2010
Rosemary M. Wixom
Maj 2010


Rosemary M. Wixom

Primarys hovedpræsident

Billede
Rosemary M. Wixom

I en verden fyldt med støj og usikkerhed har børn brug for at finde ud af, hvordan de kan høre Åndens hvisken, siger Rosemary Mix Wixom, der netop er opretholdt som Primarys hovedpræsident.

»Børn kan finde sikkerhed i bøn,« forklarer hun. »De kan vide, at de aldrig er alene, at Frelseren går ved deres side, og at han elsker dem – selv når de begår fejltagelser.«

Søster Wixom er født i december 1948 som datter af Robert Wayne og Mary Mix og vokset op i Salt Lake City i Utah. Da hun voksede op, var hendes tvillingesøster hendes bedste ven, og hendes forældre lærte hende at give af et glad hjerte. »Når vi gik ind ad døren derhjemme, følte jeg mig i sikkerhed,« siger søster Wixom.

Da hun var 12 år, begyndte hendes følelse af sikkerhed at stikke dybere. Under et vidnesbyrdsmøde følte hun pludselig et stærkt ønske om at udtrykke sine følelser for Frelseren. »Jeg rejste mig, og min kærlighed til Jesus strømmede ganske enkelt bare ud,« mindes søster Wixom. Hendes mor hjalp hende med at forstå, at det var Helligånden, der havde tilskyndet hende.

»Jeg havde aldrig før vidst, at Helligånden var så stærk og så virkelig,« fortæller søster Wixom. År senere gav Helligånden hende en overvældende følelse af fred, mens hun bad for et af sine børn. Hendes håb er nu, at forældre, primaryledere og lærere kan hjælpe børnene til at høre Helligåndens hvisken.

Søster Wixom har en bachelorgrad fra Utah State University. Hun og hendes mand, Blaine Jackson Wixom, blev viet i templet i Salt Lake City den 18. august 1970. De har seks børn.

Søster Wixom var medlem af Primarys hovedbestyrelse, før hun tjente sammen med sin mand, da han præsiderede over Washington D.C. Syd-missionen. Søster Wixom virkede senere i Unge Pigers hovedbestyrelse, hvor hun tjente, indtil hun blev kaldet som Primarys hovedpræsident.