnesbyrd om Jesu Kristi evangelium og hans kirke.

Jeg mener, at ethvert ungt medlem af Kirken burde søge at opnå et stærkt vidnesbyrd, så vedkommende kan vidne for andre, uanset om det så lykkes at få andre til at skifte sindelag eller ej. Når vi bærer vidnesbyrd, styrkes vores eget vidnesbyrd, og vi kan i det mindste så et frø i andres hjerte. Selv om de ikke straks viser interesse, kan de dog få mere at vide om, hvad vi tror på.

Ana Lee Graniela López er medlem af Cabo Rojo 2. Menighed i Mayaguez Stav i Puerto Rico.

EKSTRA! EKSTRA!

Hvis du vil vide mere om dette emne, kan du læse følgende artikler på engelsk i Gospel Library på www.lds.org: Richard C. Edgley, »A Disciple, a Friend« ( Ensign , maj 1998); Stephen E. Robinson, »Are Mormons Christians?« ( New Era , maj 1998); og Robert E. Wells, »We Are Christians Because …« ( Ensign, jan. 1984).

HVAD SKAL JEG SVARE?

Husk på, at Herren har sagt: »Søg ikke at forkynde mit ord, men søg først at få mit ord, så skal din tunge blive løst, og dersom du ønsker det, skal du få min Ånd og mit ord, ja, Guds kraft til at overbevise menneskene« (L&P 11:21).

Når du har studeret og gjort dig bekendt med Kirkens grundlæggende lærdomme angående Frelseren, er her nogle forslag til, hvordan du kan fortælle andre, at du tilhører en kristen kirke.

• Fortæl, at Kirkens fulde navn er Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Andre navne er blot øgenavne.

• Fortæl dem, at Kirkens medlemmer tror på Bibelen og vis dem skriftsteder fra Mormons Bog, som vidner om Jesus Kristus.

• Fortæl dem om evangeliets gengivelse – at Joseph Smith var en stor profet, og at han genoprettede Kirken på jorden.

• Hvis du har mulighed for det, kan du tage dem med hen på et lokalt besøgscenter. Lad dem se billederne og statuerne af Frelseren, og lad dem tale med missionærerne.

• Invitér dem med i kirke sammen med dig, så de selv kan se, at Kirkens medlemmer tror på Frelseren.

• Henvis dem til »Teologi«-linket under »Ofte stillede spørgsmål« på www.mormon.org (vælg »dansk«), så de kan læse en forklaring på Kirkens grundlæggende lærdomme.

• Hvis de ikke er modtagelige over for det, du har at sige, så lad være med at skændes med dem. Bær dit vidnesbyrd om Frelseren og fortæl dem om det, som du ved er sandt.

• Føl dig ikke afvist, fordi folk ikke tror på dit vidnesbyrd. Husk på, at det du ved, trods alt er sandt, og at dette er Guds sande kirke. Lad din levevis vidne om, at du er kristen.

HVAD ER EN KRISTEN?

»Nogle mennesker tror fejlagtigt, at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og dens medlemmer ikke er kristne. Vi har svært ved at fatte, hvordan nogen kan acceptere og udsprede en tanke, der ligger så langt fra sandheden …

Én ordbog definerer en kristen, som ›en, der bekender sin tro på Jesus som Kristus eller følger den religion, som bygger på Jesu liv og læresætninger‹ og ›en, der lever i overensstemmelse med Jesu lærdomme‹. Der er således to træk, som kendetegner kristne: (1) de bekender deres tro på en frelser og (2) de handler i harmoni med Frelserens lærdomme. Trofaste medlemmer af Kirken, kaldet hellige eller sidste dages hellige, falder helt klart ind under begge kategorier. Ved tro og gerning viser vi, at ›Jesus Kristus selv [er] hovedhjørnestenen‹ (Ef 2:20) i vores tro.«

Ældste Joseph B. Wirthlin fra De Tolv Apostles Kvorum, »Kristne i tro og gerning«, Stjernen , januar 1997, s. 67.

HVORFOR BENYTTER VI IKKE KORS?

Præsident Gordon B. Hinckley blev engang af en præst spurgt, hvorfor sidste dages hellige ikke bærer kors eller udsmykker deres bygninger med dem.

Præsident Hinckley svarede ham: »Jeg ønsker ikke at såre nogle af mine kristne kolleger, som benytter korset på deres katedralers spir og deres kirkers altre, som bærer det på deres præsteklædning og trykker det på deres bøger og anden litteratur. Men for os er korset symbol på den døende Kristus, mens vores budskab forkynder den levende Kristus.«

Præsten spurgte så: »Hvis I ikke benytter korset, hvad er da symbolet på jeres religion?«

»Jeg svarede, at vores folks levevis måtte være det mest relevante udtryk for vores tro.«

Præsident Gordon B. Hinckley, »Symbolet på vores tro«, Liahona , april 2005, s. 2.