Mødre, der underviser børn i hjemmet

Jeg havde for nylig mulighed for at rejse sammen ældste Donald L. Hallstrom for at besøge fem byer midt i USA. I hver af de byer, vi besøgte, skulle vi holde et møde med fuldtidsmissionærerne efterfulgt af et møde med stavs- og menighedslederne om missionering. Mellem hver af de to møder havde stavens Hjælpeforening forberedt et let måltid til os, så vi kunne få tid til at mødes med stavspræsidenterne. Da vi nåede til Milwaukee i Wisconsin, bad to unge familier Hjælpeforeningen om lov til at forberede og servere måltidet. De to ægtemænd indtog køkkenet. De to mødre overvågede borddækningen og serveringen af maden. Tre børn dækkede bord og serverede under opsyn af deres mødre. Det var mødrenes chance for en undervisningsmulighed med deres børn. Det var meget specielt at iagttage børnene reagere på hver en detalje, da de blev undervist af deres mødre. De udførte deres opgaver fuldstændig perfekt.

Den oplevelse fik mig til at tænke på den undervisning, jeg fik af min mor. Ligesom profeten Nefi og også mange af jer blev jeg født af agtværdige forældre (se 1 Ne 1:1).

En af mine niecer delagtiggjorde mig for nylig i fire notesbøger, som min mor havde fyldt med noter, når hun forberedte sig på at undervise sin klasse i Hjælpeforeningen. Jeg kan forestille mig, at disse notesbøger – og der er andre, jeg ikke har undersøgt endnu – repræsenterer hundredvis af forberedelsestimer, som min mor har brugt.

Min mor var en dygtig lærer, som var flittig og grundig i sin forberedelse. Jeg har tydelige minder om de dage, der gik forud for hendes lektioner. Spisebordet var dækket med henvisningsmaterialer og de noter, hun forberedte til sin lektion. Der var så meget materiale forberedt, at jeg er sikker på, at kun en lille del af det overhovedet blev brugt i klassen, men jeg er lige så sikker på, at intet af hendes forberedelse nogen sinde var spildt. Hvordan kan jeg være sikker på det? Da jeg bladrede gennem siderne i hendes notesbog, var det som at høre min mor undervise mig endnu engang. Igen var der alt for meget i hendes notesbog til et enkelt emnes undervisning i en enkelt klasse, men det, hun ikke brugte i sin klasse, brugte hun til undervisning af sine børn.

Jeg mener, det endda er sikkert at sige, at selv om min mor var en enormt effektiv lærer blandt søstrene i Hjælpeforeningen, fandt hendes bedste undervisning sted sammen med hendes børn i hjemmet. Selvfølgelig skyldtes det i det store og hele den større mængde tid, hun havde til undervisning af sine børn i sammenligning med undervisningen af hjælpeforeningssøstrene, men jeg kan også godt lide at tro, at hun forberedte sig grundigt, for det første for at være et eksempel for sine børn på flittig tjeneste i Kirken, og for det andet fordi hun erkendte, at det, hun lærte af sin forberedelse af lektionerne, kunne anvendes gentagne gange til et højere formål – undervisning af hendes sønner og døtre.

Lad mig et øjeblik tænke tilbage og fortælle om nogle få af de lektioner, jeg fik af min mor om undervisning af evangeliet i hjemmet. Min mor forstod værdien af at undervise sine børn om standarder, værdier og lærdomme, mens de stadig var små. Skønt hun var taknemlig for andre, der underviste hendes børn uden for hjemmet i enten skolen eller Kirken, erkendte hun, at forældre er betroet opdragelsen af deres børn, og til syvende og sidst må forældre sikre sig, at deres børn bliver undervist i det, deres himmelske Fader ønsker, de skal lære. Mine søskende og jeg blev udspurgt meget nøje af vores mor, når vi var blevet undervist uden for hjemmet, for at sikre sig, at det var de korrekte lærdomme, der nåede vore ører og formede vores sind.

Somme tider tænkte jeg, når jeg løb hjem fra skole, at jeg var færdig med at lære for den dag, men den illusion blev hurtigt ødelagt, når jeg så mor stå i døren og vente på mig. Da vi var små, havde vi hver et skrivebord i køkkenet, hvor hun fortsatte med at undervise os, mens hun udførte huslige pligter og forberedte aftensmaden. Hun var lærer af natur og krævede langt mere af os end vore lærere i skolen og kirken.

Omfanget af min mors undervisning dækkede både verdslig og åndelig undervisning. Hun sikrede sig, at ingen af os kom bagud med skolearbejdet, hvilket hun ofte supplerede. Hun plejede også at afprøve sine hjælpeforeningslektioner på os. Vi fik selvfølgelig de uforkortede versioner, der fandtes i hendes notesbog, ikke de forkortede versioner, der skulle afpasses en enkelt klasseperiode.

En del af vores indlæring derhjemme omfattede også at lære skriftsteder, herunder trosartiklerne, samt profeters, seeres og åbenbareres ord udenad. Min mor var én, der troede, at et sind ville blive svagt, hvis ikke det konstant blev trænet. Hun underviste os, når vi vaskede op, kærnede smør og hjalp til på mange andre måder. Hun troede ikke på at lukke unyttige tanker ind i sine børns sind, selv når de var beskæftiget med fysisk arbejde.

Jeg bruger ikke min mor som rollemodel for forældre i nutidens verden. Tiderne er anderledes i dag, men selv om tiderne skifter, må en forælders undervisning aldrig nedvurderes. Mange aktiviteter forbinder værdierne fra én generation til den næste, men måske er den væsentligste af disse aktiviteter forældrenes undervisning af børnene i hjemmet. Det er især sandt, når vi tager undervisningen af værdier, moralske og etiske standarder og tro i betragtning.

Undervisning i hjemmet bliver mere og mere vigtig i nutidens verden, hvor modstanderens indflydelse er så udbredt, og han angriber, forsøger at underminere og ødelægge selve samfundets, ja oven i købet familiens, fundament. Forældre må beslutte, at undervisning i hjemmet er det helligste og vigtigste ansvar. Skønt andre institutioner som fx kirke og skole kan bistå forældre til at »tilskynd[e] drengen [eller pigen] til at følge den vej, han [eller hun] skal gå« (Ordsp 22:6), hviler dette ansvar i sidste instans på forældrene. Ifølge den store plan for lykke er det forældrene, der er betroet omsorgen og udviklingen af vor himmelske Faders børn. Vore familier er en integreret del af hans værk og herlighed: »At tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket« (Moses 1:39). På Guds evige scene er det normalt hensigten, at forældre spiller de centrale roller i deres børns tilværelse. Heldigvis er der dubleanter inddraget i stykket, som kan træde ind, når forældre ikke kan. Det er imidlertid forældrene, der har fået befalingen af Herren om at opdrage deres børn i lys og sandhed (se L&P 93:40).

Forældre må bringe lys og sandhed ind i deres hjem lidt ad gangen: Gennem én familiebøn, ét skriftstudium, én familieaften, én højtlæsning af en bog, én sang og ét familiemåltid. De ved, at retskafne, samvittighedsfulde og udholdende forældres daglige påvirkning er blandt de mægtigste og stærkeste bærende kræfter for det gode i verden. Sundheden i ethvert samfund, folkets lykke, deres fremgang og fred, alt dette har fælles rod i undervisningen af børn i hjemmet.

Ældste Joseph Fielding Smith har sagt: »Det er forældrenes pligt at lære deres børn disse frelsende principper fra Jesu Kristi evangelium, så de ved, hvorfor de skal døbes, og så der dybt i deres hjerte er et ønske om at fortsætte med at holde Guds befalinger, efter at de er blevet døbt, så de kan komme tilbage til hans nærhed. Vil I, mine kære brødre og søstre, gerne være sammen med jeres familie og jeres børn, og vil I gerne besegles til jeres fædre og jeres mødre, som gik forud for jer …? Hvis det er tilfældet må I begynde med at undervise fra vuggestadiet. I skal undervise ved eksemplet såvel som gennem belæringer« (Den danske Stjerne, okt. 1983, s. 137).

Min mors eksempel som lærer i hjemmet fører til en anden tanke om undervisning generelt. Kirkens ledere tilbringer ganske lang tid med at tænke over, hvordan vi kan forbedre undervisningen i Kirken. Hvorfor investerer vi den tid og indsats? Det er, fordi vi tror på undervisningens umådelige kraft til at øge den enkeltes tro og styrke familien. Det er min overbevisning, at noget af det mest effektive, vi kan gøre for at forbedre undervisningen i Kirken, er at forbedre undervisningen i hjemmet. Vores undervisning i hjemmet bereder os på at undervise mere effektivt i Kirken, og vores undervisning i Kirken hjælper os til at undervise mere effektivt hjemme. Rundt om blandt Kirkens medlemmer er der spiseborde dækkede med henvisningsmaterialer og notesbøger fyldt med forslag til lektioner, der skal undervises i. Der er ikke noget, der hedder at forberede sig for meget til at undervise i Jesu Kristi evangelium, for indsigt i evangeliet, hvad enten den bruges i løbet af klassetiden eller ej, kan altid bruges til undervisning i hjemmet.

Den inspirerede erklæring, »Familien: En proklamation til verden«, siger:

»Ægtemand og hustru har et stort ansvar for at elske og vise omsorg for hinanden og for deres børn. ›Sønner (børn) er en gave fra Herren‹ (Sl 127:3). Forældre har en hellig pligt til at opdrage deres børn i kærlighed og retskaffenhed, til at sørge for deres fysiske og åndelige behov, til at lære dem at elske og tjene hinanden, til at overholde Guds befalinger samt til at være lovlydige samfundsborgere, uanset hvor de bor …

I henhold til den guddommelige plan skal fædre lede deres familier i kærlighed og retskaffenhed og har ansvaret for at sørge for livets fornødenheder samt beskytte deres familier. Mødre har primært ansvaret for at opdrage deres børn. I disse hellige ansvar er fædre og mødre forpligtet til at hjælpe hinanden som jævnbyrdige partnere« (Liahona, okt. 2004, s. 49).

Ifølge »Familien: En proklamation til verden« gælder de principper, jeg har talt om i forbindelse undervisning i hjemmet, begge forældre, men de er især afgørende for moderens rolle. Fædre tilbringer oftest meget af deres dag væk hjemmefra på grund af deres arbejde. Det er én af mange årsager til, at så meget af ansvaret for undervisning af børn i hjemmet hviler på moderen. Skønt omstændighederne kan variere og idealet ikke altid er muligt, tror jeg, at det er i henhold til den guddommelige plan, at moderskabets rolle lægger vægt på opdragelsen og undervisningen af den næste generation. Vi ser så mange udfordringer i dag i form af afledende og nedbrydende påvirkninger, der har til hensigt at vildlede Guds børn. Vi ser mange unge mennesker, der mangler de dybe, åndelige rødder, som er nødvendige for at forblive faste i troen, når storme af vantro og fortvivlelse hvirvler omkring dem. Alt for mange af vor himmelske Faders børn bliver overvundet af verdslige ønsker. Det ugudelige stormløb mod vore børn er både mere udspekuleret og skamløst, end det nogensinde før har været. Undervisning i Jesu Kristi evangelium i hjemmet giver vore børn endnu et beskyttende lag mod verdens påvirkning.

Må Gud velsigne jer vidunderlige mødre og fædre i Zion. Han har betroet jer omsorgen for sine evige børn. Som forældre er vi partnere, endda sammen med Gud om at tilvejebringe hans gerning og herlighed blandt sine børn. Det er vores hellige pligt at gøre vores allerbedste. Om dette vidner jeg i Jesu Kristi navn. Amen.