Forsoningen kan rense, forbedre og hellige vores liv

I Idaho Falls i Idaho er der en smuk lufthavn. Som en af de største lufthavne i området gør denne lufthavn det muligt let at komme til den øvre del af Snake River-dalen. Jeg husker, da jeg som ung mand vendte hjem fra Chile til denne selv samme lufthavn og genså min familie efter to års missionering. Lignende scener har udspillet sig tusindvis af gange i denne lufthavn, når de trofaste hellige har taget imod kaldet til at tjene. Den er en meget nyttig, uadskillelig del af byen og regionen.

I nærheden af lufthavnen ligger en anden meget nyttig og smuk del af byen – Freeman Park. Floden Snake River løber ca. 3 km langs denne park. Der er en lang sti gennem parken, som følger floden flere kilometer.

I Freeman Park er der adskillige hektars grønt græs med baseball- og softballbaner, gynger til børnene, læskure, hvor familier samles til picnic, og smukke stier med træer og buske, hvor kæresteparrene slentrer omkring. Når man fra parken ser ned langs floden, kan man se det maje-stætiske tempel i Idaho Falls – højt hævet, hvidt og rent. Lyden af Snake Rivers brusende vand, når den snor sig gennem de naturlige lavalag, gør denne park yderst tillokkende. Den er et af mine yndlingssteder til spadsereture med min elskede hustru Lynette, for at slappe af, grunde over tilværelsen og meditere. Den er meget fredfyldt og inspirerende.

Hvorfor taler jeg om den lokale lufthavn og Freeman Park i Idaho Falls? Fordi de begge er bygget på den samme slags jord – begge disse smukke og nyttige steder var engang lossepladser.

På denne bestemte slags losseplads tildækkes affaldet løbende med jord. Webster’s Dictionary definerer en losseplads som »et system til bortskaffelse af affald og skrald, hvor affaldet tildækkes af flere lag jord for at hæve lavtliggende landområder« (Merriam-Webster’s Collegiate Dictionary, 11. udg., 2003, s. 699).

En anden definition af en losseplads er »et sted, hvor affald tildækkes og området forbedres.« Definitionen af at forbedre er »at kalde tilbage fra en forkert eller fejlagtig adfærd, at redde fra en uønsket tilstand« (s. 1039).

Jeg har boet i Idaho Falls næsten hele mit liv. Jeg har bidraget med en masse affald til de lossepladser gennem mere end 50 år.

Hvad ville bystyret ikke tænke, hvis jeg en tilfældig dag dukkede op på en af landingsbanerne i lufthavnen i Idaho Falls eller midt på en af de grønne enge i Freeman Park med en gravko og begyndte at grave store huller? Når de så spurgte mig, hvad jeg var i gang med, ville jeg svare, at jeg ønskede at grave alt det gamle affald op, som jeg havde frembragt i årenes løb.

Jeg tror, at de ville fortælle mig, at det ville være umuligt at udpege lige præcis mit affald, og at det var blevet omdannet og begravet for længst. Jeg er sikker på, at de ville fortælle mig, at jeg ikke havde ret til at grave affaldet op, og at jeg ødelagde noget meget smukt og nyttigt, som de havde lavet ud af mit affald. Kort sagt tror jeg ikke, at de ville være særlig tilfredse med mig. Jeg gætter på, at de ville undre sig over, hvorfor nogen skulle have lyst til at ødelægge noget så smukt og nyttigt i et forsøg på at opgrave gammelt affald.

Er det muligt at forbedre et liv, som på grund af manglende selvkontrol er blevet så fyldt med affald, at det ser ud som om, at personen ikke kan tilgives? Eller hvad med den, som gør en ærlig indsats, men som er faldet tilbage til synden så mange gange, at han føler, at der ikke er nogen som helst mulighed for at bryde den tilsyneladende ubrydelige onde cirkel? Eller hvad med de mennesker, der har ændret deres liv, men som bare ikke kan tilgive sig selv?

Vedrørende Jesu Kristi forsoning underviste profeten Alma folket i Gideon således:

»Og han skal gå omkring og lide smerter og trængsler og fristelser af enhver art; og dette for at det ord må blive opfyldt, som lyder: Han vil påtage sig sit folks smerter og sygdomme.

Og han vil påtage sig døden, så han kan løse dødens bånd, som binder hans folk; og han vil påtage sig deres skrøbeligheder, så hans indre kan fyldes med barmhjertighed, hvad angår kødet, så han, hvad angår kødet, kan vide, hvorledes han kan bistå sit folk, hvad angår deres skrøbeligheder.

Se, Ånden ved alt; alligevel lider Guds Søn, hvad angår kødet, så han kan påtage sig sit folks synder, så han kan slette deres overtrædelser i overensstemmelse med hans magt til at udfri; og se nu, det er det vidnesbyrd, som er i mig« (Alma 7:11-13).

Nefis bror Jakob talte ligeledes om forsoningen, da han sagde: »Derfor må det nødvendigvis være en altomfattende forsoning – medmindre det var en altomfattende forsoning, kunne denne forgængelighed ikke iføre sig uforgængelighed. Derfor måtte den første straffedom, som kom over mennesket, nødvendigvis være blevet stående med uendelig varighed. Og hvis det var så, måtte dette kød have lagt sig for at rådne og for at hensmuldre i dets moder jord for aldrig mere at opstå« (2 Ne 9:7).

Jesu Kristi forsoning er tilgængelig for os alle. Hans forsoning er uendelig. Den gælder for enhver, også jer. Den kan rense, forbedre og hellige – også jer. Det er, hvad uendelig betyder – fuldstændig, fuldendt, hel og evig. Præsident Boyd K. Packer har sagt: »… der er ingen vane, intet misbrug, intet oprør, ingen overtrædelse, intet frafald og ingen krænkelse, som er undtaget fra løftet om fuldkommen tilgivelse. Det er løftet i Kristi forsoning« (»Tilgivelsens herlige morgen«, Liahona, jan. 1996, s. 19).

Ligesom lossepladsen kræver hengivent arbejde og opmærksomhed, møjsommelig påfyldning af lag på lag for at forbedre det lavtliggende område, så kræver vores liv også den samme årvågenhed, idet vi vedvarende påfylder lag på lag af omvendelsens helbredende gave.

Ligesom borgmestrene i Idaho Falls ikke ville synes om, at en person prøvede at grave sit gamle affald op, så oplever vor Fader i himlen og hans Søn Jesus Kristus sorg, når vi vælger at dvæle i synden, når omvendelsens gave, som er blevet muliggjort gennem forsoningen, kan rense, forbedre og hellige vores liv.

Når vi i taknemlighed tager imod og anvender denne værdifulde gave, kan vi nyde skønheden og nytten af vores liv, som Gud har forbedret gennem sin uendelige kærlighed og ved hans Søns og vores bror Jesu Kristi forsoning.

Jeg vidner om, at Jesus er Kristus, den levende Guds Søn, at hans forsoning er virkelig, og at gennem tilgivelsens mirakel kan han gøre os rene igen – også jer. I Jesu Kristi navn. Amen.