Husk på, hvem I er!

Vi er vor himmelske Faders døtre. Han elsker os, og vi elsker ham.¹ Jeg er ydmyg og taknemlig over at være sammen med jer. Herren har velsignet mig med en meget klar forståelse af, hvem I er, og hvorfor I er her på jorden på dette tidspunkt. Herren elsker jer, og jeg ved, at I elsker ham. Det kan ses i jeres øjne, i jeres ærbarhed, i jeres ønske om at vælge det rigtige og i jeres forpligtelse til at holde jer dydige og rene.

Sammen har vi delt mange særlige åndelige øjeblikke. Vi har båret vidnesbyrd på lejre omkring lejrbålet, i kirkebygninger og til foredrag. Vi er blevet varmet ved vores tros ild. Vi har besteget bjerge og udfoldet gyldne bannere – fra Brasilien til Bountiful – som et symbol på forpligtelsen dybt i vores hjerte om at holde os dydige og altid være værdige til at træde ind i templet. Vi har bedt, læst Mormons Bog og smilet hver dag, og sammen med vore mødre, bedstemødre og ledere arbejder vi på vores Personlig fremgang. Og vi er kun lige begyndt!

Det er en storslået tid at være her på jorden på og at være en ung pige. Vores vision er uforandret. Det er at være værdig til at indgå og holde hellige pagter og modtage templets ordinancer. Det er vores ypperligste mål! Og således vil vi fortsat føre an med at få verden til at vende tilbage til dyd – en tilbagevenden til kyskhed og moralsk renhed. Vi vil fortsat gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe hinanden med at »stå … på hellige steder«² og modtage, genkende og stole på Helligånden.

Vi vil fortsat tale om Kristus og fryde os i Kristus, så vi hver især vil vide, til hvilken kilde vi kan se hen for at få forladelse for vore synder.³ Og ja, vi vil fortsat stå fast, uanset hvilke storme der raser rundt omkring os, fordi vi ved og vidner om, at »det er på klippen, vor forløser, som er Kristus, Guds Søn, at [vi] skal bygge [vores] grundvold … en grundvold, hvorpå [vi], hvis [vi] bygger derpå, ikke kan falde«.⁴

Herrens råd til Josva er hans råd til jer i dag, den »stærke og stræbende ungdom«.⁵ »Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din Gud er med dig overalt, hvor du går.«⁶ I er ikke alene! Selv om I måske er den eneste sidste dages hellige på jeres skole eller i jeres gruppe af venner eller endda jeres familie, er I ikke alene. I kan stole på Herrens styrke. Som Josva sagde til israelitterne: »I skal hellige jer, for i morgen vil Herren gøre undere blandt jer.«⁷ Det var Josvas opråb om at vende tilbage til dyd, og det er det samme opråb til os i dag. Vi kan ganske enkelt ikke gøre det arbejde, vi er blevet holdt tilbage og beredt til at gøre, medmindre vi kan opnå den styrke og selvtillid, der kommer af at leve et dydigt liv.

I er unge piger med stor tro. I bragte jeres tro med jer, da I kom til jorden. Alma fortæller os, at I i de førjordiske verdener udøvede »overordentlig [stor] tro og gode gerninger«.⁸ I kæmpede med jeres tro og vidnesbyrd for at forsvare den plan, som Gud forelagde. I vidste, at planen var god, og I vidste, at Frelseren ville gøre det, som han sagde, han ville gøre – fordi I kendte ham! I var på hans side, og I var ivrige efter at få jeres chance for at komme til jorden. I vidste, hvad der ville blive krævet af jer. I vidste, det ville blive svært, og alligevel var I sikre på, at I ikke blot kunne opnå jeres guddommelige mission, men at I kunne gøre en forskel. I er »udvalgte ånder, som var blevet holdt tilbage for at komme frem i tidernes fylde for at være med til at lægge grundvolden til det store sidste dages værk, herunder bygningen af templer og udførelsen af ordinancer deri …«⁹

Og nu er I her for at gøre det, I er blevet holdt tilbage og forberedt til at gøre. Når jeg ser ud over jer i aften, tænker jeg på, om det er sådan, Helamans unge krigeres veninder må have set ud! Det er intet under, at Satan har øget intensiteten af sine angreb mod jeres identitet og dyd. Hvis han kan skræmme, afskrække, aflede eller forsinke jer i eller gøre jer uegnede til at være værdige til at modtage Helligånden eller træde ind i Herrens hellige tempel, vinder han.

I unge piger i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, husk på, hvem I er! I er udvalgte. I er Guds døtre. I kan ikke være en generation af unge piger, der er tilfredse med at passe ind. I må have mod til at stå frem, til at »rejs[e] jer, og lad[e] jeres lys skinne, så jeres lys må blive et banner for folkeslagene.«¹⁰ Verden vil gerne have jer til at tro, at I ikke betyder noget – at I er gammeldags og ikke er med på noderne. Verden kalder på jer med ubønhørlige, larmende røster om at »udleve det«, »prøve alt«, »eksperimentere og være glad«. I modsætning hertil hvisker Helligånden, og Herren opfordrer jer til at »[vandre] på dydens stier«, »lægge denne verdens ting til side« »og hold[e] fast ved de pagter, [I] har sluttet.«¹¹

Jeg har altid elsket beretningen om Kong Ludvig XVI af Frankrigs søn, fordi han havde en urokkelig kundskab om sin identitet. Som ung blev han kidnappet af onde mænd, som havde afsat hans far, kongen. Disse mænd vidste, at hvis de kunne ødelægge ham moralsk, ville han ikke blive arving til tronen. I et halvt år udsatte de ham for alt det nedrige, som livet kunne tilbyde, og alligevel gav han aldrig efter for presset. Det bekymrede hans fangevogtere, og efter at have gjort alt det, de kunne komme i tanke om, spurgte de ham, hvorfor han havde så stor moralsk styrke. Hans svar var enkelt. Han sagde: »Jeg kan ikke gøre det, I beder mig om, for jeg er født til at være konge.«¹²

Ligesom kongens søn er I hver især arving til en kongelig fødselsret. I besidder hver især en guddommelig arv. »I er bogstaveligt talt kongelige døtre af vor Fader i himlen.«¹³ I blev hver især født til at være dronning.

Da jeg gik på Brigham Young University, lærte jeg, hvad det vil sige virkelig at være dronning. Jeg fik muligheden for, sammen med en lille gruppe andre studerende, at møde profeten, præsident David O. McKay. Jeg blev bedt om at tage min bedste kjole på og at være klar til at tage til Huntsville i Utah tidligt næste morgen til profetens hjem. Jeg vil aldrig glemme den oplevelse, jeg fik. Så snart vi trådte ind i hans hjem, følte jeg Ånden, som fyldte det hjem. Vi blev bedt om at sætte os i profetens stue rundt om ham. Præsident McKay havde et hvidt jakkesæt på, og hans hustru sad ved siden af ham. Han bad os hver især om at komme frem og fortælle ham om os selv. Da jeg trådte frem, rakte han sin hånd ud og holdt om min, og da jeg fortalte ham om mit liv og min familie, så han mig dybt i øjnene.

Da vi var færdige, lænede han sig tilbage i sin stol og rakte ud efter sin hustrus hånd og sagde: »Nu, mine unge piger, vil jeg gerne have, at I skal møde min dronning.« Der, ved siden af ham, sad hans hustru, Emma Ray McKay. Selv om hun ikke bar en krone med funklende diamanter og heller ikke sad på en trone, vidste jeg, hun virkelig var en dronning. Hendes hvide hår var hendes krone, og hendes rene øjne funklede som juveler. Da præsident og søster McKay talte om deres familie og deres liv sammen, var deres sammenflettede fingre et tydeligt bevis på deres kærlighed. Glæden lyste ud af deres ansigter. Hun havde en skønhed, der ikke kan købes. Den kom af års stræben efter de bedste gaver, at blive veluddannet og søge kundskab ved studium og også ved tro. Den kom af års hårdt arbejde, af trofast at have holdt ud i prøvelser med optimisme, tillid, styrke og mod. Den kom af hendes urokkelige hengivenhed og troskab mod hendes mand, hendes familie og Herren.

Den efterårsdag i Huntsville i Utah blev jeg mindet om min guddommelige identitet, og jeg lærte om det, jeg nu kalder »indre skønhed« – den slags skønhed, der kommer indefra. Det er den slags skønhed, der ikke kan påmales, skabes kirurgisk eller købes. Det er den slags skønhed, der ikke kan vaskes af. Den er en åndelig tiltrækningskraft. Indre skønhed udspringer af dyd. Det er skønheden af at være dydig og moralsk ren. Det er den slags skønhed, som man ser i øjnene hos dydige kvinder som jeres mødre og bedstemødre. Det er en skønhed, der vindes gennem tro, omvendelse og ved at ære sine pagter.

Verden lægger så meget vægt på fysisk tiltrækningskraft og vil gerne have jer til at tro, at I skal se ud som den flygtige model på forsiden af et ugeblad. Herren vil fortælle jer, at I hver især er enestående smukke. Når I er dydige, kyske og moralsk rene, gløder jeres indre skønhed i jeres øjne og jeres ansigt. Min bedstefar plejede at sige: »Hvis du lever tæt til Gud og efter hans devise, så er det noget, dit ansigt vil vise.«¹⁴ Når I er værdige til Helligåndens følgeskab, har I selvtillid, og jeres indre skønhed skinner klart. Så »lad dyd uophørligt pryde dine tanker, da skal din selvtillid vokse sig stærk i Guds nærhed, og … Helligånden skal være din stadige ledsager.«¹⁵

Vi har lært, at »Helligåndsgaven … ansporer alle intellektuelle evner, forøger, forstørrer, udvider og renser alle naturlige lidenskaber og al naturlig tiltrækning … Den inspirerer til dyd, venlighed, godhed, ømhed, blidhed og kærlighed. Den udvikler personlig skønhed i form og træk.«¹⁶ Det er en storslået, smuk hemmelighed! Det var den skønhed, jeg så i en profets hjem. Den dag lærte jeg, at den skønhed, jeg så hos søster McKay, var den, der virkelig betød noget, og den eneste slags skønhed, som varer ved.

Alma stiller et dybdeborende spørgsmål, som vi hver især kan overveje: »Har I antaget hans billede i jeres ansigtsudtryk?«¹⁷

For nylig besøgte en gruppe unge piger mig på kontoret. Ved slutningen af besøget betroede en ung pige mig med tårer i øjnene: »Jeg har aldrig tænkt på mig selv som værende smuk. Jeg har altid følt mig meget almindelig. Men da jeg gik forbi spejlet på dit kontor i dag og kiggede ind i det, var jeg smuk!« Hun var smuk, fordi hendes ansigt lyste af Ånden. Hun så sig selv, som vor himmelske Fader ser hende. Hans billede sås i hendes ansigtsudtryk. Det er indre skønhed.

Unge piger, se ind i evighedens spejl. Husk på, hvem I er! Se jer selv, som vor himmelske Fader ser jer. I er udvalgte. I har en ædel fødselsret. Sæt ikke jeres guddommelige arv på spil. I er født til at være dronninger. Lev, så I er værdige til at træde ind i templet og der modtage »alt det, som [Faderen] har.«¹⁸ Udvikl indre skønhed. Der er ikke noget smukkere end synet af en ung pige, der stråler af Åndens lys, som har selvtillid og mod, fordi hun er dydig.

Husk på, at I er vor himmelske Faders døtre. Han elsker jer så meget, at han sendte sin Søn for at vise jer, hvordan I skulle leve, så I kunne vende tilbage til ham en dag. Jeg vidner om, at når I holder jer nær til Frelseren, muliggør hans uendelige forsoning, at I kan omvende jer, forandre jer, være rene og antage hans billede i jeres ansigtsudtryk. Hans forsoning gør jer i stand til at være stærke og modige, når I fortsat hæver jeres banner for dyd. I er guld. I er banneret!

Og derfor afslutter jeg nu med Herrens ord til hver eneste af os, hans dyrebare døtre: »Se … du er en udvalgt kvinde, som jeg har kaldet.«¹⁹ »[Vandr] på dydens stier … du skal lægge denne verdens ting til side … Hold fast ved de pagter, du har sluttet … Hold bestandigt mine befalinger, så skal du modtage en krone af retfærdighed.«²⁰ Om dette bærer jeg vidnesbyrd i vor Frelsers, Jesu Kristi navn. Amen.