Vær modig

Mange gange begynder generalautoriteter, når de taler til brødrene i præstedømmet ved generalkonferencen, med at sige, at de føler, at de taler til en »mægtig hær« af stærke præstedømmeledere. I aften føler jeg, at jeg står foran en »mægtig hær« af Guds udvalgte døtre. I er blevet udvalgt til at gå fremad, stående ved siden af disse tapre præstedømmebærere, i retfærdighed i disse sidste dage. I er et imponerende og smukt syn.

Jeg vil gerne indlede denne aften med kort at gennemgå den historiske ramme for vores tema, Josva 1:9: »Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din Gud er med dig overalt, hvor du går.«

Moses var en stor profet, som førte Israels børn ud af Egypten, hvor de var blevet holdt som slaver og var begyndt at dyrke afguder. Efter 40 års vandring i ørkenen var de meget tæt på deres nye hjemland, hvor de kunne være frie til at dyrke den sande og levende Gud. Da Moses døde, kaldte Gud Josva til at være den profet, som skulle fuldføre den underfulde udvandring.

Josva var en stor leder. I Guide til Skrifterne omtales han som »et storslået eksempel på en trofast kriger-profet«, og hans navn skulle betyde »Gud er hjælp« (Guide til Skrifterne, »Josva«). Der var stort behov for hans inspirerende lederskab, for der var mange forhindringer på vejen og slag, der skulle vindes, før Israels børn kunne få alle de velsignelser, som Herren havde lovet dem.

Herren vidste, at profeten Josva og Israels børn havde brug for stort mod på den tid. I det første kapitel af Josvabogen siger Herren adskillige gange til ham, at han skal være »modig og stærk«. Ordet modig defineres som »mental eller moralsk styrke til at udholde og modstå fare, frygt eller vanskeligheder« (Merriam-Webster Online Dictionary, 11. udg., 2010, »courage«, fremhævelse tilføjet). På grund af deres mod og lydighed var Josva og Israels børn i stand til at komme ind i det forjættede land og finde lykke i Herrens velsignelser.

Josva og Israels børn levede for mange, mange år siden. Men i vor tid stræber vi også efter at komme ind i »det forjættede land«. Vores højeste mål er at opnå evigt liv hos vor himmelske Fader. I det første kapitel af Josvabogen finder vi fire sikre anvisninger, som kan hjælpe os med at overvinde forhindringer, færdiggøre vores rejse og nyde Herrens velsignelser i vores »forjættede land«.

Først i vers 5 lover Herren Josva: »Jeg lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke.« Vi kan finde mod og styrke i løftet om, at Herren altid vil være der for os og aldrig vil efterlade os alene. Vi er blevet belært om, at vor himmelske Fader kender og elsker alle sine børn. Som en af hans dyrebare døtre har I hans tilsagn og får vejledning gennem bønnens kraft. I Lære og Pagter læser vi: »Vær ydmyg, så skal Herren, din Gud, lede dig ved hånden og besvare dine bønner« (L&P 112:10).

Jeg tror på disse ord og lover jer, at vor himmelske Fader hører og besvarer vore bønner. Men det kræver ofte tålmodighed at »håbe på Herren« (Es 40:31). Når vi venter, kan vi begynde at tro, at vi er blevet glemt, eller at vore bønner ikke blev hørt, eller at vi måske ikke er værdige til at få dem besvaret. Det er ikke sandt. Jeg elsker kong Davids trøstende ord: »Jeg satte alt mit håb til Herren, og han bøjede sig ned til mig og hørte mit råb om hjælp« (Sl 40:2).

Uanset hvor I måtte befinde jer på jeres personlige rejse, så minder det første råd, vi finder i Josvabogen, os om at bede, være tålmodige og huske Guds løfte: »Jeg lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke« (Jos 1:5).

Det andet råd finder vi i vers 7, hvor Herren siger til Josva: »… Følg omhyggeligt loven, … vig ikke fra den til højre eller venstre, så vil du have lykken med dig overalt, hvor du går.« Herren formaner Josva om at adlyde budene nøje og ikke afvige fra Herrens sti. Præsident Howard W. Hunter har sagt: »Josva vidste, at hans lydighed ville skaffe ham succes, og skønt han ikke vidste nøjagtigt, hvordan han skulle udføre sit hverv, vidste han dog nu, at resultatet ville blive godt … De oplevelser, som de store profeter i skrifterne havde, er afgjort blevet nedskrevet og bevaret for at hjælpe os til at forstå vigtigheden af at vælge stien med streng lydighed« (Howard W. Hunter, »Vær Gud hengiven«, Stjernen, apr. 1983, s. 112-113).

For en måned siden besøgte jeg en gruppe unge piger. Jeg spurgte de ældste piger, hvilket råd de ville give en ny Bikube-pige for at hjælpe hende til at forblive trofast og dydig i enhver situation, hun kunne komme ud for. En af de unge piger svarede: »Når man går ned ad gangen på ens skole, kan man måske ud af den ene øjenkrog få øje på noget, der fanger ens opmærksomhed, noget som virker helt forkert. Man bliver måske nysgerrig og ønsker at kigge. Mit råd lyder: Kig ikke. Du vil fortryde det, hvis du gør. Stol på mig, kig ligeud.«

Da jeg lyttede til den unge pige, vidste jeg, at jeg hørte Herrens råd til Josva, »vig ikke fra den til højre eller venstre« (Jos 1:7) sat ind i en mere nutidig sammenhæng. Unge piger, undgå fristelserne omkring jer ved at følge budene omhyggeligt. Se ligeud mod jeres evige mål. Det andet råd minder os om, at I ved at gøre dette vil blive beskyttet og »have lykken med [jer] overalt« (Jos 1:7).

I vers 8 finder vi det tredje råd. Her taler Herren om en »lovbog« og siger til Josva, at han »skal grunde på den dag og nat og omhyggeligt gøre alt, hvad der står i den; da vil det gå dig godt.« Herren formanede Josva og alle os om at læse skriften. Dagligt studium af skriften – især at læse i Mormons Bog – danner et fast grundlag for, at I udvikler et vidnesbyrd om Jesus Kristus og hans evangelium. Det indbyder Ånden i jeres liv. Præsident Lee lærte os: »Hvis vi ikke læser i skrifterne dagligt, bliver vores vidnesbyrd tyndere, vores åndelighed øges ikke i dybden« (Kirkens profeters lærdomme: Harold B. Lee, 2000, s. 66).

Skriften rummer utallige råd, løfter, løsninger og påmindelser, som kan hjælpe os på vores rejse mod »det forjættede land«. Det tredje råd pålægger os at læse og meditere over skriften dagligt, så det vil gå os godt.

Efter Herren havde talt til Josva, talte Josva til Israels børn. Ved afslutningen af hans tale i vers 16, gav Israels børns svar på hans ord os det fjerde råd. De svarede: »Alt, hvad du har befalet os, vil vi gøre, og hvor du end sender os, vil vi gå hen.«

Som medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige har vi samme mulighed for at forpligte os til at følge vores profet, præsident Thomas S. Monson, som er med os i aften. Gennem bøn og Åndens bekræftelse kan vi hver især opnå et personligt vidnesbyrd om den levende profet. Dette vidnesbyrd vokser, når vi lytter til, iagttager og har modet til at anvende hans lære i vores liv.

At lytte til og adlyde rådet fra vores profet åbner for særlige velsignelser. Lyt til nogle af de profetiske løfter, som præsident Monson gav os ved vores sidste generalkonference: »Må Gud velsigne jer. Må hans lovede fred være med jer i dag og altid« (»Afsluttende bemærkninger«, Liahona, nov. 2009, s. 110). »Store løfter venter os, hvis vi er oprigtige og trofaste« (»Dølg din harme, o min broder«, Liahona, nov. 2009, s. 69). »Jeg nedkalder himlens velsignelser over hver enkelt« (Liahona, nov. 2009, s. 110).

Jeg opfordrer jer til at lytte til de instruktioner og løfter, som vi får gennem vores profet og apostlene ved generalkonferencen i næste uge. Og anvend så det fjerde råd om at følge profetens råd og bekræft det ved at sige: »Alt, hvad [han] har befalet os, vil vi gøre, og hvor [han] end sender os, vil vi gå hen« (Jos 1:16).

I dette øjeblik kan disse fire råd – bøn, lydighed mod Guds bud, dagligt studium af skriften og en forpligtelse om at følge den levende profet – synes som små og enkle ting. Lad mig minde jer om et skriftsted i Alma: »Jeg siger dig, at ved små og enkle ting bliver der udrettet store ting« (Alma 37:6). Når vi anvender disse fire »små og enkle« råd fra Josvabogen i vores hverdag, vil de udgøre den mest kraftfulde kilde til mod og styrke, som er: Tro på vor himmelske Fader og på hans Søn Jesus Kristus.

Vor himmelske Fader ved, at vores personlige rejse ikke er let. Vi står hver dag i situationer, som kræver mod og styrke. En nylig historie i Church News bekræfter denne sandhed:

»For få måneder siden begyndte en lærer på en high school en dag sin undervisning med at bede de elever, som støttede en bestemt politisk sag, om at stille sig i den ene side af klasseværelset, mens de, som var imod denne sag, blev bedt om at stille sig i den anden side.

Da eleverne havde indtaget deres side, tog læreren stilling på de opponerendes side. Idet hun udpegede sig en ung pige på tilhængersiden, indledte læreren et angreb på hende og de andre klassekammerater på grund af deres holdninger.

Den unge pige, som var rosenpige i sin menighed, tog dæmpet imod angrebet på hendes overbevisning.

Hun forblev fattet trods det offentlige angreb, som blev leveret af en autoritet« (»What youth need«, Church News, 6. mar. 2010, s. 16).

Denne unge pige udviste bemærkelsesværdigt mod på sin egen banehalvdel, da dette skete den dag i hendes klasselokale. Hvor end I er, og hvad end I måtte stå overfor, så håber jeg, at I vil gøre brug af de råd, vi finder i Josvabogen, så I kan stole på Herrens løfte: »Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din Gud er med dig overalt, hvor du går« (Jos 1:9).

Jeg vil gerne efterlade jer mit vidnesbyrd om, at vor himmelske Fader kender og elsker hver enkelt af jer. Hvis I vender jer til ham, vil han ikke svigte jer! Han vil velsigne jer med den styrke og det mod, som I har brug for til at fuldføre jeres rejse tilbage til ham. Jeg er taknemlig for skrifterne og for gode eksempler som profeten Josva. Jeg er taknemlig for præsident Monson, som stræber efter at føre os sikkert tilbage til vor himmelske Fader. Jeg beder om, at vi ligesom Israels børn vil træde ind i vores »forjættede land« og finde glæde i Herrens velsignelser. Jeg siger dette i Jesu Kristi navn. Amen.