Afsluttende ord

Det har været et vidunderligt afsluttende møde. Jeg har sjældent hørt så fine taler undervist med så få ord, som vi har set i dag. Vi er her alle, fordi vi elsker Herren. Vi ønsker at tjene ham. Vor himmelske Fader er opmærksom på os. Det vidner jeg om. Jeg anerkender hans hånd i alt.

Et kort skriftsted:

»Stol på Herren af hele dit hjerte, og støt dig ikke til din egen indsigt.

Hav ham i tankerne på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.«¹

Det har været historien om mit liv.

Mine kære brødre og søstre, vi er nu nået til afslutningen af en meget opløftende og inspirerende konference. Efter at have lyttet til råd og vidnesbyrd fra dem, der har talt til os, mener jeg, at vi er blevet rigt velsignet, og alle er mere beslutsomme på at efterleve principperne i Jesu Kristi evangelium. Det har været godt for os at være her. Vi siger tak til hver eneste, som har talt til os, så vel som til dem, der har ledt os i bøn.

Musikken har været fremragende. Det minder mig om skriftstedet, der står i Lære og Pagter: »For min sjæl fryder sig ved hjertets sang; ja, de retfærdiges sang er en bøn til mig, og den skal blive besvaret med en velsignelse på deres hoved.«²

Husk, at de taler, vi har hørt under denne konference, bliver trykt i majudgaven af Ensign og Liahona. Jeg opfordrer jer til at studere budskaberne, overveje deres lærdomme og derpå anvende dem i jeres tilværelse.

Jeg ved, at I sammen med mig ønsker at give udtryk for taknemlighed til de brødre og søstre, der er blevet afløst ved denne konference. De har tjent godt og har ydet væsentlige bidrag til Herrens værk. Deres hengivenhed har været fuldstændig. Vi takker dem af hjertet.

Men vi har også med opløftede hænder opretholdt brødre og søstre, som er blevet kaldet til nye stillinger ved denne konference. Vi ønsker, at de ved, at vi ser frem til at arbejde sammen med dem i Mesterens sag.

Mine brødre og søstre, når vi i dag ser på verden omkring os, så står vi over for problemer, der er alvorlige, og som bekymrer os meget. Verden synes at have givet slip på sikkerhedens forankringer og være drevet bort fra fredens havn.

Eftergivenhed, umoral, pornografi, uærlighed og en lang række andre dårligdomme kaster mange ud på syndens hav, hvor de lider skibbrud på de tabte muligheders, de spildte velsignelsers og de knuste drømmes skarpe rev.

Mit råd til os alle er at se mod Herrens fyrtårn. Der findes ingen tåge så tæt, ingen nat så mørk, ingen storm så stærk og ingen sømand så fortabt, så dette fyrtårns lys ikke kan redde situationen. Det kalder på os gennem livets storme. Herrens fyrtårn udsender signaler, som hurtigt kan genkendes, og som aldrig svigter.

Jeg elsker teksten i en salmerne: »Herren er min klippe, min borg, min befrier, min Gud, mit bjerg, hvor jeg søger tilflugt … jeg råber til Herren … og bliver frelst fra mine fjender.«³

Herren elsker os, mine brødre og søstre, og velsigner os alle, når vi kalder på ham.

Hvor er vi taknemlige for det gengivne Jesu Kristi evangelium og for alt det gode, som det medfører i vores tilværelse. Herren har udgydt sine velsignelser på os som et folk. Jeg bærer mit vidnesbyrd for jer om, at dette værk er sandt, at vor Frelser lever, og at han vejleder og leder sin kirke her på jorden.

Nu hvor vi kommer til de sidste øjeblikke af denne konference, er mit hjerte fyldt, og mine følelser rørt. Jeg elsker jer og er taknemlig for jer. Tak for jeres bønner for mig og for alle Kirkens generalautoriteter. Herren hører jeres bønner og velsigner os og leder os i sit riges anliggender her på jorden. Det er vi dybt taknemlige for.

Når vi tager hjem fra denne konference, nedkalder jeg himlens velsignelser over hver enkelt. Når I kommer hjem overalt i verden, så beder jeg om, at vor himmelske Fader vil velsigne jer og jeres familie. Må budskaberne og ånden fra denne konference komme til udtryk i alt, hvad I gør – i jeres hjem, i jeres arbejde, i jeres møder og i jeres daglige gøremål.

Jeg elsker jer. Jeg beder for jer. Må Gud velsigne jer. Må hans lovede fred være med jer nu og altid. I Jesu Kristi navn. Amen.