Hav et evigt perspektiv!

Da vores første barnebarn blev født, skyndte hele familien sig hen på hospitalet. Det var en fantastisk oplevelse for mig at se vores ældste søn, Matthew, holde denne dyrebare nyfødte dreng. Mens vi stod og så gennem glasruden ind til børneafdelingen sammen med vores yngste søn, Chad, så vi ind i denne lille nye sjæls øjne – så ren og uskyldig, netop kommet fra himlen. Det virkede som om, at tiden stod stille, og i et kort øjeblik kunne vi se den store evige plan. I det øjeblik stod livets hellighed krystalklart, og jeg hviskede til Chad: »Forstår du, hvorfor det er så vigtigt at forblive ren og uskyldig?« Han svarede ærbødigt: »Ja, mor. Jeg forstår det.«

Det var så stærkt et øjeblik, at jeg ville ønske, at enhver ung mand og pige, enhver ung voksen, ja, os alle, kunne føle og kende til vigtigheden af at leve et værdigt og rent liv. Det er vores personlige værdighed, der skal kvalificere os til at opfylde hver vores personlige jordiske mission.

Vores personlige mission begyndte, længe før vi kom til denne jord. I forudtilværelsen blev vi »kaldet og beredt« til at leve på jorden i en tid, hvor fristelserne og udfordringerne skulle være størst. Dette skete »som følge af [vores] overordentlig store tro og gode gerninger«, og fordi vi »valgte det gode«.¹ Vi forstod vor Faders plan og vidste, at den var god. Vi ikke alene valgte den, men vi forsvarede den også. Vi vidste, at vores jordiske mission ville blive fuld af fri-stelse, udfordringer og prøvelser, men vi vidste også, at vi ville blive velsignet med evangeliets fylde, levende profeter og Helligåndens vejledning. Vi vidste og forstod, at vores fremgang på denne jord ville afhænge af vores værdighed og renhed.

Hvad vil det sige at være værdig? I Mormons Bog bad Lamonis far indtrængende: »Hvad skal jeg gøre, for at jeg kan få dette evige liv, som du har talt om?«² Derpå forpligtede kongen sig over for Herren, idet han sagde: »Så vil jeg aflægge alle mine synder for at kende dig.«³ Da Lamonis far først forstod, hvem han var samt forstod den store plan, som han var en del af, blev værdighed hans inderligste ønske.

For at blive værdige træffer vi valg, der sætter os i stand til at vende tilbage til vor himmelske Faders nærhed. Vi gør det, der sætter os i stand til at gøre krav på alle de velsignelser, han har i vente til os. Det er grunden til, at vi er her på jorden – »for at se, om [vi] vil gøre alt, hvad Herren … vil befale.«⁴ Det er gennem vores tro på Herren Jesus Kristus, at vi kan modstå fristelse.⁵ Vores tro gør os i stand til at sky det onde. Det vækker vores afsky, fordi »lys holder sig til lys« og »dyd elsker dyd.«⁶

At gøre sig uplettet af verden kræver ikke blot tro, men omvendelse og lydighed. Vi må efterleve standarderne og gøre det, der berettiger os til Helligåndens stadige ledsagelse og vejledning – for Ånden bor ikke i vanhellige templer.⁷

En ung mand, jeg kender, sagde: »Det er bare for svært. Det er ikke realistisk at efterleve standarderne i min verden. Det er bare for svært.« Fordi vi ved, at vi er Guds sønner og døtre, bør vi stræbe efter værdighed. En anden gruppe unge indførte dette valgsprog: »Jeg kan klare det, der er svært.« De forstod deres identitet, deres mission, deres kilde til vejledning, og de fik styrke, fordi de holdt deres pagter. De forstår også, at når de begår fejl, kan de forandre sig! Satan ønsker, at vi alle skal tro, at det ikke er muligt at omvende sig. Det er bestemt ikke sandt. Frelseren har lovet os tilgivelse.⁸ Hver uge, når vi værdigt deltager i nadveren, er det muligt for os at blive rene og uskyldige, når vi indgår en pagt om, »altid [at] erindre [Frelseren] og holde hans befalinger.«⁹ Jesu Kristi evangelium er enkelt – og vi har fået de redskaber, der gør stien lige og snæver. Fremgangsmåden er enkel: »For mit åg er godt, og min byrde er let.«¹⁰

For 38 år siden blev min mand og jeg viet i templet i Salt Lake City af præsident Gordon B. Hinckley. De råd og den vejledning, han gav os den dag, er blevet en vejviser i vores liv. Da vi forlod templet som mand og hustru, tog vi hen i en park nær templet og skrev i en dagbog de vise ord, han havde talt til os. Han rådede os til altid at huske vore bønner – morgen og aften – og at bede sammen som ægtepar og familie. Han rådede os til altid at betale en fuld og ærlig tiende. Han rådede os til at læse i skrifterne hver dag og til at anvende principperne i vores liv. Og han rådede os til altid at forblive værdige. Han sagde: »Lev altid sådan, at I, når I har brug for Herrens velsignelser, kan bede ham om dem og modtage dem, fordi I er værdige.« Han sagde: »Der vil være tidspunkter i jeres liv, hvor I får brug for øjeblikkelige velsignelser. Da har I brug for at stå således, at I får dem – ikke af nåde, men fordi I er værdige.« Jeg forstod ikke fuldt ud dengang, hvad det betød, men i de 38 år, der er gået, har vi bedt Herren om mange »øjeblikkelige velsignelser«. Disse »værdige vaner og retfærdige rutiner« har dagligt hjulpet os med at blive på den sti, der fører tilbage til vor himmelske Faders nærhed. Og i dag siger jeg – »Hav tak for profeten, du sendte, o Herre, på denne vor dag.«¹¹

Personlig værdighed er afgørende for at kunne træde ind i hans hellige templer og til sidst blive arvinger til »alt, hvad Faderen har.«¹² Herren har sagt: »Lad dyd uophørligt pryde dine tanker, da skal din selvtillid vokse sig stærk i Guds nærhed.«¹³ Når vi gør det, kan vi med selvtillid træde ind i Guds hellige templer med viden om, at vi er værdige til at færdes, hvor Herren selv færdes. Når vi er værdige, kan vi ikke blot være i templet, templet kan også være i os. Herrens løfte om frelse og lykke bliver vores – og vores jordiske mission bliver hans.

Sidste måned tog vores yngste søn, Chad, til templet med en smuk, værdig ung kvinde og blev viet for tid og al evighed. Da han tog hendes hånd og knælede ned ved alteret, så jeg ind i spejlene på begge sider af værelset, og havde lyst til igen at hviske – »Forstår du, hvorfor det er så vigtigt at være ren og uskyldig?« Men denne gang behøvede jeg ikke at minde ham om det, for Ånden hviskede det i stedet.

Til jer unge med en ædel førstefødselsret, se livet i et evigt perspektiv! Se jer selv i Herrens hellige templer. Se jer selv leve et værdigt og rent liv. Fremtiden afhænger af jer! Jeg bærer vidnesbyrd om, at værdighed er muligt at opnå på grund af den forløsende og bemyndigende kraft i Jesu Kristi forsoning. Det er min bøn, at der om os alle kan siges: »De skal vandre med mig i hvide klæder, for det er de værdige til.«¹⁴ I Jesu Kristi navn. Amen.