Institut
Lektion 16, Lærerens hæfte: Templet i Kirtland og præstedømmets nøgler


»Lektion 16, Lærerens hæfte: Templet i Kirtland og præstedømmets nøgler«, Grundlag for genoprettelsen, Lærerens hæfte, 2019

»Lektion 16, Lærerens hæfte«, Grundlag for genoprettelsen, Lærerens hæfte

Lektion 16, Lærerens hæfte

Templet i Kirtland og præstedømmets nøgler

Herren befalede de hellige at bygge et tempel i Kirtland i Ohio og lovede, at han ville begave dem »med kraft fra det høje« (Lære og Pagter 95:8). Denne lektion vil hjælpe eleverne til at overveje, hvordan de i større grad kan efterleve Herrens bud i relation til templet. Den vil også hjælpe dem til at kunne forklare betydningen af de præstedømmenøgler, der blev genoverdraget i templet i Kirtland.

Forslag til undervisningen

Herren hjalp de hellige med at opfylde sin befaling om at bygge templet i Kirtland.

Bed eleverne om at tænke over noget, som Herren, igennem sine tjenere, har bedt Kirkens medlemmer om at gøre, der virker svært eller overvældende. Lad et par elever komme med et eksempel.

Vis et billede af templet i Kirtland. Mind eleverne om, at Herren i december 1832 befalede de hellige at bygge »et Guds hus« i Kirtland (Lære og Pagter 88:119).

Billede
Templet i Kirtland

Forklar, at mere end fem måneder efter Herrens befaling var Kirkens ledere og medlemmer stadig ikke gået i gang med at opføre templet. Læs Lære og Pagter 95:1-3 sammen som klasse og se efter, hvad Herren sagde om de helliges udsættelse af tempelbyggeriet.

  • Hvorfor tror I, at det blev set som »en meget alvorlig synd«, at de ikke var gået i gang med tempelbyggeriet (vers 3; se også vers 6).

  • På hvilke måder, tror I at Herrens revselse af de hellige for at ikke at bygge på templet var et tegn på Herrens kærlighed? (Se vers 1).

Bed eleverne om at læse Lære og Pagter 95:8 og se efter en årsag til, at Herren ønskede, at der blev bygget et tempel i Kirtland.

Forklar at begave betyder at udstyre en person med særlige og fortræffelige evner eller egenskaber. Den begavelse, der tales om i Lære og Pagter 95 omfatter gaver af åndelig kundskab og kraft. Den tempelbegavelsesceremoni, der udøves i dag blev ikke åbenbaret førend 1842 i Nauvoo i Illinois.

Få en elev til at læse Lære og Pagter 95:11-12 højt.

  • Hvilket princip kan vi lære af Herrens løfte til de hellige i vers 11? (Brug elevernes ord og skriv et princip på tavlen i stil med følgende: Når vi stræber efter at holde Guds bud, vil han give os kraft til udføre hans vilje).

  • Hvordan kan Herrens løfte have været en trøst for de hellige i Kirtland? (Se Eliza R. Snows udtalelse i afsnit 1 af forberedelsesmaterialet). Hvordan kan dette princip være til trøst for jer i dag?

  • Hvilke ofre ydede de hellige for at adlyde Herrens befaling om at bygge templet i Kirtland? (Lad om nødvendigt eleverne gennemgå afsnit 1 af forberedelsesmaterialet).

  • Hvordan gav Herren de hellige kraft og hjælp til at bygge templet i Kirtland?

Bed eleverne om at gennemgå udtalelsen af præsident Thomas S. Monson i afsnit 1 af forberedelsesmaterialet og tænke over følgende: Hvordan kan de hellige bistå med at bygge templer i dag? Hvilke ofre yder jeg i forhold til tempeltjeneste?

  • Hvorfor tror I, at der ofte er ofre forbundet med templets velsignelser?

BEDRE UNDERVISNING OG INDLÆRING

Giv eleverne tid til at tænke. Når eleverne har haft tid til at tænke over deres erfaringer med at efterleve Jesu Kristi evangelium, kan Helligånden hjælpe dem med at mindes. Når man lejlighedsvist kombinerer denne tilgang med at opfordre eleverne til at skrive deres tanker ned, inden de fortæller om dem, kan det føre til mere meningsfulde svar og større villighed til at dele.

Giv eleverne tid til at tænke (og måske skrive) om (1) de ofre de har ydet i forhold til templet, (2) de velsignelser de allerede har modtaget ved templet og (3) hvad de kan gøre for mere flittigt at holde de af Herrens bud, der har med templet at gøre.

Herren godtog templet i Kirtland og præstedømmets nøgler blev overdraget til Joseph Smith og Oliver Cowdery.

Note: Eleverne kommer til at studere Lære og Pagter 109, indvielsesbønnen for templet i Kirtland, i lektion 20.

Forklar, at ved de helliges ofre og Herrens hjælp blev templet i Kirtland færdigbygget og derefter indviet den 27. marts 1836. Herrens begavelseskraft kom som resultat af de helliges lydighed med at bygge templet.

  • Hvilke åndelige tilkendegivelser oplevede de hellige under indvielsen af templet i Kirtland? (Anspor eleverne til at trække på det, de lærte i afsnit 2 i forberedelsesmaterialet).

Forklar, at en uge senere viste Frelseren og andre himmelske budbringere sig for Joseph Smith og Oliver Cowdery i templet. Få en elev til at læse afsnitsindledningen til Lære og Pagter 110 højt.

Vis følgende billede:

Billede
Herren viser sig i templet i Kirtland, af Del Parson

Læs Lære og Pagter 110:1-10 sammen med klassen og se efter beskrivelser af Frelseren og hans budskab til Joseph og Oliver. Lad eleverne fortælle, hvad der slår dem. Når eleverne deler deres tanker, så giv dem tid til at drøfte spørgsmål som følgende:

  • Hvad kan vi lære om Herren af hans tilsynekomst og undervisning i sit nybyggede hus?

  • Hvad lærer Herrens ord og løfter i vers 7-8 os om templernes hellighed?

  • Hvilken virkning ville templet i Kirtland få på resten af verden? (Se vers 9-10).

Lad eleverne fortælle om det, de ved om andre himmelske sendebud, der viste sig i templet i Kirtland. Du kan eventuelt vise følgende sandhed: Herren sendte himmelske sendebud til templet i Kirtland for at overdrage præstedømmets nøgler til arbejdet med frelse.

Bed også eleverne om at forklare, hvilke nøgler disse sendebud overdrog Joseph og Oliver. Henvis om nødvendigt eleverne til afsnit 2 af forberedelsesmaterialet. Overvej at vise navnene Moses, Elias og profeten Elias og de tilhørende nøgler, mens eleverne svarer.

  • På hvilke måder er vi velsignet i dag på grund af de præstedømmenøgler, der blev overdraget i templet i Kirtland?

Vis følgende udtalelse af præsident Joseph Fielding Smith, og bed en elev om at læse den højt:

Billede
Præsident Joseph Fielding Smith

Templet i Kirtland indtager en særlig plads i historien om tempelbyggeri. Det ligner ikke de andre templer. Det blev først og fremmest bygget til gengivelse af myndighedens nøgler. (Se Joseph Fielding Smith, Lærdomme om Frelse, 1978, bind 2, s.199)

Overvej at dele et eksempel på, hvordan de nøgler, der blev overdraget i templet i Kirtland, specifikt har været til velsignelse for dig. Bær vidnesbyrd om, at de præstedømmenøgler, der blev overdraget til profeten Joseph Smith og Oliver Cowdery, i dag bæres og bruges af hvert medlem af Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum under ledelse af Kirkens præsident.

Til næste gang

Forklar, at eleverne i forbindelse med forberedelsen til næste lektion vil få mulighed for at læse om en af de mørkeste periode i Kirkens historie, hvor de hellige oplevede modgang, forfølgelse og svigt. Tilskynd dem til at læse forberedelsesmaterialet og komme forberedt på at tale om principper, der kan hjælpe dem, når de møder modgang og vanskelighed med tro på Gud.