2010
Ældste Gerrit W. Gong
Maj 2010


Ældste Gerrit W. Gong

De Halvfjerds

Billede
Elder Gerrit W. Gong

Ældste Gerrit Walter Gong kender til bønnens kraft, og at vor himmelske Fader har en plan for sine børn. Da ældste Gong var lille, var hans mor engang alvorligt syg. Han husker, at han »med en lille drengs ord og følelser« bad om, at hun måtte leve.

»Bønner besvares forskelligt og på forskellige tidspunkter i vores liv, men ved den lejlighed følte jeg – med taknemlighed – at hun ville få det bedre,« siger ældste Gong. »Siden da har jeg aldrig tvivlet på, at vor himmelske Fader virkelig hører vore bønner, og at han i sin visdom besvarer dem.

Ældste Gong har siden oplevet denne inderlige, gentagne kommunikation med en kærlig himmelsk Fader, siger han, herunder da han giftede sig med sin hustru, stiftede familie, traf beslutninger om uddannelse og levevej samt at tjene i Kirken.

Før kaldelsen til De Halvfjerds’ Første Kvorum har ældste Gong været højrådsmedlem, højpræsternes gruppeleder, rådgiver i stavens søndagsskolepræsidentskab, seminarlærer, biskop, stavsmissionspræsident, stavspræsident og områdehalvfjerdser.

Rent professionelt har ældste Gong været særlig assistent for USA’s viceudenrigsminister og særlig assistent for den amerikanske ambassadør i Beijing. Han har også haft stillinger på Center for strategiske og internationale studier (CSIS) i Washington D.C. i USA. Da han blev kaldet, arbejdede han som assistent til rektoren for Brigham Young University med ansvar for planlægning og skatteligning.

Ældste Gong er søn af Walter og Jean Gong, blev født i december 1953 og er vokset op i Palo Alto i Californien. Han fik en bachelorgrad fra Brigham Young University i asiatiske studier. Han opnåede senere en magistergrad og en PhD i statskundskab fra Oxford University, hvor han modtog et prestigefyldt stipendium.

Han var på mission i Taiwan og giftede sig senere med Susan Lindsay i templet i januar 1980 i Salt Lake City. Familien Gong har fire sønner.