Institut
Lektion 20, Klassens forberedelsesmateriale: Tempelordinancer og tempeltjeneste


»Lektion 20, Klassens forberedelsesmateriale: Tempelordinancer og tempeltjeneste«, Grundlag for genoprettelsen Lærerens hæfte, 2019

»Lektion 20, Klassens forberedelsesmateriale«, Grundlag for genoprettelsen, Lærerens hæfte

Lektion 20, Klassens forberedelsesmateriale

Tempelordinancer og tempeltjeneste

Billede
kvinde foran templet

Præsident Thomas S. Monson sagde: »Vi er et tempelbyggende og tempelbesøgende folk«, (»Velkommen til konference«, Liahona, maj 2014, s. 5 ). Når I læser dette materiale, så tænk over, hvorfor tempelordinancer er så vigtig en del af genoprettelsen af Jesu Kristi evangelium i de sidste dage. Afgør, hvad I kan gøre for at gøre tempeltjeneste til en mere vigtig del af jeres liv.

Afsnit 1

Hvordan kan tempeltjeneste være til velsignelse for mig?

I 2019 erklærede Det Første Præsidentskab:

Når som helst Herren har et folk på jorden, der ville adlyde hans ord, har de fået bud om at bygge templer. Skrifterne dokumenterer anvisninger for tempeltjeneste helt fra Adam og Eva, Moses, Salomo, Nefis og andres tid.

Med genoprettelsen af evangeliet i disse sidste dage, er tempeltjenesten også blevet genoprettet for at velsigne mennesker over hele verden og på den anden side af sløret … Et indviet tempel er det helligste af alle tilbedelsessteder på jorden. (»Brev fra Det Første Præsidentskab om templer«, 2. feb. 2019; newsroom.ChurchofJesusChrist.org)

Billede
Adam og Eva ofrer, af D. Keith Larson

Adam og Eva ofrer (Moses 5:5–7)

Billede
Moses’ tabernakel i ødemarken, af Jerry Thompson

Tabernaklet (2 Mos 26-28)

Billede
Billede af Salomos tempel, af Sam Lawlor

Salomos tempel (1 Kong 6)

Billede
Kong Benjamin prædiker for nefitterne, af Gary L. Kapp

Kong Benjamin forkynder for nefitterne (2 Ne 5:16; Mosi 2:1; 3 Ne 11)

Det første tempel, der blev bygget i vores uddeling, var templet i Kirtland i 1836. Indvielsen af templet indledte en bemærkelsesværdig periode med åndelige tilkendegivelser. De trofaste følte Helligånden og nogle talte i tunger, fik syner eller så engle. Den kulminerende begivenhed på denne tid var, at Frelseren viste sig for Joseph Smith og Oliver Cowdery i templet i Kirtland kort tid, det var blevet indviet. På det tidspunkt sagde Herren: »Jeg har antaget dette hus« (L&P 110:7).

Billede
Templet i Kirtland
Billede
ikon, eftertanke

Eftertanke i forberedelse til klassen

Tænk over, hvilke følelser I har haft eller gerne vil have, når I træder ind i Herrens tempel.

Den 27. Marts 1836 bad Joseph Smith en indvielsesbøn (ord, som han modtog ved åbenbaring fra Herren) for templet i Kirtland. Denne indvielsesbøn står i Lære og Pagter 109. I denne bøn bad Joseph Herren om at give visse velsignelser til dem, der gjorde tempeltjeneste.

Billede
ikon, studie

Forbered jer til klassen

Læs Lære og Pagter 109:13, 22-26.

Søster Jean A. Stevens, tidligere førsterådgiver i Primarys hovedpræsidentskab, sagde om de velsignelser, vi modtager i templet:

Billede
Søster Jean A. Stevens

Hvis vi skal modtage alle de velsignelser, som Gud så gavmildt tilbyder, så må vores jordiske vej føre til templet. Templer er et udtryk for Guds kærlighed. Han indbyder os alle til at komme, lære af ham, føle hans kærlighed og modtage de præstedømmeordinancer, der er nødvendige for evigt liv sammen med ham. Hver pagt indgås en for en. Enhver mægtig forandring i hjertet betyder noget for Herren. Og det vil gøre hele forskellen for jer. For når vi tager til hans hellige hus, kan vi blive »udrustet med [hans] kraft … få hans navn på os … få hans herlighed omkring os og hans engle til at passe på os (se L&P 109:22).

Det er gennem hans elskede Søn, Jesus Kristus, at hvert håb, hvert løfte og hver velsignelse i templet bliver opfyldt. (Se Jean A. Stevens, »Guds pagtsdøtre«, Liahona, nov. 2014, s. 117)

Billede
ikon, drøftelse

Drøft med andre

Spørg en i familien eller en ven om, hvilke specifikke velsignelser de har følt ved at modtage tempelordinancer og deltage i tempeltjeneste. Hvordan har denne person følt Guds kærlighed ved at deltage i templet?

Afsnit 2

Hvorfor har Herren befalet sit folk at bygge templer?

Selv inden Herren befalede de hellige at bygge et tempel i Kirtland, havde de hellige indviet et sted, hvor de kunne bygge et tempel i Independence i Missouri. Senere lagde de hjørnestene til et tempel i Far West i Missouri. Ingen af de steder blev færdiggjort, fordi de hellige blev fordrevet fra hus og hjem. Ved oktoberkonferencen i 1840 accepterede de hellige profetens henstilling til at bygge en tempel i Nauvoo. Og igen begyndte de hellige med en ånd af offervillighed at bidrage med arbejdskraft, penge og andre ressourcer for at opføre det. I januar 1841 modtog Joseph Smith en åbenbaring, der angav flere årsager til, hvorfor Herren krævede, at dette tempel blev bygget. Dette råd står i Lære og Pagter 124. Når I studerer disse vers, så overvej nogle af årsagerne til, at Herren har givet os befaling om bygge templer i de sidste dage.

Billede
ikon, studie

Forbered jer til klassen

Læs Lære og Pagter 124:27-28, 40-42.

I templet modtog de hellige vigtige ordinancer, som Herren havde åbenbaret profeten, deriblandt begavelsesceremonien.

Blandt disse [tempel]ordinancer var der en ceremoni, som blev kaldt begavelse, som uddybede den tvætnings- og salvelsesceremoni, som Joseph havde introduceret i templet i Kirtland i 1836. Da Joseph Smith frygtede for, at han ville blive taget af dage, inden templet var færdigbygget, kaldte han den 3. maj 1842 en håndfuld mænd, der skulle arrangere det øverste værelse i Red Brick Store, så det afspejlede »interiøret i templet så meget, som omstændighederne tillod det.« Den næste dag forrettede Joseph begavelse for første gang for en gruppe på ni mænd. (»Temple Endowment«, Church History Topics, ChurchofJesusChrist.org/study/church-history)

Billede
Red Brick Store

I denne begavelsesceremoni »undervistes om ophøjende sandheder. Der blev trukket på skrifternes beretning om skabelsen og Edens have … for trin for trin at vejlede menneskene igennem frelsesplanen. Ligesom Abraham og andre fordums profeter modtog de kundskab, der gjorde dem i stand til at vende tilbage til Guds nærhed. Hen ad vejen indgik mændene pagt om at leve retskafne, dydige liv og vie sig til at tjene Herren« (Saints: The Story of the Church of Jesus Christ in the Latter Days, bind1, The Standard of Truth, 1815-1846, 2018, s. 453).

Den 28. september 1843 [eller tidligere] blev Emma Smith den første kvinde, der modtog sin begavelse. Josephs løfte om, at medlemmerne af Hjælpeforeningen ville se »velsignelserne med begavelsen rulle frem« blev bekræftet, da Emma begyndte at hjælpe med at administrere ordinancen for andre kvinder. (Jill Mulvay Derr and others, red., The First Fifty Years of Relief Society: Key Documents in Latter-day Saint Women’s History, 2016, s. 10)

Billede
Historisk foto af templet i Nauvoo

Selvom Joseph til at begynde med kun inviterede nogle få mennesker med til at deltage i begavelsen, havde han helt klart til hensigt at åbne bredt for ceremonierne for værdige sidste dages hellige … Willard Richards forklarede: »Der blev ikke gjort noget kendt for os, der ikke vil blive gjort kendt for alle hellige i de sidste dage, så snart de er forberedt på at modtage, og et [tempel] er beredt til at formidle dem.« (»Anointed Quorum (›Holy Older‹)«, Church History Topics, ChurchofJesusChrist.org/study/church-history)

Billede
ikon, eftertanke

Eftertanke i forberedelse til klassen

Hvad kan vi lære om Herren af hans befalinger til de hellige om at bygge templer? Hvorfor ønsker Herren, at hans folk bliver begavet i templet?

Afsnit 3

Hvordan kan jeg og mine kære blive velsignet ved en tempelbegavelse?

Ved aprilkonferencen 2019 opfordrede ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum alle Kirkens medlemmer til at gøre sig bekendt med de ressourcer, der er tilgængelige på temples.ChurchofJesusChrist.org (se »Forberedt til at modtage alt, hvad der er nødvendigt«, Liahona, maj 2019, s. 103-104). På den hjemmeside kan vi læse følgende om tempelbegavelsen:

Ordet begavelse betyder at skænke eller udstyre med »en gave.« I denne sammenhæng er tempelbegavelsen er en gave fra Gud, hvorigennem han skænker os nogle hellige velsignelser [gennem Jesu Kristi forsoning]. Begavelsen kan kun modtages på Herrens måde og i hans hellige tempel. Nogle af de gaver, man modtager igennem tempelbegavelsen omfatter:

  1. Større kundskab om Herrens plan og lære.

  2. Kraft til at gøre alt, Gud ønsker af os.

  3. Guddommelig vejledning og beskyttelse, når vi tjener Herren, vores familie og andre.

  4. Større håb, trøst og fred.

  5. Lovede velsignelser nu og for evigt …

I sammenhæng med disse ordinancer vil I blive opfordret til at indgå specifikke pagter med Herren. Disse pagter omfatter:

  • Lydighedsloven

  • Offerloven

  • Evangeliets lov

  • Kyskhedsloven

  • Indvielsesloven

Til gengæld lover Gud vidunderlige velsignelser i dette liv og muligheden for at vende tilbage og leve med ham for evigt. (»About the Temple Endowment«, temples.ChurchofJesusChrist.org)

Præsident Russell M. Nelson har om den åndelige betydning af begavelsen sagt:

Billede
Præsident Russell M. Nelson

Tempelbegavelsen blev givet ved åbenbaring. Den forstås derfor bedst ved åbenbaring, som man energisk søger med et rent hjerte. Præsident Brigham Young sagde: »Jeres tempelbegavelse er at modtage alle de ordinancer i Herrens hus, som er nødvendige for jer, når I har forladt dette liv, for at sætte jer i stand til at gå tilbage til Faderens nærhed og gå forbi engle, som står vagt … og opnå jeres evige ophøjelse« (Discourses of Brigham Young, udv. John A. Widtsoe, 1954, s. 416). (Russell M. Nelson, »Bered dig på templets velsignelser«, Liahona, okt. 2010, s. 42)

Billede
ikon, nedskriv

Nedskriv jeres tanker

Hvordan kan I foreslå nogle at forberede sig til at modtage sin begavelse? Hvorfor er templet og dets ordinancer vigtige for jer personligt? Skriv jeres svar i jeres notesbog eller det tomme felt nedenfor.