Læg jer det på sinde

Jeg har en lægeuddannelse og forstår kompleksiteten, ordenen og harmonien i den menneskelige krop, og det styrker min tro på en skaber. Jeg tror på Gud. Jeg tror, han har skabt os.

Alternativet til at tro på en skaber er at tro, at livet er opstået spontant ved en slags tilfældighed. Det tror jeg ikke på.

Og dersom Gud har skabt os, er det ikke logisk, at han derefter ville overlade os til os selv. Det giver mening, at han ville give os vejledning. Noget af denne vejledning er kommet i form af det, vi kalder budene.

Budene er ikke givet for at bebyrde os eller begrænse os. De er vejskilte fra en helt igennem vis himmelsk Fader, som skal styre os uden om problemer og bibringe os en fylde af glæde i dette liv og føre os sikkert hjem til ham igen.

I en tale holdt på Brigham Young universitetet i 1994, sagde rabbiner Harold Kushner:

»Jeg er almindelig jøde, og jeg efterlever Bibelens kostforskrifter … Jeg har mistanke om, at mange af jer tror, at jeg hver dag tænker: ›Bare jeg kunne spise en stor svinekotelet, men det vil den gamle onde Gud ikke tillade mig.‹ Sådan er det ikke. Faktum er, at jeg kan gå hele dagen og sige: ›Er det ikke utroligt? Der er 5 milliarder menne-sker på denne jord, og Gud bekymrer sig om, hvad jeg spiser til frokost, [og] hvilket sprog jeg bruger.‹

… Der går ikke noget af mig ved at få at vide, at der er bestemte ting, jeg ikke må gøre, fordi de er forkerte. Det styrker mig snarere.«¹

Som ældste Henry B. Eyring sagde til det første verdensomspændende lederskabsmøde: »Herren har givet os sine standarder for værdighed. Han har ikke gjort det for at holde os borte fra ham, men for at drage os nærmere til sig.«²

Søskende, at holde budene gør hele forskellen i dette liv og i det næste. For at være værdige til det celestiale rige og den glæde, der findes der, må vi holde budene.

Den eneste standard, der giver mening for os, er en celestial standard. I Lære og Pagter kan vi læse: »For den, der ikke er i stand til at efterleve et celestialt riges lov, kan ikke udholde en celestial herlighed.«³ Så enkelt er det! Men vi behøver ikke at vente på at opleve celestial glæde. Efterlevelse af budene giver os glæde her og nu.

Jeg frygter, at for mange af os ikke føler sig fuldt ud forpligtede til at efterleve alle budene. Disse hellige er ikke villige til helt at vende verden ryggen. De holder lidt igen.

Til præstedømmelederskabsmødet ved en regionalkonference sang vi salmen »Kom, Israels ældster.« Omkvædet indeholder en strofe, som lyder »Til Babylon, til Babylon vi siger farvel.«⁴ Efter sangen, skulle ældste Maxwell tale og udtrykte den tanke, at det at sige ›Babylon farvel‹ faktisk var en af vore udfordringer – for mange af os vil gerne have et sommerhus der.⁵

Vi kan ikke have én fod i Kirken og én i verden. En af årsagerne er, at verden og Kirken hurtigt bevæger sig i hver sin retning. Vi vil miste balancen.

Vi ved, at »ingen kan tjene to herrer.«⁶ Jeg frygter, at nogle af os prøver at gøre det, som præsident Marion G. Romney beskrev som et forsøg på at »tjene Herren uden at fornærme djævelen.«⁷

Frelseren belærte os: »I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker.«⁸

Hvordan mister vi vores kraft? Det sker blandt andet, når vi holder op med at være anderledes end verden. Mange i Kirken trækkes i retning af verden og ser efter og bliver mere og mere som verden. Vi må holde op med at lade os trække.

Ældste Robert D. Hales sagde: »Som sidste dages hellige behøver vi ikke at ligne verden. Vi behøver ikke samme underholdning som verden. Vores personlige vaner bør være anderledes. Vore fornøjelser bør være anderledes.«⁹

I disse tider med moralsk relativisme bør vi være parat til at stå op og sige »dette er rigtigt og dette er forkert.« Vi kan ikke følge flokken! Jeg foreslår selvfølgelig ikke, at vi flytter ud i vildmarken og låser os inde. Vi kan være i verden og gå i skole og på arbejde, deltage i lødige organisationer og så videre. Men vi må holde Herrens standarder.

Jeg har en god ven, som er en respekteret læge. Han skriver jævnligt artikler om sundhed i større tidsskrifter. Et af hans emner omhandler ernæring. Han har et problem. Han elsker doughnuts, de er lækre men betragtes i almindelighed ikke som den mest ernæringsrigtige kost.

For at løse dette dilemma, kom han på det, han kalder sin 80/20 teori om ernæring. Denne teori går ud på, at hvis man er god 80 procent af tiden, kan man spise, hvad man vil de resterende 20.

Det kan godt være, at det passer inden for ernæring, men 80/20 princippet er ikke acceptabelt, når det gælder spil, pornografi eller ærlighed. Søskende, er vi nogen gange 80/20 medlemmer af Kirken?

Tænk på den kvinde, som holder sabbatsdagen hellig, medmindre hun lige skal bruge noget fra en forretning. Eller den mand som er ærlig i alle ting, men ikke kan modstå fri-stelsen til at trække for meget fra på selvangivelsen, fordi han så kan spare mange penge. Eller den far som er sød og venlig mod sin kone og sine børn, bortset fra når han har haft en dårlig dag på arbejdet.

Søskende, lad os sælge det sommerhus i Babylon. Lad os ikke være »næsten« hellige, men »helt igennem« sidste dages hellige.

I Lukas 14:28 (Joseph Smiths oversættelse) siger Herren: »Læg jer dette på sinde, så I gør det, som jeg vil belære og befale jer.« Jeg elsker den vending »læg jer dette.« Søskende, jeg beder til, at vi har »lagt os.« Der er værdifulde velsignelser, som kun kommer til den, som fuldstændigt giver sit hjerte til Herren.

Præsident Heber J. Grant sagde: »Der er kun én sikker sti for sidste dages hellige, og det er pligtens sti. Det er ikke vidnesbyrd, det er ikke store åbenbaringer, det er ikke at vide at Jesu Kristi evangelium er sandt, og det er faktisk heller ikke at vide at Frelseren er Forløseren og at Joseph Smith var Herrens profet, som vil redde dig og mig, men det er at holde Guds befalinger og leve et sidste dages helligt liv.«¹⁰

Og til jer unge mænd og kvinder, når I begynder at fastsatte jeres prioriteter i livet, så husk at den eneste ægte sikkerhed i livet er at efterleve budene. Økonomisk sikkerhed og social position er hul uden retfærdighed. Det lover jeg jer.

I levede hos vor himmelske Fader i et førjordisk liv. I var der sammen med ham. Jeres ånder ved, hvordan det er at leve i et celestialt rige. I kan aldrig være rigtig glade i et ikke-celestialt miljø. I ved for meget.¹¹ Det er en stor ting tidligt i livet én gang for alle at kunne beslutte sig for, hvad man vil og ikke vil med hensyn til ærlighed, ærbarhed, kyskhed, visdomsordet og tempelægteskab.

Søskende, bliv på den lige og snævre sti. Nej, bliv på midten af den lige og snævre sti. Lad jer ikke trække væk, strejf ikke om, fusk ikke, og vær forsigtige.

Husk at lade være med at flirte med det onde. Hold jer uden for den ondes territorium. Giv ikke Satan hjemmebanefordel. Efterlevelse af befalingerne bringer jer den lykke, som alt for mange leder efter andre steder.

Som Ældste Nelson sagde her til morgen, dette er Jesu Kristi evangeliums fylde. Dette er hans kirke. Genoprettelsen fandt sted! Der er ingen grund til at holde sig tilbage.

Jeg ved, at præsident Gordon B. Hinckley er Herrens profet i dag. Jeg er taknemlig for at kunne stå sammen med ham og takke for hans belærin- ger og ledelse og hans vidunderlige eksempel på styrke. Jeg ved, at Gud lever, og at han er vor Fader. Jeg vidner om, at Jesus er Kristus. I Jesu Kristi navn. Amen.