Han helbreder dem, der bærer tunge byrder

Frelseren har sagt: »Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile« (Matt 11:28).

Der er mange, der bærer tunge byrder. Nogle har mistet en kær, som er gået bort, eller passer én, der er handicappet. Nogle er blevet såret på grund af skilsmisse. Andre længes inderligt efter et evigt ægteskab. Nogle er fanget i vanedannende stoffers eller vaners greb, fx alkohol, tobak, narkotika eller pornografi. Andre har invaliderende fysiske eller mentale svækkelser. Nogle udfordres ved at være tiltrukket af deres eget køn. Nogle lider af frygtelige depressioner eller følelser af at være utilstrækkelige. På den ene eller anden måde er der mange, der bærer tunge byrder.

Frelseren indbyder os alle således:

»Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.

Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle.

For mit åg er godt, og min byrde er let« (Matt 11:28-30).

Skrifterne indeholder mange beretninger om Frelseren, der helbredte dem, som bar tunge byrder. Han fik de blinde til at se, de døve til at høre, de lamme, stumme eller lemlæstede helbredte han, de spedalske blev renset, og urene ånder blev jaget bort. Ofte kan vi læse, at det menneske, som blev helbredt fra disse fysiske lidelser, blev »frelst« (se Matt 14:36; 15:28; Mark 6:56; 10:52; Luk 17:19; Joh 5:9).

Jesus helbredte mange for fysiske lidelser, men han holdt sig ikke tilbage fra at helbrede dem, som søgte »frelse« fra andre lidelser. Matthæus skriver, at Jesus helbredte enhver sygdom og lidelse blandt folket (se Matt 4:23; 9:35). Store folkeskarer fulgte ham, og han »helbredte dem alle« (Matt 12:15). Disse helbredelser omfattede bestemt også dem, hvis sygdom var følelsesmæssig, mental eller åndelig. Han helbredte dem alle.

I Jesu tidlige prædiken i synagogen læste han følgende profeti fra Esajas højt: »Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige og lægedom til dem, hvis hjerte er knust, for at udråbe frigivelse for fanger og løsladelse for lænkede« (Es 61:1; se Luk 4:18). Ligesom Jesus erklærede, at han var kommet for at opfylde denne profeti, bekræftede han ligeledes udtrykkeligt, at han ville helbrede dem, som havde fysiske lidelser, og at han ville frigive de fangne, løslade de lænkede og helbrede dem, hvis hjerte er knust.

Lukasevangeliet indeholder mange eksempler på denne gerning. Der berettes om de tidspunkter, hvor »store skarer samledes for at høre ham og for at blive helbredt for deres sygdomme« (Luk 5:15). Ved andre lejligheder berettes det, at Jesus »helbredt[e] mange mennesker for sygdomme« (Luk 7:21), og at han »helbredte dem, der trængte til hjælp« (Luk 9:11). Lukasevangeliet beskriver også, hvordan en stor folkeskare fra Judæa og Jerusalem og kystlandet ved Sideon kom til sletten »for at høre ham og for at blive helbredt« (Luk 6:18).

Da Frelseren viste sig for de retfærdige i den nye verden, bød han dem at komme frem, som var lamme eller blinde eller havde andre fysiske lidelser. På samme måde indbød han dem, »som er plaget på anden måde« (3 Ne 17:7). »Bring dem herhen,« sagde han, »og jeg vil helbrede dem« (v. 7). Mormons Bog beretter om, hvordan mængden kom frem »med alle dem, der på en eller anden måde var plaget« (v. 9). Det må bestemt have omfattet mennesker med enhver form for fysiske, følelsesmæssige eller mentale lidelser, og skrifterne vidner om, at Jesus »helbredte dem hver og en« (v. 9).

Frelseren lærer os, at vi vil opleve prøvelser i verden, men at vi bør være »frimodige«, fordi han har »overvundet verden« (Joh 16:33). Hans forsoning rækker langt nok og er kraftfuld nok til ikke alene at betale prisen for synd, men også til at helbrede enhver lidelse i dette liv. Mormons Bog lærer os: »Og han skal gå omkring og lide smerter og trængsler og fristelser af enhver art; og dette for at det ord må blive opfyldt, som lyder: Han vil påtage sig sit folks smerter og sygdomme« (Alma 7:11; se også 2 Ne 9:21).

Han kender vore kvaler, og han er der for os. Ligesom den barmhjertige samaritaner i hans lignelse forbinder han vore sår og tager sig af os, når han finder os sårede i vejkanten (Luk 10:34). Brødre og søstre, den helbredende kraft i hans forsoning er for jer, for os, for alle.

Hans altomfattende helbredende kraft søges med bønsomme ord i vores salme »Mester, se uvejret truer«:

Vi kan blive helbredt ved Det Melkisedekske Præstedømmes myndighed. Jesus gav sine tolv apostle magt til at »helbrede al sygdom og lidelse« (Matt 10:1; se også Mark 3:15; Luk 9:1-2), og de begav sig af sted og »forkyndte evangeliet og helbredte overalt« (Luk 9:6; se også Mark 6:13; ApG 5:16). De Halvfjerds blev også sendt ud med magt til og befaling om at helbrede de syge (se Luk 10:9; ApG 8:6-7).

Selvom Frelseren kunne helbrede alle dem, han ønskede at helbrede, gør det samme sig ikke gældende for hans præstedømmebærere. Når dødelige udøver den myndighed er de begrænsede af hans vilje, hvis præstedømme det er. Derfor får vi at vide, at nogle af dem, som ældsterne velsigner, ikke bliver helbredt, fordi de er »bestemt til at dø« (L&P 42:48). Det samme var tilfældet, da apostlen Paulus søgte helbredelse for den »torn i kødet«, som slog ham (2 Kor 12:7), og Herren afviste at helbrede ham. Paulus skrev senere, at Herren havde forklaret: »Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.« (v. 9). Paulus svarede lydigt: »Jeg vil … hellere være stolt af min magtesløshed, for at Kristi magt kan være over mig … For når jeg er magtesløs, så er jeg stærk« (v. 9–10).

Helbredende velsignelser kommer på mange måder, og er alle tilpasset vore individuelle behov af ham, som kender os bedst og elsker os højest. Somme tider lindrer en »helbredelse« vores sygdom eller letter vore byrder. Men somme tider bliver vi »helbredt« ved at modtage styrke eller forståelse eller tålmodighed til at bære de byrder, som bliver lagt på vore skuldre.

De, som fulgte Alma, var i trældom hos onde undertrykkere. Når de bad om befrielse, fortalte Herren dem, at han ville udfri dem til sidst, men i mellemtiden ville han lette deres byrder, »så I slet ikke kan føle dem på jeres ryg, selv mens I er i trældom; og dette vil jeg gøre, for at I kan stå som vidner for mig … at jeg, Gud Herren, kommer til mit folk i deres trængsler« (Mosi 24:14). I dette tilfælde fik folket ikke borttaget deres byrder, men Herren styrkede dem, så »de kunne bære deres byrder med lethed, og de underordnede sig gladelig og med tålmodighed hele Herrens vilje« (v. 15).

Dette samme løfte og dets virkning gælder også jer mødre, som er blevet enker eller skilt, jer ugifte, som er ensomme, jer plejere, som er bebyrdede, jer, som er afhængige, ja, og for alle os, uanset hvad vores byrde er. »… kom til Kristus,« siger profeten, »og bliv fuldkommengjort i ham« (Moro 10:32).

Til tider kan vi fortvivle over, at vore byrder er for tunge. Når det virker som om et uvejr truer i vores liv, føler vi os måske forladte og råber som disciplene i stormen: »Mester, er du ligeglad med, at vi går under?« (Mark 4:38). På disse tidspunkter skal vi huske hans svar: »Hvorfor er I bange? Har I endnu ikke tro?« (v. 40).

Herren Jesu Kristi helbredende kraft – hvad enten den borttager vore byrder eller styrker os, så vi kan holde ud og leve med dem, ligesom apostlen Paulus – er tilgængelig mod alle lidelser i dette liv.

Efter jeg holdt en generalkonferencetale om pornografiens onder (se »Pornografi«, Liahona, maj 2005, s. 87-90), modtog jeg mange breve fra personer, som bar på byrderne ved denne lidelse. Nogle af disse breve var fra mænd, som havde overvundet pornografi. En mand skrev:

»Jeg har lært flere lektier gennem min erfaring med at komme ud af syndens mørke som i så høj grad behersker de menneskers liv, som den indfanger. (1) Det er et meget stort problem, som er ufattelig svært at overvinde … (2) Den vigtigste kilde til støtte og styrke i omvendelsesprocessen er Frelseren … (3) Intensivt dagligt skriftstudium, regelmæssig tempeltjeneste og alvorlig eftertænksom deltagelse i nadverordinancen er alle uundværlige dele af en sand omvendelsesproces. Jeg tror, det er fordi, alle disse aktiviteter øger og styrker vores forhold til Frelseren, vores forståelse for hans sonoffer og vores tro på hans kraft til at helbrede« (brev dateret 24. okt. 2005).

»Kom til mig,« sagde Frelseren, »så skal I finde hvile for jeres sjæle« (Matt 11:28-29). Manden, der bar tunge byrder, vendte sig til Frelseren, og det kan vi alle.

En kvinde, hvis ægteskab var truet af hendes mands afhængighed af pornografi, skrev, hvordan hun stod ved hans side i fem smertelige år, indtil, som hun skrev, »min mand gennem vor dyrebare Frelsers strålende forsoning og det, han lærte mig om tilgivelse, endelig blev fri – og det samme gjorde jeg.« Som én, der ikke selv havde brug for at blive renset fra synd, men blot søgte at få en kær udfriet fra fangenskab, skrev hun dette råd:

»Tal med Herren … Han er din bedste ven! Han kender dine kvaler, fordi han allerede har lidt dem for dig. Han er parat til at bære den byrde. Stol nok på ham til at lægge dem for hans fødder og tillad ham at bære dem for dig. Så kan du få dine kvaler erstattet med hans fred dybt i din sjæl« (brev dateret 18. apr. 2005).

En mand skrev til en generalautoritet om, hvordan forsoningens kraft havde hjulpet ham med hans problem med at være tiltrukket af sit eget køn. Han var blevet udelukket på grund af alvorlige overtrædelser, der var et brud på hans tempelpagter og hans ansvar over for sine børn. Han måtte vælge, om han ville forsøge at efterleve evangeliet eller fortsætte på en kurs, der gik imod dets lærdomme.

»Jeg vidste, at det ville blive svært,« skrev han, »men jeg var ikke klar over, hvad jeg måtte gennemgå.« I sit brev beskriver han den tomhed og ensomhed og enorme smerte, som han oplevede dybt i sin sjæl, mens han stræbte efter at vende tilbage. Han bad inderligt om tilgivelse – somme tider i flere timer ad gangen. Han blev styrket af at læse i skrifterne, gennem en kærlig biskops venskab og af præstedømmevelsignelser. Men det, der i sidste ende gjorde en forskel var Frelserens hjælp. Han forklarede:

»Det var kun gennem ham og hans forsoning … Jeg er nu overmåde taknemlig. Min smerte har til tider næsten været mere, end jeg kunne klare, og alligevel var den så lille i forhold til den, han led. Hvor der før var mørke i mit liv, er der nu kærlighed og taknemlighed.«

Han fortsætter: »Nogle påstår, at forandring er mulig, og at terapi er den eneste udvej. De er meget vidende på området og har så meget at tilbyde dem, som kæmper … men jeg spekulerer over, om de glemmer at tage vor himmelske Fader med i denne proces. Hvis der skal ske en forandring, så skal den ske i overensstemmelse med Guds vilje. Det bekymrer mig også, at mange mennesker fokuserer på grunden til homoseksualitet … Det er uden betydning at finde frem til, hvorfor jeg har denne udfordring. Jeg ved ikke, om jeg er født med det, eller om miljøet har bidraget til det. Faktum er, at jeg må kæmpe med dette i mit liv, og at det jeg gør ved det fra nu af og fremover, er det afgørende« (brev dateret 25. mar. 2006).

De personer, som har skrevet disse breve, ved, at Jesu Kristi forsoning og den helbredelse, den tilbyder, gør meget mere end at tilvejebringe muligheden for omvendelse fra synd. Forsoningen giver os også styrke til at udholde »smerter og trængsler og fri-stelser af enhver art«, fordi vor Frelser også påtog sig »sit folks smerter og sygdom« (Alma 7:11). Brødre og søstre, hvis jeres tro og bønner og præstedømmets kraft ikke helbreder jer for en lidelse, vil forsoningens kraft helt sikkert give jer styrken til at bære byrden.

»Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder,« sagde Frelseren »og jeg vil give jer hvile … for jeres sjæle« (Matt 11:28).

Når vi kæmper med livets udfordringer, er min bøn for os alle den samme som den bøn, profeten Mormon bad for sin søn Moroni: »… måtte Kristus løfte dig op, og måtte hans lidelser og død … og hans barmhjertighed og langmodighed og håbet om hans herlighed og om det evige liv bo i dit sind for evigt« (Moro 9:25).

Jeg bærer vidnesbyrd om Jesus Kristus, vor Frelser, som indbyder os alle til at komme til ham og blive fuldkommengjort i ham. Han vil forbinde vore sår og han vil helbrede dem, der bærer tunge byrder. I Jesu Kristi navn. Amen.