Stor skal jeres glæde være

Afsnit 18 i Lære og Pagter fortæller os, at Herren elsker sine børn og ønsker, at vi skal udføre arbejde for deres frelse. Hver gang jeg læser det afsnit, vælder mange oplevelser med reaktivering og fastholdelse af medlemmer op i mit sind – oplevelser, som minder mig om, at Herren leder dette værk, hvis vi udviser tro på ham og yder den nødvendige indsats.

En af disse oplevelser tog sin begyndelse for nogle år siden, da jeg fik til opgave at være hjemmelærer for en ung mand, som var opvokset i en trofast sidste dages hellig familie. Da han flyttede hjemmefra for at læse videre, valgte han sig en anden vej. Måned efter måned besøgte min hjemmelærerkammerat og jeg ham, men uden større succes. Det virkede, som om han end ikke hørte det, vi sagde til ham. Men da uvejret brød løs, og han blev forvirret, fordi han ikke vidste, hvordan han skulle løse sine problemer, var det hjemmelærerne, han henvendte sig til.

Dengang var jeg hans stavspræsident. Han fortalte mig, at han var kommet i tanker om noget, som hans mor havde lært ham: »Herren hører vore bønner, når vi oprigtigt søger ham.« Da han betroede mig, at han igen var begyndt at bede og læse i skrifterne, så jeg til min glæde, at Herren havde rørt ham.

Jeg besluttede at holde lidt bedre øje med ham, så jeg bad om at få ham som min hjemmelærerkammerat. Hver måned besøgte han og jeg fire familier, og hver måned forberedte jeg fire forskellige budskaber i et forsøg på at styrke min ven og hjælpe ham tilbage til aktivitet i evangeliet. Med tiden traf han den beslutning at omvende sig, trofast at overvære sine møder og oprigtigt tage del i nadveren. Herrens offer påvirkede hans liv.

I et halvt år besøgte vi en far, der var den eneste i sin familie, som var medlem af Kirken. Trods vores indsats, og skønt vi altid blev godt modtaget, lykkedes det os ikke at reaktivere ham eller døbe hans hustru og deres tre børn. Vi blev så inspireret til at involvere børnene ved at hente dem om søndagen og tage dem med i kirke. Det blev min kammerats særlige ansvar.

Vores indsats begyndte at bære frugt. Børnene nød at være i kirke og blev snart døbt. Hele menigheden arbejdede på at involvere forældrene, men det var nødvendigt, at Herrens Ånd rørte dem.

Engang begyndte min kammerat, der ellers ikke havde sagt noget under vore månedlige besøg, at bære sit vidnesbyrd på en meget gribende måde. Han havde oplevet mange vanskeligheder i sit liv, og nu fortalte han, hvor vidunderligt det var at være i Herrens favn. Hans vidnesbyrd var så oprigtigt og stærkt, og Ånden var så stærk, at vi alle blev dybt rørt. Samme uge besluttede hustruen at lytte til missionærerne, og hun blev senere døbt. Manden blev aktiv igen.

I dag er hele familien aktiv og integreret i menigheden, og de er blevet beseglet i Herrens tempel. Min kammerat har fortsat sin hurtige udvikling i evangeliet. Han giftede sig i templet med en dejlig, ung kvinde, og de har nu to børn. De er lykkelige og bidrager med værdifuld tjeneste i vores menighed og i Kirken.

Seks mennesker blev omvendt til evangeliet på grund af den oplevelse. Et kollektivt mirakel! Jeg følte den glæde, som beskrives i skriften:

«Og hvor stor er ikke hans glæde over den sjæl, der omvender sig!

Derfor er I kaldet til at råbe omvendelse for dette folk.

Og om det skulle ske, at I måtte arbejde hele jeres liv med at råbe omvendelse til dette folk og kun førte én sjæl til mig, hvor stor skal da ikke jeres glæde være med ham i min Faders rige!

Og dersom jeres glæde kan være så stor over en eneste sjæl, som I har ført til mig i min Faders rige, hvor meget større glæde ville I da ikke have, om I kan føre mange sjæle til mig!« (L&P 18:13-16).

Den oplevelse lærte mig tre vigtige principper:

1. Herren leder dette værk. Han beredte vejen. Han er interesseret i og direkte engageret i vores missionering.

2. Hjemmelærernes og besøgslærerindernes besøg skal være regelmæssige og velforberedte. Vi skal medbringe Herrens Ånd til de hjem, vi besøger. Vi skal vinde familiernes tillid.

3. Det er vigtigt, at vi involverer andre mennesker i reaktiverings- og omvendelsesprocessen. Ledere i menigheden kan koordinere indsatsen sammen med menighedsrådet og præstedømmets udøvende komité, så vi får hjælp til at udføre vore missionsmål.

Jeg bærer vidnesbyrd om, at Gud er vor Fader. Han elsker os og ønsker, at vi skal udføre vores missionering og reaktivering på hans facon. Derved bliver vi stærke redskaber i hans hånd til frelse for hans elskede børn.