Frelsesplanen

Mens jeg overværede et nadvermøde i sommermånederne, var jeg så heldig at høre fra tre studerende, som var hjemme i deres sommerferie. Især én af de studerendes taler interesserede mig.

Hun havde i sommerferien arbejdet på en restaurant, hvor der tit kom lastbilchauffører. En chauffør, som havde en fast rute, stoppede ved re-stauranten på den samme dag hver uge for at spise. Regelmæssigheden ved stoppet skabte en mulighed for små samtaler. Han spurgte den unge pige, hvor hun boede. Hun svarede, at hun var hjemme i sommerferien for at tjene penge, så hun kunne vende tilbage til skolen i efteråret. Hans næste spørgsmål var: »Hvor går du i skole?« Hendes stolte svar var: »BYU i Idaho.« Han ville vide mere om skolen, hvilket førte til en snak om evangeliet. Hendes første indgangsvinkel var at undervise ham om visdomsordet. Det var en succes. Hun overtalte ham til at holde op med at ryge.

Så blev hendes arbejdstid ændret, hun havde ikke længere mulighed for at betjene ham, så hun skrev en seddel til ham og vedlagde en missionærpjece om frelsesplanen. Nogle dage senere modtog hun en seddel fra chaufføren. Den oplyste bare: »Du har skabt et monster.« Takket være denne unge pige havde han fundet information, som fik ham til at tænke over de ændringer, han måtte foretage i sit liv. Jeg kender ikke det fulde resultat af dette lille møde mellem servitricen og chaufføren, men hans liv var tydeligvis blevet berørt.

Hun fortsatte så med at forklare, hvor nemt det er at fortælle andre om evangeliets skønheder. Mulighederne for at åbne vores mund og fortælle mennesker om evangeliets sandheder, som vil velsigne dem her og nu og ind i evighederne, der kommer, er der hver dag i vores almindelige daglige beskæftigelser.

Mange mennesker tænker: »Hvor kommer vi fra? Hvorfor er vi her? Hvor går vi hen?« Vor himmelske Fader sendte os ikke ned på jorden på en formålsløs og meningsløs rejse. Han sørgede for en plan, vi kunne følge. Han er Ophavsmanden til denne plan. Den er udtænkt til menneskenes fremgang og endelige frelse og ophøjelse. Jeg citerer fra missionærhåndbogen Forkynd mit evangelium:

»Gud er Fader til vores ånd. Vi er bogstaveligt talt hans børn, og han elsker os. Vi boede som vor Faders åndelige børn i himlen, før vi blev født på denne jord. Vi var dog ikke som vor himmelske Fader, og vi kunne heller ikke blive ligesom ham og nyde alle de velsignelser, han nyder, uden at opleve livet på jorden med et fysisk legeme.

Hele Guds hensigt – hans gerning og herlighed – er at sætte os i stand til at nyde alle hans velsignelser. Han har lagt en fuldkommen plan for, hvordan han vil opnå sin hensigt. Vi forstod og accepterede denne plan, før vi kom til jorden« (2004, s. 47).

Dog kæmper mange mennesker i verden i dag fortsat med at finde svar på livets mest basale spørgsmål. Råbene fra »Se, her er det!« og »Se dér!« bliver kun højere og mange, mange gange mere forvirrende. Teknologien har mangedoblet forvirringen ved at sprede disse budskaber gennem æteren og over den massive mængde kabler, som nu dækker jorden. Der er så mange veje til at udsende flere og flere forskellige budskaber, at jeg ikke synes, at det er overraskende, hvis mennesker er forvirrede. For flere århundreder siden forudsagde Paulus:

»For der vil komme en tid, da folk ikke vil finde sig i den sunde lære, men skaffe sig lærere i massevis efter deres eget hoved, fordi det kildrer deres ører.

De vil vende det døve øre til sandheden og slå sig på myter« (2 Tim 4:3-4).

Vi behøver ikke at være forvirrede. Svarene på de vanskelige spørgsmål vedrørende livets formål er igen blevet givet til vejledning af menneskeheden.

Vi hørte første gang om frelsesplanen, før vi blev født, i hvad skriften kalder vores første prøvestand (se Abr 3:26). Hvad der skete i denne første prøvestand, har vi kun begrænset forståelse af, men vi ved, at vi levede der som ånder, børn af vor himmelske Fader, og vi gjorde visse fremskridt for at forberede os til muligheden for at huse vor evige ånd i en jordisk krop. Vi ved også, at vor Fader holdt et stort råd for at forklare formålet med det jordiske liv. Vi havde muligheden for at acceptere eller afvise frelsesplanen. Den blev ikke påtvunget os. Essensen i planen var, at menneskene på jorden ville have mulighed for at arbejde på deres egen frelse med Guds hjælp. En leder blev valgt til at undervise os i, hvordan vi skulle følge planen og forløse os fra synd og død. Som Herren forklarede Moses: »Men se, min elskede Søn, som var min elskede og udvalgte fra begyndelsen, sagde til mig: Fader, din vilje ske, og æren være din for evigt« (Moses 4:2).

Jesus Kristus, vores storebror, blev den leder, som var talsmand for planen, der var udtænkt af Faderen, og vi accepterede planen og dens betingel-ser. Med det valg opnåede vi retten til at komme ned på jorden og gå ind i vores anden prøvestand.

Gud skabte Adam og Eva i sit eget billede med legemer af kød og ben og anbragte dem i Edens have. De fik valget mellem enten at forblive i haven eller at spise af frugten fra træet til kundskab om godt og ondt og få muligheden for at opleve dødelighed på jorden. De accepterede udfordringen, spiste af frugten og blev således dødelige og underlagt den fysiske død. På grund af deres valg oplevede de alle dødelighedens prøvelser og vanskeligheder.

Der er to formål med et dødeligt liv. Det første formål er, at vi måske får erfaringer, som vi ikke kunne opnå på nogen anden måde. Det andet formål er at få tabernakler af kød og ben. Begge disse formål er absolut nødvendige for menneskehedens eksistens. Vi bliver nu prøvet og testet for at se, om vi vil gøre alle de ting, som Herren har befalet os at gøre. Disse befalinger er evangeliets principper og ordinancer, og de udgør Jesu Kristi evangelium. Hvert princip og hver ordinance har en betydning for hele formålet med vores prøvetid, hvilket er at forberede os på at vende tilbage til vor himmelske Fader og blive mere som ham. Ældste Bruce R. McConkie har sagt dette om at følge den lige og snævre sti:

»Hvad jeg tror, vi alle har brug for at gøre, er at beslutte, hvor vi står i hvert eneste område af livet på jorden. Baseret på de generelle og overordnede begreber, som er klare og ligetil, træffer vi så en afgørelse for, hvordan vi vil leve på det ene eller det andet område for at bestå prøvestanden og bestå dødelighedens prøve. Hvis vi træffer de rette valg, vil vi gå videre til evig belønning, og hvis vi ikke gør det, så vil vi få en lavere og mindre plads i de riger, der er forberedt.

… Alle i Kirken, som er på den lige og snævre sti, som stræber efter og kæmper for og ønsker at gøre det, der er ret, skønt [de] er langt fra fuldkomne i dette liv – hvis [de] går ud af dette liv, mens [de] er på den lige og snævre sti, så vil [de] fortsætte mod evig belønning i [deres] Faders rige« (The Probationary Test of Mortality, tale ved Salt Lake University Institute of Religion, 10. jan. 1982, s. 8-9).

Alt dette er gjort muligt af Jesus Kristus. Han er midtpunktet i Faderens evige plan, Frelseren, som blev givet i løsesum for menneskeheden. Gud sendte sin elskede Søn for at overvinde Adams og Evas fald. Han kom til jorden som vor Frelser og Forløser. Han besejrede forhindringen i form af den fysiske død for os ved at give afkald på sit eget liv. Da han døde på korset, blev hans ånd adskilt fra hans krop. På den tredje dag blev hans ånd og krop for evigt genforenet for aldrig mere at blive adskilt.

Livet på jorden er af begrænset varighed. Der kommer en tid for os alle, hvor ånden og kroppen bliver adskilt ved døden. Men takket være Jesu Kristi opstandelse opstår vi alle, uanset om vi har udrettet godt eller slet i dette liv. Udødelighed er gaven til hvert eneste dødelige barn af vor Fader i himlen. Døden skal ses som en port til et nyt og bedre liv. Gennem den herlige opstandelse vil krop og ånd bliver genforenet. Vi får et fuldkomment, udødeligt legeme af kød og ben, som aldrig skal underkastes smerte eller død. Men den herlighed, som vi opnår i det næste liv, vil afhænge af vores præstation i dette liv. Kun gennem forsoningens gave og vor lydighed mod evangeliet kan vi vende tilbage og bo sammen med Gud endnu en gang.

Efter Frelserens opstandelse gik hans apostle omkring og forkyndte dette herlige budskab for jordens nationer. De rejste vidt og bredt, mens de underviste om vor Frelsers mission. En storslået kristen bevægelse begyndte at sprede sig ud over mange lande. Men Kirken drev gradvist ind i et generelt frafald, hvilket betød, at præstedømmets arvefølge blev brudt. Myndigheden til at udføre åndelige ordinancer holdt op med at eksistere på jorden.

Gradvist begyndte inspirerede mænd at frembringe en reformering. Præsident Hinckley har beskrevet det som en strålende ny dags daggry. Han sagde:

»På en eller anden måde tændtes der i denne lange mørke nat et lille lys. Renæssancen medførte en opblomstring af lærdom, kunst og videnskab. Der opstod en bevægelse af frygtløse og modige mænd og kvinder, som så mod himlen i erkendelsen af Gud og hans guddommelige Søn. Vi omtaler den som reformationen.

Og efter at mange slægtled havde vandret på jorden – mange af dem i krig, had, mørke og ugudelighed – gryede genoprettelsens strålende nye dag. Dette herlige evangelium blev indledt ved, at Faderen og Sønnen viste sig for drengen Joseph. Dagen for tidernes fyldes uddeling gryede over hele verden. Alt det gode, det smukke og det guddommelige fra alle tidligere uddelinger blev gengivet i denne, den mest vidunderlige tidsalder« (i »Nu stråler lyset i sin pragt«, Liahona, maj 2004, s. 82-83).

Efter det første syns herlige begivenhed blev den hellige optegnelse, Mormons Bog, overdraget til profeten Joseph Smith. Dette tilvejebragte et nyt vidne om vor Herre og Frelser og hans mission for jordens mennesker.

Således ser vi i vor Faders evige plan, at hans kærlighed ikke har grænser. Alle hans børn er omfattet. Alle mennesker har samme oprindelse og samme muligheder for at opnå deres evige skæbne.

Profeten Amulek fra Mormons Bog bærer vidnesbyrd om, at Kristi ord vil føre os til vores frelse, da han sagde:

»Og se mine brødre, jeg ønsker, at I, efter at I har fået så mange vidnesbyrd, og eftersom de hellige skrifter vidner om dette, gør dette og frembringer frugt, der fører til omvendelse.

Ja, jeg ønsker, at I vil gøre dette og ikke forhærde jeres hjerter længere; for se, nu er tiden og dagen for jeres frelse; og hvis I derfor vil omvende jer og ikke forhærde hjertet, skal den store forløsningsplan straks blive sat i værk for jer.

For se, dette liv er tiden for menneskene at berede sig til at møde Gud; ja, se dette livs dag er dagen for menneskene at udføre deres arbejde« (Alma 34:30-32).

Lad os ikke mere blive slynget frem og tilbage af hver eneste verdslig vind eller menneskelærdom (se Ef 4:14). Vi erklærer til verden, at himlene er åbne, og at sandheden om Guds evige plan igen er blevet tilkendegivet for menneskeheden. Vi lever i tidernes fyldes uddeling. Vi lever i en tid, hvor vi gennem skrifterne har et vidne om den storslåede plan, som Herren har givet til sine børn fra tidernes begyndelse ned til denne nuværende og sidste uddeling. Beviset er godt dokumenteret; vi er ikke ladt alene for at vandre gennem dødeligheden uden at kende mesterplanen, som Herren har udtænkt for sine børn. Han har gennem en højtidelig pagt forpligtet sig til at give os himmelske velsignelser i overensstemmelse med vor lydighed mod sin lov. Åh, husk på, husk på, at disse ting er sande, for Gud Herren har åbenbaret disse evige sandheder til os. I Jesu Kristi navn. Amen.