Helt enkelt smukt – Smukt i sin enkelhed

Jeg byder alle jer, der deltager i denne konference, varmt velkommen.

I dag håber jeg at kunne beskrive to elementer i Jesu Kristi gengivne evangelium efterfulgt af fire beretninger fra sidste dages hellige rundt om i verden, der viser anvendelsen af disse principper. Det første element i det gengivne evangelium – Guds arbejde med frelse og ophøjelse – fokuserer på guddommeligt anviste ansvar. Det andet element minder os om, at evangeliet er tydeligt, dyrebart og enkelt.

For at modtage evigt liv må vi »[komme] til Kristus, og [blive] fuldkommengjort i ham«.¹ Når vi kommer til Kristus og hjælper andre til at gøre det samme, deltager vi i Guds arbejde med frelse og ophøjelse, som fokuserer på guddommeligt anviste ansvar.² Disse guddommelige ansvar er afstemt med de præstedømmenøgler, der blev gengivet af Moses, Elias og profeten Elias i afsnit 110 i Lære og Pagter,³ og det andet store bud, som Jesus Kristus gav os om at elske vores næste som os selv.⁴ De findes på de første to sider i den opdaterede Kirkens Håndbog, som er tilgængelig for alle medlemmer.

Hvis det at høre ordene »Kirkens Håndbog« eller »guddommeligt anviste ansvar« får jer til at gyse i frygt for kompleksitet, så frygt ej. Disse ansvar er enkle, inspirerende, motiverende og opnåelige. Her er de:

1. Efterlevelse af Jesu Kristi evangelium

2. Omsorg for de trængende

3. At invitere alle til at tage imod evangeliet

4. Forening af familier for evigheden

I kan se dem, som jeg gør: Som et kort over at vende tilbage til vor kærlige himmelske Fader.

Billede

Udførelse af arbejdet med frelse og ophøjelse

Det er blevet sagt, at Jesu Kristi evangelium »helt enkelt er smukt og smukt i sin enkelhed.«⁵ Det er verden ikke. Den er kompliceret, kompleks og fyldt med uro og strid. Vi bliver velsignet, når vi forsøger ikke at lade kompleksiteten, der er så almindelig i verden, komme i vejen for den måde, vi modtager og efterlever evangeliet på.

Præsident Dallin H. Oaks har sagt: »Vi bliver belært om mange små og enkle ting i Jesu Kristi evangelium. Vi har brug for at blive påmindet om, at over tid bliver disse tilsyneladende små ting tilsammen til noget stort.«⁶ Jesus Kristus selv beskriver, at hans åg er godt, og hans byrde er let.^7. Vi bør alle stræbe efter at holde evangeliet enkelt – i vores liv, i vores familie, i vores klasser og kvorummer og i vores menigheder og stave.

Når I lytter til følgende historier, som jeg vil dele med jer, skal I vide, at de er blevet omhyggeligt udvalgt til for det første at inspirere og til ligeledes at informere. Hver af disse sidste dages helliges handlinger bliver et forbillede for os alle i anvendelsen af evangeliet på tydelige, dyrebare og enkle måder, mens vi opfylder et af de guddommeligt anviste ansvar, der lige er blevet introduceret.

For det første efterlevelse af Jesu Kristi evangelium. Jens i Danmark beder dagligt om at efterleve evangeliet og lægge mærke til Helligåndens tilskyndelser. Han har lært at handle hurtigt, når han føler sig vejledt af Ånden.

Billede

Jens fra Danmark

Jens har fortalt følgende:

»Vi bor i et idyllisk lille bindingsværkshus med stråtag i midten af en hyggeligt lille landsby, tæt på landsbyens gadekær.

Billede

Idyllisk landsby

Billede

Landsbyens gadekær

Denne aften med det smukkeste danske sommervejr, man kan forestille sig, var døre og vinduer åbne, og alt åndede fred og ro. På grund af vores strålende lyse og lange sommeraftener havde jeg ikke haft travlt med at skifte en udbrændt elpære i vores bryggers.

Billede

Lampe i bryggers

Pludselig fik jeg en stærk følelse af, at jeg måtte skifte den med det samme! På samme tid hørte jeg min hustru, Mariann, kalde på mig og børnene for at vaske vores hænder, for middagen var klar!

Jeg havde været gift længe nok til at vide, at det ikke var tiden til at begynde at gøre andet end at vaske mine hænder, men jeg hørte mig selv sige til Mariann, at jeg bare ville tage over til butikken for at købe en ny elpære. Jeg følte en stærk trang til at tage af sted med det samme.

Butikken lå lige på den anden side af gadekæret. Vi gik almindeligvis, men i dag greb jeg min cykel. Da jeg kørte forbi gadekæret, lagde jeg mærke til en lille dreng på omkring to år, der gik alene, nær kanten af gadekæret, meget tæt på vandet – pludselig faldt han i! Det ene øjeblik var han der – og det næste var han væk!

Ingen havde set det ske, undtagen mig. Jeg kastede min cykel på jorden, løb og hoppede ned i gadekæret, hvor vandet gik til taljen. Vandets overflade lukkede sig straks med andemad, hvilket gjorde det umuligt at se gennem vandet. Så fornemmede jeg en bevægelse til den ene side. Jeg stak min arm i vandet, fik fat i en T-shirt og hev den lille dreng op. Han begyndte at gispe, hoste og græde. Kort tid efter blev drengen genforenet med sine forældre.«

Billede

Jens og familien

Når bror Jens hver morgen beder om hjælp til at genkende tilskyndelser fra Helligånden, selv noget så usædvanligt som at skifte en elpære med det samme, beder han også om, at han kan bruges som et redskab til at velsigne Guds børn. Jens efterlever evangeliet ved at søge guddommelig vejledning hver dag, stræber efter at være værdig og derpå gør han sit bedste for at følge den vejledning, når den kommer.

Her er et eksempel på at tage sig at de trængende. En dag tog en stavspræsident i Cúcuta Stav i Colombia sammen med Unge Kvinders præsident i staven ud for at besøge to unge kvinder – og deres ældre teenagebror – der havde nogle forfærdelige udfordringer. Deres far var død for nylig, og deres mor var gået bort et år tidligere. De tre søskende var nu efterladt helt alene i deres lille, ydmyge skur. Væggene var lavet af groft træ foret med plastikposer, og bølgebliktaget dækkede kun det område, hvor de sov.

Efter deres besøg vidste disse ledere, at de var nødt til at hjælpe. Gennem menighedsrådet begyndte en plan for at hjælpe dem at opstå. Menigheds- og stavsledere – Hjælpeforeningen, ældsternes kvorum, Unge Mænd, Unge Kvinder – og mange familier gav alle sig selv til opgave at velsigne denne familie.

Billede

Hus, der bygges

Billede

Hus, der bygges

Menighedens organisationer kontaktede adskillige medlemmer af menigheden, der arbejder i byggebranchen. Nogle hjalp med design, andre donerede tid og arbejde, andre lavede måltider og andre donerede de nødvendige materialer.

Billede

Færdige hjem

Da det lille hus var færdigt, var det en glædens dag for dem, der hjalp, og for de tre unge medlemmer af menigheden. Disse forældreløse børn følte de varme og betryggende bånd til deres menighedsfamilie og vidste, at de ikke er alene, og at Gud altid er der for dem. De, der rakte ud, følte Frelserens kærlighed til denne familie og handlede som hans hænder i at tjene dem.

Jeg tror, at I vil nyde dette eksempel på at invitere alle til at modtage evangeliet. Den syttenårige Cleiton fra Kap Verde havde ingen anelse om, hvad der ville ske som følge af, at han en dag gik ind i menighedens seminarklasse. Men hans og andres liv blev forandret for evigt, fordi han gjorde det.

Cleiton var sammen med sin mor og storebror blevet døbt ind i Kirken nogen tid tidligere, og alligevel holdt familien op med at komme. Hans ene handling med at deltage i seminar viste sig at være et vendepunkt for familien.

De andre unge i seminarklassen var varme og inkluderende. De fik Cleiton til at føle sig hjemme og opmuntrede ham til at deltage i en anden aktivitet. Det gjorde han, og snart begyndte han at komme til sine andre kirkemøder. En klog biskop så det åndelige potentiale i Cleiton og inviterede ham til at være hans assistent. »Fra det øjeblik,« siger biskop Cruz »blev Cleiton et eksempel og en god indflydelse for andre unge.«

Den første person, som Cleiton inviterede tilbage til Kirken, var sin mor, dernæst sin storebror. Han udvidede derefter sin cirkel til venner. En af disse venner var en ung mand på hans egen alder, Wilson. Ved sit allerførste møde med missionærerne udtrykte Wilson sit ønske om at blive døbt. Missionærerne blev imponerede og forundrede over, hvor meget Cleiton allerede havde fortalt Wilson.

Billede

Unge mænd i Kap Verde

Billede

Invitér andre med i kirke.

Billede

Voksende gruppe af aktive unge

Cleitons indsats stoppede ikke der. Han hjalp andre mindre aktive medlemmer med at vende tilbage, udover at dele evangeliet med venner fra andre trosretninger. I dag har menigheden 35 aktive unge med et blomstrende seminarprogram, hvoraf en stor del er takket være Cleitons indsats ved at elske, dele og invitere. Cleiton og hans storebror, Cléber, forbereder sig begge på at tage på fuldtidsmission.

Lad mig til sidst komme med et smukt eksempel på at forene familier for evigt. Lydia fra Kharkiv i Ukraine lærte først om templet af missionærerne. Lydia fik straks et inderligt ønske om at komme i templet, og efter sin dåb begyndte hun at forberede sig til at modtage en tempelanbefaling.

Lydia tog til templet i Freiberg i Tyskland for at modtage sin begavelse og tilbragte derefter adskillige dage med at udføre stedfortrædende arbejde der. Efter indvielsen af templet i Kijev i Ukraine kom Lydia oftere i templet. Hun og hendes mand, Anatoly, blev beseglet for evigt der og blev senere kaldet til at tjene som tempelmissionærer. Sammen har de fundet mere end 15.000 navne på forfædre og har arbejdet på at tilvejebringe tempelordinancer for dem.

Billede

Ukrainsk par ved templet

Da Lydia blev spurgt om sine følelser omkring tempeltjeneste, sagde hun: »Hvad fik jeg i templet? Jeg har indgået nye pagter med Gud. Mit vidnesbyrd er blevet styrket. Jeg har lært at modtage personlig åbenbaring. Jeg er i stand til at udføre frelsende ordinancer for mine afdøde forfædre. Og jeg kan elske og tjene andre mennesker.« Hun afsluttede med denne meget sande udtalelse: »Herren ønsker at se os ofte i templet.«

Jeg bliver inspireret af den godhed hos disse sidste dages hellige, hver med deres baggrund, der er centrum i disse fire historier. Der er meget at lære af mirakuløse resultater, der tilvejebringes ved enkel anvendelse af enkle evangeliske principper. Alt, hvad de gjorde, er også inden for vores rækkevidde.

Må vi holde evangeliet enkelt, når vi påtager os vores guddommeligt anviste ansvar for at efterleve Jesu Kristi evangelium, så vi er opmærksomme på tilskyndelser, som Jens var i Danmark. Tage os af dem, der er i nød, som det blev demonstreret af medlemmerne af Cúcuta Stav i Colombia ved at sørge for ly til forældreløse medlemmer af menigheden. Indbyde alle til at modtage evangeliet på den måde, som Cleiton fra det afrikanske ønation Kap Verde gjorde med sine venner og familie. Og til sidst forene familier for evigheden, som søster Lydia fra Ukraine er et eksempel på, gennem sine tempelordinancer og sin slægtsforskning og tjeneste i templet.

At gøre det vil helt sikkert bringe glæde og fred. Om dette lover og vidner jeg – og om Jesus Kristus som vor Frelser og Forløser – i Jesu Kristi navn. Amen.