Den første generation

For adskillige dage siden talte vi om taler under et familiemåltid. Vores 13-årige datter, Clarissa, forberedte en nadvermødetale til vores gren i Moskva og var noget nervøs. Jeg forsikrede hende om, at det nok skulle gå og gav udtryk for lidt af min egen nervøsitet ved at sige, at hun i det mindste ikke skulle stå og tale foran tusinder af mennesker ved generalkonferencen. Clarissa gav mig derpå dette råd: »Det skal nok gå, far. Bare lad som om det er en stor gren.« Brødre og søstre, I er virkelig en meget stor gren.

Jeg har valgt denne formiddag at tale til dem, der er førstegenerationsmedlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. I er de første i jeres familie, der hører og modtager budskabet om, at Jesu Kristi evangelium er blevet gengivet til jorden i vore dage med levende profeter, seere og åbenbarere. I har ydmyget jer, udøvet tro og omvendt jer fra alle jeres synder og taget Jesu Kristi navn på jer gennem dåb ved nedsænkning og modtaget Helligånden.¹ Fordi I er de første i jeres familie, der har accepteret evangeliet, bliver I den første generation, en udvalgt slægt gennem hvilken forgangne, nuværende og kommende slægter kan blive velsignet.²

At være førstegenerationsmedlem af Kirken er ikke altid let. I går, hvor ingen i jeres familie før har gået. Jeres omgivelser kan være udfordrende. I har måske nogle få eller slet ingen venner eller slægtninge, der forstår og støtter jer. Sommetider kan I blive modløse og spekulere på, om det er det hele værd. Mit formål denne formiddag er at forsikre jer om, at det er det.

Førstegenerationsmedlemmer har en særlig og meget vigtig plads i Kirken og i deres familier. Vidste I, at førstegenerationsmedlemmer udgør mere end halvdelen af Kirkens medlemmer?³ Måske har den første generation ikke siden Kirkens første tid udgjort en så stor procentdel af det samlede medlemstal som i dag. Jeres tro og vidnesbyrd er en stor styrke og velsignelse for andre. Fra jer opnår vi en dybere forståelse af evangeliets principper, og vore vidnesbyrd styrkes.

I føjer stor styrke til Kirken, når I bruger jeres vidnesbyrd, talenter, evner og energi til at opbygge riget i jeres menigheder. I er fremragende eksempler på at fortælle om evangeliet, tjene på missioner, sende børn på missioner og byde nye medlemmer velkommen. I rækker i venlighed ud til personerne omkring jer, opløfter og velsigner dem ved inspireret tjeneste. En stor del af det, der sker i Kirken i dag, kunne ikke ske uden jeres indsats.

Men af større betydning er det, at I som førstegenerationsmedlem har en vigtig plads i jeres familie. I er et eksempel for jeres familie på en virkelig Jesu Kristi discipel. Uanset om de er medlemmer af Kirken eller ej, så vil de omkring jer fornemme Frelserens kærlighed gennem jer, når i efterlever evangeliet derhjemme. De ved, at I er involveret i noget godt, selv om de ikke forstår det eller har tilstrækkelig tro til at acceptere det. Vær tålmodig og venlig, bed hver dag for at finde ud af, hvordan I kan tjene dem, og Herren vil hjælpe jer og velsigne jer med at påvirke jeres familie for evigt. Ved hele tiden at være god og retskaffen, etablerer I et mønster på trofasthed og retskaffenhed. Disse mønstre vil forme jeres liv, men af større betydning er det, at de bliver et forbillede for jeres familie og jeres efterkommere.

Som den første generation er I også nøglen til at åbne for Herrens velsignelser for slægtninge, der er døde uden at høre om evangeliet og modtage de frelsende ordinancer. I har den enestående mulighed og privilegium at begynde dette værk på deres vegne. De ønsker inderligt, at I finder frem til dem, og vil hjælpe jer i jeres søgen efter deres optegnelser. Når I har fundet dem, tillader jeres værdige livsførelse, at I besøger templet og udfører de nødvendige ordinancer for dem. Disse ordinancer binder jer til jeres forfædre og medbringer stor åndelig kraft i jeres tilværelse.

Fordi I er førstegenerationsmed-lemmer, er hvert valg I træffer vigtigt. Tilsyneladende små og ubetydelige afgørelser påvirker tidligere og kommende generationer foruden jeres egen tilværelse. Et ungt førstegenerationsmedlem, der hed Chris, blev dagen efter sin dåb tilbudt alkohol på sit arbejde. Alle hans venner var der, og de drak. Der var et betydeligt gruppepres. Ingen andre vidste, at han var blevet døbt dagen før og havde aflagt løfter til Herren. Han valgte ikke at drikke og blev dårligt behandlet. Da han senere overvejede dette, skrev han: »Det er nu fyrre år siden, jeg afgav disse dåbsløfter, og jeg kan oprigtigt sige, at jeg har … efterlevet visdomsordet … Jeg tror, at hvis jeg havde taget imod den drink, ville jeg måske aldrig have været i stand til at efterleve visdomsordet.«⁴

Men Chris holdt sine dåbsløfter. Senere mødte han et trofast medlem og blev gift. De har sammen opdraget otte børn i overensstemmelse med evangeliet. Vi er nu nået til den sjette generation, og hans trofaste efterkommere tæller nu flere hundrede. Snesevis har været på mission og har introduceret andre til evangeliet. Hans indsats inden for slægtsforskning har åbnet døren til evangeliets velsignelser for mange hundrede. En lille beslutning for et førstegenerationsmedlem har gjort en forskel for tusinder.

Kan I nu se, hvorfor den første generation er så vigtig? Kan I forstå den vigtige position, I har, og den indflydelse på fremtiden I kan have for evigt? Undervurdér aldrig, hvem I er og jeres kraft til at påvirke andre. Satan forstår, hvem I er, og vil gøre alt muligt for at lokke jer til at træffe forkerte valg. På trods af vore bedste forsøg, gør vi alle sommetider noget forkert. Heldigvis har vor himmelske Fader beredt en udvej for os, så vi kan overvinde det ved omvendelse og ved at stole på hans Søns forsoning. Bliv ikke modløs, hvis I begår en fejl. Omvendelse og en stadig fremadrettet indsats er måske de vigtigste mønstre, der skal udvikles i den første generation. Vær tålmodig og gå fremad i lydighed.

I Kirken læser og taler vi meget om pionerer i Kirkens første tid. De var førstegenerationsmedlemmer nøjagtig ligesom jer. De levede hver dag, hvor de mødte udfordringer fra familie, arbejde og tro. De levede en god, jævn tilværelse og tjente trofast i Kirken og velsignede deres familie. Når de faldt, rejste de sig op igen og gik videre. Nu ser de af os, som er deres efterkommere tilbage på deres trofasthed med ærbødighed og taknemlighed.

Deres arv kan blive jeres som førstegenerationsmedlemmer ligesom dem. Vær trofast, tjen jeres medmennesker, velsign jeres familie og træf de rette valg. I er den første generation, en udvalgt generation til at velsigne tidligere, nuværende og kommende generationer. Vi ærer jer. Tidligere og kommende generationer vil ære jer. Men det vigtigste er, at Gud vil ære jer for at være trofaste i den første gene-ration. I Jesu Kristi navn. Amen.