Institut
Lektion 9: Lærerens hæfte: Jesus Kristus: Vor guddommelige Forløser


»Lektion 9, Lærerens hæfte: Jesus Kristus: Vor guddommelige Forløser«, Grundlag for genoprettelsen, Lærerens hæfte, 2019

»Lektion 9, Lærerens hæfte«, Grundlag for genoprettelsen, Lærerens hæfte

Lektion 9, Lærerens hæfte

Jesus Kristus: Vor guddommelige Forløser

Som en del af genoprettelsen blev Joseph Smith og de hellige undervist mere præcist om Jesu Kristi karakter og mission. I denne lektion vil eleverne få mulighed for at få en dybere tro på Frelseren og hans sonoffer og beslutte sig for, hvordan de vil trække mere på hans kraft i deres liv.

Forslag til undervisningen

Joseph Smith lærer om Jesu Kristi karakter.

Billede
Det første syn, af Walter Rane

Vis et billede, der forestiller Det første syn. Mind eleverne om, at en af årsagerne til, at Joseph Smith bad ved den lejlighed, var at han ville spørge Gud, hvilken kirke han skulle tilslutte sig (se JS-H 1:13-19). I sin beretning fra 1832 om synet nævner Joseph dog en anden årsag til, at han gik ud i lunden for at bede den dag.

Bed en elev om at læse det første afsnit i afsnit 1 i forberedelsesmaterialet højt.

Giv eleverne et minut til at tænke over gange i deres liv, hvor de har følt sig tynget af deres synder og svagheder. Bed dem så om for sig selv at læse andet og tredje afsnit i afsnit 1 af forberedelsesmaterialet.

  • Hvad fandt Joseph ud af om vor himmelske Faders og Jesu Kristi karakter? (Vor himmelske Fader og Jesus Kristus er barmhjertige og tilgivende).

Forklar, at Joseph og de hellige fortsatte med at lære om Jesu Kristi karakter gennem det, Kristus åbenbarede. Vis følgende henvisninger, eller skriv dem på tavlen: Lære og Pagter 3:10; 38:14; 58:42; 61:2; 62:1; 64:2-4. Giv eleverne tid til at læse nogle få af skriftsteder, og bed dem om at læse dem, som om Herren talte direkte til dem. Bed dem om at overveje, hvordan Frelserens ord i disse vers øger deres forståelse af hans nådige og tilgivende væsen. Når de har læst, så bed dem om at fortælle, hvad de lærte af det.

  • Hvorfor tror I, det er vigtigt for os at forstå, at vor himmelske Fader og Jesus Kristus er nådige og tilgivende?

Forklar, at Joseph Smiths første syn er en af mange oplevelser, der forberedte Joseph til at stå som et stærkt vidne om Jesus Kristus. Mind eleverne om, at Joseph Smith ifølge ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum er »blevet den bedste åbenbarer om Jesus Kristus og hans sande egenskab som den guddommelige Forløser« (D. Todd Christofferson, »Født på ny«, Liahona, maj 2008, s. 79, fremhævelse tilføjet).

  • Hvordan har Joseph Smith og genoprettelsen påvirket jeres forståelse af og følelser for Jesus Kristus?

Jesu Kristi forsoning er både altomfattende og personlig.

Forklar eleverne, at fremkomsten af Mormons Bog gennem Joseph Smith gav verden mulighed for at forstå Jesus Kristus og hans forsoning på en måde, der ikke havde været mulig i hundreder af år. Blandt de mange skriftsteder, der lærer os om Frelserens sonoffer for menneskeheden, er Almas og Amuleks belæringer. Bed eleverne om at læse Alma 34:10,12 og 14 for sig selv og se, hvordan Amulek beskrev Frelserens sonoffer. Bed dem om at fortælle, hvad de finder frem til.

Læs eller vis følgende diagram:

Billede
diagram, Jesu Kristi forsoning del 1
  • På hvilke måder er Frelserens sonoffer »uendeligt og evigt«? (Anspor eleverne til at trække på det, de lærte i afsnit 2 af forberedelsesmaterialet).

Bed en elev om at læse følgende udtalelse af ældste Cecil O. Samuelson jun., der tjente i De Halvfjerds’ Præsidium, højt, og bed klassen om at lytte efter de ord, han brugte til at beskrive Herrens forsoning:

Hans sonoffer dækker vitterligt hele verden og alle mennesker fra begyndelsen til enden. Lad os dog ikke glemme, at den i al sin rummelighed og fuldstændighed også er dybt personlig og enestående udvirket for at passe til og modsvare enhver af vores individuelle omstændigheder og forhold helt perfekt. Faderen og Sønnen kender os hver især bedre, end vi kender os selv, og de har forberedt en forsoning for os, der er fuldt ud overensstemmende med vores behov, udfordringer og muligheder.

Takket være Gud, fordi han gav sin Søn, og takket være Frelseren for hans forsoning. Den er virkelig, og den virker og vil føre os dertil, hvor vi må og ønsker at være. (Se Cecil O. Samuelson jun., »Hvad betyder hans forsoning for jer?«, Liahona, apr. 2009, s. 19).

  • Hvilke ord brugte ældste Samuelson til at beskrive Frelserens forsoning?

Diagrammet tilføjes ordet personlig og andre ord, som eleverne finder frem til:

Billede
diagram, Jesu Kristi forsoning del 2
  • Hvorfor tror I, at det er vigtigt at huske på, at selvom Frelserens sonoffer dækker et uendeligt antal mennesker og verdener, er det også dybt personligt?

Mind eleverne om, at de i afsnit 2 af forberedelsesmaterialet blev opfordret til at understrege sandheder, der faldt dem særligt i øjnene. Giv dem om nødvendigt lidt tid til at se, hvilke skriftsteder og profetiske udtalelser de markerede.

  • Hvilke sandheder faldt jer i øjnene og hvorfor? (Vis disse sandheder eller skriv dem på tavlen).

Når eleverne har svaret, kan du eventuelt bede dem om at omformulere (eller omskrive) principper på en personlig måde ved at bruge stedord som jeg, mig og min/mit. Sandheder kan lyde noget i retning af følgende: Jesus Kristus påtog sig mine synder, plager, smerter og fristelser, så han vidste, hvordan han skulle komme mig til undsætning. Min sjæl er af så stor værdi, at Jesus Kristus led og døde, så jeg kunne omvende mig. Jesus Kristus led for mine synder, for at jeg kan omvende mig og ikke lide, som han gjorde.

  • Hvordan kan det at forstå og tro på disse sandheder hjælpe jer til at få større tro på Jesus Kristus?

  • Hvilke tanker og følelser får I, når I tænker på, hvad Frelseren led for jer, og hvorfor han gjorde det?

Vis følgende spørgsmål: Hvad vil jeg gøre for at trække mere på Jesu Kristi kraft i mit liv?

Giv eleverne tid til at grunde bønsomt over dette spørgsmål og nedskrive et svar på det i deres notesbog. Overvej at vise følgende udtalelse af præsident Russell M. Nelson, mens de tænker. Tilskynd eleverne til at se efter råd, der kan hjælpe dem til at trække på Frelserens kraft i deres liv.

Vi begynder med at lære mere om [Jesus Kristus]. »Det er umuligt for [os] at blive frelst i uvidenhed« (L&P 131:6). Jo mere vi ved om Frelserens tjeneste og mission (se L&P 76:40-41) – jo mere vi forstår hans lære (se 2 Ne 31:2-21) og det, som han gjorde for os – desto mere ved vi, at han kan give os den nødvendige kraft, som vi har brug for …

Når vi bruger tid på at lære om Frelseren og hans sonoffer, bliver vi draget til at deltage i andet, der er nødvendigt for at få adgang til hans kraft: Vi vælger at have tro på ham og følge ham …

Vi trækker også mere på Frelserens kraft i vores tilværelse, når vi indgår hellige pagter og nøje overholder disse pagter. Vores pagter binder os til ham og giver os guddommelig kraft …

Når Frelseren ved, at I virkelig ønsker at række ud til ham – når han kan føle, at jeres hjertes største ønske er at trække hans kraft ind i jeres liv – vil I blive ledt af Helligånden til at vide præcist, hvad I bør gøre (se L&P 88:63). (Se Russell M. Nelson, »Træk Jesu Kristi kraft ind i jeres liv«, Liahona, maj 2017, s. 39-42).

Afslut med at bære vidnesbyrd om, at Jesus Kristus på grund af sit sonoffer har kraft til at styrke, trøste og helbrede os og til at vise os nåde og tilgive os.

Til næste gang

Tilskynd eleverne til at tænke over, hvordan deres liv ville være anderledes uden levende profeter. Bed dem om at læse forberedelsesmaterialet til næste gang og komme forberedte på at drøfte de velsignelser, der følger af at blive ledet af levende profeter.