Institut
Lektion 6, Klassens forberedelsesmateriale: Mormons Bog – vor religions slutsten


»Lektion 6, Klassens forberedelsesmateriale: Mormons Bog – vor religions slutsten«, Grundlag for genoprettelsen, Lærerens hæfte, 2019

»Lektion 6, Klassens forberedelsesmateriale«, Grundlag for genoprettelsen, Lærerens hæfte

Lektion 6, Klassens forberedelsesmateriale

Mormons Bog – vores religions slutsten

Billede
Introduktion til ordet, af Jeffrey Hein

Hvad er jeres vidnesbyrd om Mormons Bog? Hvad kan I gøre for at blive ved med at styrke det? Når I studerer følgende materiale, bør I blive bedre til at forklare, hvorfor Mormons Bog er vores religions og vidnesbyrds slutsten.

Afsnit 1

Hvilke beviser er der på sandfærdigheden og vigtigheden af Mormons Bog?

Kort tid efter, at Mormons Bog var blevet trykt i marts 1830, gav Herren Joseph befaling om at organisere Jesu Kristi genoprettede kirke. Missionærer begyndte at sælge eksemplarer af Mormons Bog på deres rejser. Bogen begyndte at få stor betydning for indsamlingen af folk til Kirken.

Samme år som Mormons Bog blev udgivet, følte en ung mand ved navn Parley P. Pratt sig inspireret til at sælge sin farm i Ohio, så han kunne prædike om Bibelen. Kort tid efter de havde solgt farmen, rejste Parley og hans hustru, Thankful, mod øst. Da de nærmede sig Palmyra i New York, følte Parley sig tilskyndet til at stige af båden. Han gik i land, og Thankful fortsatte sin rejse. Parley gik så de godt og vel 15 km til en baptistdiakons hjem. Diakonen fortalte ham om en bog, han havde fået, der var blevet oversat fra guldplader. Parley skrev senere følgende:

Jeg åbnede [Mormons Bog] med iver og læste titelbladet. Derpå læste jeg flere vidners vidnesbyrd om, hvordan den blev fundet og oversat. Efter dette begyndte jeg at læse indholdet i rækkefølge. Jeg læste hele dagen. Det var en byrde for mig at spise, jeg havde ingen lyst til mad. Det var en byrde at sove, da natten kom, for jeg ville hellere læse end sove.

Mens jeg læste, hvilede Herrens ånd over på mig, og jeg vidste og forstod, at bogen var sand på en lige så enkel og umiskendelig vis, som et menneske forstår og ved, at det lever. (Autobiography of Parley P. Pratt, red. Parley P. Pratt jun., 1938, s. 37).

Billede
en ung pige holder skrifterne

Siden Kirkens første tid har millioner af mennesker opdaget det, som Parley blev belært om af Helligånden den nat – at Mormons Bog er sand. Den indeholder Guds ord.

Da Joseph Smith færdiggjorde oversættelsen af Mormons Bog, vidnede Herren selv om dens sandfærdighed.

Billede
ikon, studie

Forbered jer til klassen

Læs Lære og Pagter 17:6.

Herren bekræftede senere sandfærdigheden af Mormons Bog, og anførte årsager til, at han lod den frembringe.

Billede
ikon, studie

Forbered jer til klassen

Læs Lære og Pagter 20:8-12, 14.

På en søndag flere år senere i 1841 tilbragte profeten Joseph Smith dagen i samråd med De Tolv Apostle i Brigham Youngs hus, der var præsident for det kvorum. Mens han talte med dem om forskellige emner, underviste Joseph om betydningen af Mormons Bog:

Jeg fortalte brødrene, at Mormons Bog var den mest korrekte bog på jorden og vor religions slutsten, og at et menneske ville komme Gud nærmere ved at efterleve forskrifterne i den end i nogen anden bog. (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 64).

Studér følgende afsnit for at lære mere om de sandheder, som profeten Joseph underviste om.

Afsnit 2

Hvad vil det sige, at Mormons Bog er den mest korrekte bog på jorden?

Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret:

Mormons Bog er den mest korrekte bog på jorden, fordi den centrerer sig om sandheden (se Joh 14:6; 1 Ne 13:40) og Jesus Kristus, og den genindsætter de tydelige og dyrebare ting, som var blevet taget bort fra det sande evangelium (se 1 Ne 13:26, 28-29, 32, 34-35, 40). Den unikke kombination af disse to faktorer – et fokus på Frelseren og tydeligheden i lærdommene – indbyder på kraftfuld vis til det bekræftende vidne fra det tredje medlem af Guddommen, Helligånden. Derfor taler Mormons Bog til ånd og hjerte hos læseren på en måde, som ingen anden del af skriften gør. (David A. Bednar, »Vær altid vågne og udholdende«, Liahona, maj 2010, s. 41)

Billede
ikon, eftertanke

Eftertanke i forberedelse til klassen

Hvilke sandheder fra Mormons Bog har styrket jeres tro på Jesus Kristus og hans gengivne evangelium?

Afsnit 3

Hvordan er Mormons Bog vores religions slutsten?

Når man konstruerer en hvælving, bliver de to sider bygget op med støtter til at holde dem. Mellemrummet øverst i hvælvingen bliver omhyggeligt målt, og slutstenen tilskæres, så den passer nøjagtigt. Når slutstenen sættes på plads og trykket fra de andre sten hviler på den, så står hvælvingen fast uden støtte.

Billede
grafik af slutsten

Præsident Ezra Taft Benson forklarede os mere om, hvordan Mormons Bog er vores religions slutsten:

Der er tre måder, hvorpå Mormons Bog er vores religions slutsten. Den er slutstenen, når vi vidner om Kristus. Den er slutstenen i vores lære. Den er vidnesbyrdets slutsten.

Mormons Bog er slutstenen i vores vidnesbyrd om Jesus Kristus … En stor del af den kristne verden forkaster i dag tanken om Frelserens guddommelighed. Man betvivler hans mirakuløse fødsel, hans fuldkomne levned og virkeligheden ved hans herlige opstandelse. Mormons Bog forkynder i enkle og utvetydige vendinger sandheden af alle disse lærdomme. Den giver os tillige den mest udtømmende forklaring på læren om forsoningen …

Mormons Bog er også slutstenen i læresætningen om opstandelsen … Mormons Bog giver os så meget, som udvider vores forståelse for frelsens lære. Uden denne bog ville meget af det, der fremsættes i andre skrifter, ikke være nær så enkelt og dyrebart …

Mormons Bog er vidnesbyrdets slutsten. Akkurat som hvælvingen styrter sammen, hvis man fjerner slutstenen, står og falder hele Kirken på sandheden af Mormons Bog … Hvis Mormons Bog er sand … så må man acceptere budskabet om genoprettelsen og alt, der følger med den. (Se Ezra Taft Benson, »Mormons Bog, vor religions slutsten«, Liahona, jan. 1987, s. 3, 4, fremhævelse tilføjet).

Billede
ikon, eftertanke

Eftertanke i forberedelse til klassen

Hvordan står og falder Kirken med sandfærdigheden af Mormons Bog? Hvordan er Mormons Bog en slutsten i jeres personlige vidnesbyrd?

Afsnit 4

Hvordan hjælper Mormons Bog os tættere på Gud?

Overvej at markere ord eller sætninger i den følgende udtalelse, der lærer os, hvordan Mormons Bog hjælper os til at komme Gud nærmere.

Billede
ung mand læser Mormons Bog

Præsident Benson sagde desuden:

Der er en kraft i [Mormons Bog], som begynder at tilflyde jeres liv i selvsamme øjeblik, I påbegynder et seriøst studium af den bog. I vil finde større styrke til at stå imod fristelser. I vil finde styrke, så I kan undgå at blive bedraget. I vil finde kraft til at blive på den lige og snævre sti. Skrifterne kaldes også »livets ord« (L&P 84:85), og intetsteds gør det sig mere gældende end i Mormons Bog. Når I begynder at hungre og tørste efter de ord, vil I finde liv i større og større overflod. (Se Ezra Taft Benson, »Mormons Bog, vor religions slutsten«, s. 5)

Præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab har også båret vidnesbyrd:

Den virkning Mormons Bog har på ens karakter, kraft og mod til at være et vidne for Gud er ganske vis. Læren og de tapre eksempler i den bog vil opløfte, vejlede og give jer mod … Bønsomt studium af Mormons Bog vil opbygge tro på Gud Faderen, på hans elskede Søn og hans evangelium. Den vil opbygge jeres tro på Guds profeter, både fortidige og nutidige. Den kan føre jer nærmere til Gud end nogen anden bog. Den kan ændre livet til det bedre … Jeg beder jer indtrængende om at drikke dybt og ofte fra dens sider. (Henry B. Eyring, »Et vidne«, Liahona, nov. 2011, s. 69, 70-71).

Præsident Russell M. Nelson har lovet:

Jeg lover, at når I bønsomt studerer Mormons Bog hver dag, vil I træffe bedre valg – hver dag. Jeg lover jer, at når I tænker nøje over det, I studerer, vil himlens sluser åbne sig, og I vil modtage svar på jeres spørgsmål og vejledning i jeres liv. Jeg lover, at når I dagligt fordyber jer i Mormons Bog, kan I blive immune over for tidens onder, selv pesten pornografi og anden sindssløvende afhængighed. (Russell M. Nelson, »Mormons Bog: Hvad ville jeres liv være uden?«, Liahona, nov. 2017, s. 62-63).

Billede
ung mand, der læser
Billede
ikon, nedskriv

Nedskriv jeres tanker

Hvordan har studium og efterlevelse af læren i Mormons Bog hjulpet jer til at komme Gud nærmere? Hvilke skriftsteder i Mormons Bog har hjulpet jer til at blive mere som ham? Skriv jeres svar på disse spørgsmål i svarfelterne. Kom til klassen forberedt på at dele jeres tanker.