Det, der rører sig i min sjæl

Mine brødre og søstre, nu hvor jeg endnu engang står i vores elskede Konferencecenter, bliver jeg mindet om apostlen Peters ord: »Herre, det er godt, at vi er her.«¹

Mine tanker i dag er fokuseret på ord fra profeten Nefi, der førte sit folks optegnelse efter fader Lehis død. Nefi skrev: »Og på disse skriver jeg det, der rører sig i min sjæl.«²

Jeg plejede at springe dette vers over, fordi jeg tænkte, at ordet ting, som der står på engelsk, hverken var særlig elegant eller åndeligt, slet ikke stort nok til at passe sammen med »min sjæl.« Nu har jeg lært, at ordet ting på engelsk benyttes 2.354 gange i skrifterne.³ For eksempel står der i Moses: »Jeg er Begyndelsen og Enden, Gud den Almægtige; ved min Enbårne skabte jeg disse ting«.⁴ Og Nefis ord: »Se, min sjæl fryder sig ved det [things], der hører Herren til; og mit hjerte grunder bestandig over det [things], som jeg har set og hørt.«⁵

Nefis ord rejser spørgsmålene: »Hvilke ting grunder du over?« »Hvilke ting betyder virkelig noget for dig?« »Hvilke ting rører sig i din sjæl?«

Det, der rører sig i vores sjæl bliver ofte afklaret og uddybet ved at stille spørgsmål.

Under pandemien har jeg mødt unge fra hele verden ved mange foredrag, store og små, gennem transmissioner og på de sociale medier, og vi har drøftet deres spørgsmål.

Den 14-årige Joseph Smith havde et spørgsmål dybt inde i sin sjæl, og han tog det til Herren. Præsident Russell M. Nelson har fremhævet: »Tag jeres spørgsmål til Herren og andre pålidelige kilder. Studér med ønsket om at tro, snarere end med håbet om, at I kan finde selv den mindste plet på profetens kappe eller en uoverensstemmelse i skrifterne. Hold op med at øge jeres tvivl ved at gennemgå den med … tvivlere. Tillad Herren at lede jer på jeres åndelige opdagelsesrejse.«⁶

Unge spørger mig ofte, hvad jeg tror på, og hvorfor jeg tror.

Jeg kan huske, at jeg virtuelt besøgte en ung kvinde i hendes hjem. Jeg spurgte, om det var første gang, at en apostel havde været i hendes hjem. Hun smilede og svarede hurtigt: »Ja.« Hendes spørgsmål til mig var godt: »Hvad er de vigtigste ting, jeg bør vide?«

Jeg svarede med det, der rører sig i min sjæl. Det, som forbereder mig på at høre tilskyndelser, som løfter mit syn over verdens veje, som giver mening i mit arbejde i evangeliet og i mit liv.

Tillad mig at dele nogle af de ting, »der rører sig i min sjæl« med jer. Disse ting gælder for alle, som søger at være Jesu Kristi sande disciple. Ti er et godt rundt tal. I dag giver jeg jer syv i håb om, at I vil finde otte, ni og ti gennem jeres egne erfaringer.

For det første elsk Gud Faderen og Jesus Kristus, vor Frelser.

Jesus fastsatte det første store bud: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.«⁷

Præsident Nelson fremsatte sin hengivenhed over for Gud, vor evige Fader, og for hans Søn, Jesus Kristus, da han blev kaldet til at lede Herrens kirke, idet han sagde: »Jeg kender dem, elsker dem, og lover at tjene dem – og jer – med hvert eneste åndedrag resten af mit liv.«⁸

Så først, elsk Faderen og Sønnen.

For det andet: »Elsk din næste«.⁹

Det er ikke bare en god idé; det er det andet store bud. Jeres næste er jeres ægtefælle og familie, medlemmer af jeres menighed, arbejdskolleger, bofæller, dem, der ikke er af vores tro, dem, der har brug for en hjælpende hånd, og helt ærligt, alle. Essensen af »elsk din næste« kommer til udtryk i salmen »Elsker hverandre«.¹⁰

Præsident Nelson minder os om, at »når vi elsker Gud af hele vores hjerte, vil han vende vores hjerte … [mod] andres velbefindende.«¹¹

For det tredje, elsk jer selv.

Det er her, det kniber for mange. Er det ikke mærkeligt, at det synes at være sværere at elske sig selv end at elske andre? Alligevel har Herren sagt: »Du skal elske din næste som dig selv.«¹² Han værdsætter det guddommelige i os, og det må vi også gøre. Når vi bærer tunge byrder af fejltagelser, hjertesorger, følelser af utilstrækkelighed, skuffelse, vrede eller synd, er kraften fra Frelserens forsoning efter guddommelig hensigt en af de ting, der løfter sjælen.

For det fjerde, hold buddene.

Herren har gjort det klart: »Hvis I elsker mig, så hold mine bud.«¹³ Stræb hver dag efter at være og gøre det lidt bedre og at gå fremad i retfærdighed.

For det femte, vær altid værdige til at besøge templet.

Jeg kalder det at være anbefalet til Herren. Uanset om man har adgang til et tempel eller ej, holder det os fast fokuseret på det, der betyder mest, nemlig pagtsstien, hvis man er værdig til at have en gyldig tempelanbefaling.

For det sjette, vær glad og munter.

»Vær derfor ved godt mod og frygt ikke!«¹⁴ har Herren sagt. Hvorfor? Hvordan kan vi det, når vi står over for udfordringer på alle ledder og kanter? På grund af det løfte, der er fremsat af Jesus Kristus: »Jeg, Herren, er med jer og vil stå jer bi«.¹⁵

Præsident Nelson beskriver det gengivne evangelium som »et budskab om glæde!«¹⁶ Og han forklarer: »Den glæde, vi føler, har lidet at gøre med vores livsvilkår og alt at gøre med vores fokus i livet.«¹⁷

For det syvende, følg Guds levende profet.

Det er måske nok det syvende punkt på min liste over ting, men det står øverst i mit sind med hensyn til dets betydning i dag.

Vi har en Guds profet på jorden i dag! Glem aldrig, hvad det betyder for jer. Kan I huske den unge kvinde, jeg nævnte i begyndelsen. Hun ville gerne vide, hvilke ting der betyder mest. »Følg den levende profet,« sagde jeg dengang, og jeg understreger det igen i dag.

Som kirke er vi kendetegnet ved at blive ledet af profeter, seere og åbenbarere, som Gud har kaldet til denne tid. Jeg lover jer, at I aldrig vil blive ført på afveje, hvis I lytter til dem og følger deres råd. Aldrig!

Vi lever i en tid, hvor vi »drives hid og did«,¹⁸ hvor åndelighed, anstændighed, integritet og respekt er under angreb. Vi er nødt til at træffe valg. Vi har Herrens stemme gennem hans profet til at dulme vores frygt og løfte vores blik, for når præsident Nelson taler, taler han på Herrens vegne.

Vi er velsignet med skrifter og lærdomme, der minder os om, at »jeres planer er ikke mine planer, og jeres veje er ikke mine veje, siger Herren.«¹⁹

Sådan var det også med Na’aman, en stor militærleder i Syrien, som var spedalsk. Han fik at vide, at profeten Elisa kunne helbrede ham. Elisa sendte sin tjener for at fortælle Na’aman, at han skulle vaske sig i floden Jordan syv gange, og så ville han blive helbredt. Na’aman svarede hånligt. Der var helt sikkert en mægtigere flod end Jordanfloden, og hvorfor sende en tjener, når han forventede, at Elisa, profeten, personligt ville helbrede ham? Na’aman gik bort, men blev til sidst overtalt af sine tjenere: »Hvis profeten havde sagt noget svært til dig, ville du så ikke have gjort det?«²⁰ Til sidst badede Na’aman syv gange i Jordan og blev helbredt.

Beretningen om Na’aman minder os om risikoen ved at vælge de dele af det profetiske råd, som passer vores tankegang, vores forventninger eller nutidens normer. Vores profet peger os hele tiden mod vores egen Jordanflod for at blive helbredt.

De vigtigste ord, vi kan høre, overveje og følge, er dem, der åbenbares gennem vores levende profet. Jeg vidner om, at jeg har siddet i råd med præsident Nelson for at drøfte vigtige spørgsmål om Kirken og verden, og jeg har set åbenbaringer strømme gennem ham. Han kender Herren, han kender hans veje, og han ønsker, at alle Guds børn skal høre ham, Herren Jesus Kristus.

I mange år hørte vi fra profeten to gange om året til generalkonferencer. Men med de komplekse spørgsmål i vor tid taler præsident Nelson meget oftere i fora,²¹ på de sociale medier,²² til foredrag²³ og tilmed på pressemøder.²⁴ Jeg har set ham forberede og præsentere dybsindige åbenbarede budskaber, som har opmuntret til mere taknemlighed, fremmet større inklusion af alle vores brødre og søstre på jorden og øget fred, håb, glæde, sundhed og helbredelse i vores individuelle liv.

Præsident Nelson er en dygtig kommunikator, men endnu vigtigere er han Guds profet. Det er overvældende, når man tænker over det, men det er vigtigt at indse, at hans klare råd vil beskytte os alle mod bedrag, list og de sekulære skikke, der vinder frem i verden i dag.²⁵

Den profetiske kappe handler om åbenbaring. »Gengivelsen af Jesu Kristi evangeliums fylde: En tohundredårsproklamation til verden«, der blev fremsat ved aprilkonferencen 2020, understreger, at Herren leder dette værk. I denne proklamation erklærer Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum: »Vi erklærer med glæde, at den lovede genoprettelse går fremad gennem fortsat åbenbaring. Jorden vil aldrig blive den samme igen, hvor Gud vil ›sammenfatte alt i Kristus‹ (Ef 1:10).«²⁶

»Alt i Kristus«²⁷ og »det, der rører sig i min sjæl«²⁸ er det, som denne kirke, dette evangelium og dette folk handler om.

Jeg afslutter med en opfordring til hver enkelt af jer om at overveje de syv ting, »der rører sig i min sjæl«, som jeg har delt med jer i dag: Elsk Gud Fader og Jesus Kristus, vor Frelser; elsk jeres næste; elsk jer selv; hold buddene; vær altid værdige til at have en tempelanbefaling, vær glade og muntre og følg Guds levende profet. Jeg opfordrer jer til at finde jeres egne nummer otte, ni og ti. Overvej, hvordan I kan dele jeres inderlige »ting« med andre og opfordre dem til at bede, tænke over og søge Herrens vejledning.

»Det, der rører sig i min sjæl« er lige så dyrebart for mig, som jeres er for jer. Disse ting styrker vores tjeneste i Kirken og på alle livets områder. De forpligter os over for Jesus Kristus, de minder os om vores pagter, og de hjælper os til at føle os trygge i Herrens arme. Jeg vidner om, at han ønsker, at vore sjæle »aldrig skal hungre eller tørste, men skal være mæt«²⁹ med hans kærlighed, når vi søger at blive hans sande disciple, at blive ét med ham, ligesom han er ét med Faderen. I Jesu Kristi navn. Amen.