I evighed omsluttet af hans kærlighed

Da jeg modtog denne kaldelse, bad jeg indtrængende min himmelske Fader om at lade mig vide, hvad søstrene i Kirken havde brug for. Jeg modtog et stærkt vidnesbyrd om, at vi, hans døtre, har brug for at vide, at han elsker os. Vi har brug for at vide, at han ser det gode i os. At føle hans kærlighed opmuntrer os til at gå fremad, forsikrer os om, at vi tilhører ham, og bekræfter for os, at han værdsætter os, selv når vi snubler og oplever midlertidige modgang.

Jeg fik dette budskab bekræftet, da jeg bar mit vidnesbyrd ved mødet søndag eftermiddag under aprilkonferencen 2002. Den morgen fik jeg at vide, at ældste David B. Haight måske ikke ville være i stand til at deltage i konferencen. Hvis det skete, ville jeg få fem minutter til at bære mit vidnesbyrd. Jeg bad ekstra indtrængende for ældste Haight den dag! Søndag morgen så jeg ham komme ind i konferencecentret, og jeg begyndte at slappe af – lige indtil det øjeblik, hvor han gik igen, mens forsamlingen sang. Da jeg stod på talerstolen den eftermiddag, var teleprompteren tom! Men budskabet, som blev ved med at komme til mit sind og hjerte, var, at kvinder har brug for dagligt at mærke Herrens kærlighed i deres liv. Det var det budskab, som jeg vidste, at jeg behøvede at overbringe den dag, og det er fortsat vores budskab.

Jeg føler mig ydmyg over jeres betænksomme og personlige reaktioner på denne opfordring. Tak, fordi I fortalte mig, hvordan dette budskab har velsignet jeres tilværelse. Jeres ord har bekræftet, at hver eneste af os er berettiget til – og har brug for – dagligt at mærke Herrens kærlighed i vores tilværelse.

Vor himmelske Fader elskede os, før vi kom til denne jord. Jeg ved, at han elsker os søstre, ligesom hans Søn, Jesus Kristus, gør. Den kærlighed vil aldrig ændre sig – den er konstant. Man kan sætte sin lid til den. Man kan stole på den.

Ligesom Hjælpeforeningens motto minder os om, at »kærligheden ophører aldrig,« må vi tro på, at Kristi kærlighed til os aldrig ophører. Alt, hvad vi gør i Hjælpeforeningen, bør afspejle vor Frelsers kærlighed og vor himmelske Faders kærlighed. Denne store kærlighed skal være kilden til vores motivation til at tjene andre. Det skal være både vores udgangspunkt og vores mål!

Jeg kender en ung mor med fem børn, som ringede til en ældre søster, hendes højt skattede forbillede, og spurgte: »Kan vi tage på vandretur?« Hendes ven vidste, at det betød, at hun havde brug for at tale. Halvvejs gennem en 13 km lang natursti sagde den unge mor endelig: »Jeg kan bare ikke tro, at min himmelske Fader elsker mig; jeg har begået massevis af fejl i mit liv. Jeg føler ikke, at jeg er værdig til hans kærlighed; hvordan kan han på nogen måde elske mig?« Søstre, dette var en kvinde, som havde indgået tempelpagter, og som var aktiv i Kirken. Og alligevel følte hun sig ikke værdig til hans kærlighed. Den ældre søster svarede hurtigt: »Selvfølgelig elsker han dig. Du er hans datter.«

Afviser vi ofte Herrens kærlighed, som han udøser over os i meget større overflod, end vi er villige til at modtage? Tror vi, at vi skal være fuldkomne for at fortjene hans kærlighed? Når vi tillader os selv føle os »i evighed omsluttet af hans kærligheds arme,«¹ føler vi os trygge, og vi indser, at vi ikke her og nu behøver at være fuldkomne. Vi må erkende, at fuldkommenhed er en proces. Dette er et evangelium med evig udvikling, og vi må huske at værdsætte rejsen. Evig betyder »uden begyndelse eller slutning,« så vi kan være omsluttet af hans kærlighed hver dag. Husk, at den er konstant – selv når vi ikke genkender den. Jeg elsker Nefis beskrivelse af denne store gave: »Guds kærlighed … spreder sig vidt omkring i menneskenes børns hjerte; derfor er den yderst ønskværdig, mere end alt andet … og det, der glæder sjælen mest.«² Jeg bærer vidnesbyrd om, at dette er sandt.

Jeg ved, at der måske findes nogle, som har svært ved at forestille sig, hvordan hans kærlighed føles. Tænk på en mor med sit nyfødte barn. Varmen, trygheden, omsorgen og freden ved en mors omfavnelse kan hjælpe os til at forstå, hvordan det føles at være omsluttet af hans kærligheds arme. En ung hjælpeforeningssøster skrev: »Kun på grund af min mors kærlighed kommer jeg tæt på at forstå storheden og styrken i Frelserens kærlighed.«

Mødre, kan I se, hvor vigtige I er, når I underviser jeres børn i denne sandhed? Når I omslutter jeres børn med jeres kærlighed, vil de opfange glimt af hans kærlighed. Præsident Hinckley anmoder os indtrængende om at »elske Herren, vores Gud, og elske hans Søn og altid være taknem- lig for deres kærlighed til os. Når som helst al anden kærlighed blegner, vil Guds evige, altoverskyggende kærlighed til os stadig stråle klart, og det samme vil hans Søns kærlighed, han, der gav sit liv«³ for os.

En mor, som kender sit forhold til Gud, hjælper sine børn til at kende ham og være omsluttet af hans kærlighed. Jeg blev rørt over de bemærkninger, som en datter kom med ved sin 100 år gamle mors begravelse: »Da jeg var teenager og prøvede at vælge fag til mit skoleskema, kom jeg ud i køkkenet, hvor min mor stod og strøg. Jeg præsenterede mulige valg i mine studier … Hun lyttede til dem alle. Vi talte om mulighederne … og så sagde hun: ›Ok, Cathy, har du bedt om det?‹ Det var lidt flovt, og jeg tøvede og tilfø-jede så: ›Behøver man at bede om alting?‹ Hun svarede bare: ›Jeg gør.‹«⁴

Denne mor lyttede. Hun fortalte om sin tro på Herren, hun viste et eksempel, og hun fortalte sine forventninger til sin datter om altid at gå til Herren. Når vi går til Herren, føler vi hans kærlighed omslutte os. Mødre, undervis jeres børn i altid at inddrage Herren i deres liv og hjælp dem til at genkende hans kærlige indflydelse.

Min mor og jeg modtog vores patriarkalske velsignelse sammen. Jeg var 20 år, og min mor var 49. Jeg vil aldrig glemme den dag – hvordan patriarken lagde sine hænder på min mors hoved og fortalte hende, hvor ofte hendes liv var blevet skånet under tilfælde af gigtfeber, hjertesygdom og mange andre sygdomme. Han fortalte om hendes liv og opremsede de gange, hvor hun havde velsignet andre. Han fortalte hende om alt det, som Herren havde i vente til hende og tilbød vejledning til det, hun skulle gøre. Jeg kendte til min mors liv; og jeg lyttede, mens denne patriark, som ikke kendte hende, beskrev hendes liv. Denne oplevelse var et vidnesbyrd for mig om, at Gud lever, at han elsker os, og at han kender hver enkelt af os. Jeg følte Herrens kærlighed til min mor – og til mig – på denne uforglemmelige dag.

Det største bevis på vor Frelsers kærlighed til os er hans forsoning. Hans kærlighed flyder over med nåde, tålmodighed, langmodighed, barmhjertighed og tilgivelse.

Som bedstemødre har vi nu et helligt ansvar for at omslutte vore børnebørn med kærlighed. Da en treårig pige var rapmundet, belærte hendes bedstemor hende: »Tal ikke sådan til din bedstemor, fordi vi skal være venner i millioner og atter millioner af år.« Er der noget bedre end at være bedstemor? Husk på, søstre, at kærlighed og pagter binder os sammen som evige familier.

Herrens kærlighed bliver ofte udøvet gennem andre, når de følger Åndens tilskyndelser. Hører og følger vi disse tilskyndelser?

På grund af økonomiske kvaler måtte en søster flytte fra sit elskede hjem og menighed efter at havde boet der i toogtyve år. Det var pinefuldt. Den første søndag i den nye menighed sagde hun: »Jeg følte mig meget ensom, selvom jeg kendte nogle få. Jeg var en af de første i Hjælpeforeningen den morgen. Jeg sad der og så søstrene komme ind og sætte sig ned. De så alle ud, som om de havde brug for deres egen række, ikke bare deres egen plads. De sad ikke ved siden af hinanden, og de sad heller ikke ved siden af mig. Jeg følte mig som en øde ø.« Søstre, hvorfor gør vi det imod hinanden?! Søsteren fortsatte: »Så kom Lisa ind. Hendes ansigt lyste op, da hun så mig, og hun styrede over mod mig, satte sig ved siden af mig, lagde sin arm rundt om mig og gav mig et stort knus. Det er forbløffende, hvor meget en lille gestus som den kan betyde. Hendes varme – og jeg vil tilføje hendes kærlighed – skyllede min ensomhed bort.«

Jeg frygter sommetider, at vi kun ser Herrens kærlighed i de store begivenheder i vores liv; vi skal også se hans kærlighed i det små. Undervurder ikke jeres evne til at udvise hans kærlighed gennem en enkel og ægte gestus, såsom at sætte jer ved siden af en anden søster og få hende til at føle sig velkommen.

Føler I Herrens kærlighed i jeres tilværelse? Hvordan jeg føler hans kærlighed, kan være forskellig fra, hvordan I oplever den. Nøglen er at komme til at forstå, hvordan I føler den kærlighed. Og når I først har følt den, vær så villig til at vise den samme kærlighed til andre.

Som præsidentskab besøgte vi den hærgede kyst langs Den Mexicanske Golf efter orkanen Katrina. En aften under et foredrag stod jeg på talerstolen og fik en tilkendegivelse om, at hver eneste tilstedeværende søster havde brug for én, som helt bogstaveligt rakte ud og styrkede hende. Efter mødet stod søster Hughes, søster Pingree og jeg ved hver vores dør og omfavnede hver eneste søster, som gik ud. Vi ønskede blot at udtrykke vores kærlighed til dem. Og til hver af disse søstre, som lytter med i aften – vi forlod jeres kirke og følte os fornyet på grund af Guds kærlighed, som I viste os. Tak, fordi I tager jer af hinanden – og af os tre!

I mine morgenbønner beder jeg min himmelske Fader om at fylde mig med sin kærlighed hver dag, så jeg kan udføre hans arbejde med større hjerte. Jeg ved, at jeg er blevet velsignet takket være denne daglige bøn. Som Hjælpeforeningssøstre må vi stræbe efter at udvise Kristi kærlighed, han, som altid søgte at behage sin Fader ved at gøre hans vilje. Søstre, vi må foretage enhver bestræbelse på at følge hans storslåede eksempel – at udvise en sådan kærlighed gennem vore tanker, vores tale og vore handlinger – i alt det vi gør og er. Vi må ikke tillade at stolthed eller forfængelighed, egoisme eller personlige dagsordener hindrer os i at række ud til andre i kærlighed. Vi skal ganske enkelt og grundigt først tillade os selv at være omsluttet af Guds kærlighed. Det gør vi bedst ved at omfavne Frelserens evige forsoning. Så kan vi udvide den cirkel til at omfatte vores familie og alle andre. Sådan en cirkel er sandelig himlen.

Gud velsigne jer, mine kære søstre, så I dagligt mærker hans kærlighed, når I holder jeres pagter, udviser næ-stekærlighed og styrker familier. I Jesu Kristi navn. Amen.