Generationer sammenføjet i kærlighed

Korrespondancen, vi modtager til påske- eller juletid, genopfrisker minder om kære venner og familie. Nogle af disse hilsener er forsynet med dyrebare familiefotos. Her er et, som virkelig fangede min opmærksomhed.

Det er en af vore oldedøtre. Jeg kalder hende »Dear »Kære Ruby«, ældste Nelsons oldebarn. Dette billede minder mig om hendes mor, da hun var på samme alder. I mine gemmer fandt jeg dette billede af »Dear Rubys« mor – et af vore børnebørn.

Jeg tog dette billede af »Dear Rubys« mor for næsten 29 år siden. Hendes øjne er stadig lige blå.

Kære minder dukkede op fra et halvt århundrede tidligere, da »Dear Rubys« bedstemor, en af vore døtre – var det yngste medlem af vores familie. Dette er et billede af hende som baby. Nu er hun en kærlig bedstemor, og jeg er »Dear Rubys« oldefar (jeg vil ikke vise billeder af mig som lille. Det ville ikke nytte noget). Disse fotografier viser noget af den kærlighed, som forbinder vore fire generationer.

Når jeg tænker på den kærlighed, jeg føler for hvert et medlem af vores familie, fornemmer jeg blot en smule af den kærlighed, som vor himmelske Fader nærer for sine børn. Når familien udsættes for angreb rundt om i verden, så proklamerer, promoverer og beskytter Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige sandheden om, at familien er kernen i Skaberens plan for sine børns evige skæbne. »Familien: En proklamation til verden« og vores store indsats inden for slægtsforskning er blot to udtryk for, hvordan denne kirke yder håb og hjælp til denne hellige institution, familien.

Vi forkynder, at Guds kærlighed til sine børn er uendelig. Uanset race, nationalitet eller køn, så elsker han os alle.¹ Det har han gjort fra begyndelsen, og det vil han altid gøre. Han indbyder alle til at opnå evig ophøjelse for deres familie. Det er hans gerning og herlighed at tilvejebringe udødelighed og evigt liv – ophøjelse – for sine børn.² »For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.«³

Hans elskede Søns sonoffer gjorde det muligt, at begge Faderens formål kunne fuldføres. Uden forsoningen ville der ikke være nogen udødelighed. Uden forsoningen ville det ikke være muligt at vende tilbage til Faderens nærhed, og ingen familier ville bestå på den anden side af graven.

På grund af forsoningen kan disse fuldendte velsignelser opnås af ethvert af Guds børn, som adlyder hans evige love. Gennem tiderne har mange af hans børn haft adgang til evangeliets velsignelser, men mange flere har ikke. Før denne jord blev grundlagt, indstiftede vor himmelske Fader dåbsordinancen for de, som døde uden kendskab til evangeliet.⁴ Han elsker også dem.

Han har også tilvejebragt en mulighed for, at de kan blive en del af en evig familie. Ethvert menneske, som kommer til denne jord, er et produkt af generationer af forfædre. Vi har en naturlig trang til at være forbundet med vores forfædre. Dette ønske bor i os uanset alder.

Tænk på den åndelige forbindelse, der opstår, når en ung kvinde hjælper sin bedstemor med at lægge oplysninger om familien ind på en computer, eller når en ung mand ser sin oldefars navn i en folketælling. Når vores hjerte vendes mod forfædrene, sker der en forandring i os. Vi føler, at vi er en del af noget, som er større end os selv. Vores iboende trang til familieforbindelser tilfredsstilles, når vi bliver forbundet til vore forfædre gennem templets hellige ordinancer.

På grund af vigtigheden af dette værk, har Kirken bygget templet tættere på folks bopæl,⁵ og det at lave slægtsforskning har aldrig været nemmere. Metoderne til at finde og forberede navne til tempelordinancer forbedres også. Ved oktoberkonferencen i 2005 bekendtgjorde præsident Gordon B. Hinckley et spændende tiltag for slægtsforskning og tempeltjeneste. Han sagde: »En af de mest foruroligende sider af vores tempelaktivitet er, at nu hvor vi får flere og flere templer spredt ud over hele jorden, sker der dobbeltudførelse af stedfortrædende ordinancer. … Vi har derfor i nogen tid arbejdet på et meget vanskeligt projekt. Løsningen … ligger i noget komplekst computer-teknologi.«⁶

Siden da er det ikke blot dobbeltudførelsen, der er blevet reduceret, men procedurerne er blevet forenklet, så ethvert medlem af Kirken kan deltage i tempeltjeneste og slægtsforskning. Den tid er forbi, da dette hellige arbejde kun kunne udføres af specialister. I kan gøre slægtsforskning til en del af jeres liv nu – uanset jeres omstændigheder. Børn i Primary kan tegne et familietræ. De unge kan udføre dåb. De kan også hjælpe de ældre med arbejdet på computerne. Forældre kan fortælle historier fra deres liv til deres efterkommere. Værdige voksne medlemmer kan have en tempelanbefaling og udføre templets ordinancer for deres egen slægt.

Profeten Joseph Smith sagde: »Det største ansvar, som Gud har pålagt os i denne verden, er at finde frem til vore døde.«⁷ Ny teknologi gør det lettere end nogensinde at løfte dette ansvar. Tempeltjeneste og slægtsforskning forenkles af et program, der er kendt som »det nye FamilySearch«.⁸ Dette internetbaserede system hjælper medlemmer med at finde deres forfædre, afgøre, hvilke ordinancer de har brug for og forberede deres navne til templet. Man kan komme på systemet hjemmefra, fra et slægtshistorisk center,⁹ eller hvor man har adgang til internettet. Trinene er enkle at følge.¹⁰

Man finder først de personer, man gerne vil gøre tempeltjeneste for.

Derefter udskriver man en Family Ordinance Request. Dette dokument indeholder den nødvendige information til templet og gør, at det ikke er nødvendigt at medbringe disketter.

Ud fra dokumentet Family Ordinance Request udskrives ordinancekort i templet. Når ordinancen er udført, bliver den optegnet og ført ind i det nye FamilySearch samme dag.

Hvad så med de af jer, som ikke har adgang til en computer eller foretrækker ikke at bruge denne teknologi? Tag det roligt. Tag ét skridt ad gangen. Begynd derhjemme. Begynd med en tom papæske, som præsident Boyd K. Packer foreslog.¹¹ Læg al vigtig information om jer selv og jeres familie i denne æske. Tilføj andres indsamlede data om jeres familie. Søg så assistance hos den slægtshistoriske konsulent i jeres menighed. Det nye program FamilySearch gør det muligt for konsulenten at udføre alle de nødvendige funktioner på computeren, inklusive at forberede navnene til templet. Der er ca. 60.000 konsulenter på verdensplan. Konsulenten i jeres menighed kan være en stor hjælp for jer.

Det nye program FamilySearch ændrer måden at udføre slægtsforskning på ved at arbejde hen imod at skabe et fælles stamtræ. Før i tiden arbejdede man separat med hver sine familieoptegnelser. Ofte arbejdede man uden at ane, hvad andre familiemedlemmer gjorde. Nu kan hver enkelt person bidrage med information i koordination med andre om at skabe et familietræ.

Selvom det nye FamilySearch er et gigantisk fremskridt, er det blot et lille skridt. Der venter mere arbejde forude. Fordi systemet giver adgang til information, som er indsendt til Kirken gennem mange årtier og fra mange kilder, kan det nye FamilySearch vise dubletter eller fejl, som ikke er blevet fundet tidligere. Denne funktion er særlig nyttig for dem, hvis forfædre var tidlige pionerer. Dubletter og fejl må rettes, og ingen kan gøre det bedre end den enkelte for sin egen familie.

I bliver måske frustrerede, når I arbejder med disse udfordringer. Vi forstår jeres bekymringer. Under præsident Thomas S. Monsons inspirerende lederskab arbejder Kirken ihærdigt på at hjælpe jer med at løse disse problemer. Sammen stræber vi efter at udrede et familiestamtræ for alle Guds børn. Det er en enorm bedrift med enorme glæder.

Det er et frydefuldt værk. Se dette foto af nyomvendte, som udfører tempeltjeneste for deres egen slægt. Disse kære hellige fra Ilopango Stav i El Salvador er i templet i Guatemala City for første gang. De viser deres ordinancekort med navne på deres afdøde slægtninge, som de har udført stedfortrædende dåb for.

Præstedømmets vejledning og lederskab er altafgørende for, at Kirkens bestræbelser med slægtsforskning skal lykkes. Ledere underviser og vidner om læresætningerne bag dette hellige arbejde.¹² De udsteder kaldelser og sørger for, at det er muligt at få vejledning.¹³ De betragter aktiviteter med tempeltjeneste og slægtsforskning som måder at højne ånden på i deres menigheder, styrke de nyomvendtes åndelighed og velsigne alle medlemmerne.

Selvom tempeltjeneste og slægtsforskning har kraften til at velsigne dem, der er gået hinsides, har det en tilsvarende kraft til at velsigne de levende. Det har en forædlende virkning på dem, som beskæftiger sig med det. Det hjælper bogstavelig talt med at ophøje deres familie.

Vi er ophøjede, når vi kan dvæle sammen som familier i den almægtige Guds nærhed. Profeten Joseph Smith forudså vores ansvar: »Se, Herrens store dag er for hånden …« sagde han. »Lad os derfor som kirke og som folk og som sidste dages hellige bringe Herren et offer i retfærdighed; og lad os i hans hellige tempel … fremlægge en bog, som indeholder sådanne optegnelser om vore døde, som skal være al antagelse værd.«¹⁴

Forberedelsen af denne optegnelse er både et personligt og et fælles ansvar. Når vi arbejder sammen, kan vi gøre den værdig til at blive antaget af Herren. Denne optegnelse gør det muligt, at ordinancer kan udføres og accepteres af vore afdøde forfædre, alt efter deres valg. Disse optegnelser kan sætte den fangne fri på den anden side af sløret.¹⁵

Vore børn, børnebørn, »Dear Ruby« og alle vore oldebørn er sammenføjet i kærlighed. De er også sammenføjet i deres kærlighed til deres forfædre. Disse bånd, som er svejset sammen i hellige ordinancer, fører til ophøjelse af vore familier.¹⁶ At dette hellige mål må blive indfriet for os alle er min bøn i Jesu Kristi navn. Amen.